mandag den 3. december 2012

Da forkant blev til bagkant


Efter lørdagens - rimeligt fredelige - julefrokost vågnede Gemalen og jeg først ved ni-tiden. Morgenmad og søndagsavis blev indtaget i slow motion, for vi skulle først hente Donnaen over middag, og vi havde god tid.

Og det føltes rigtig godt.

Lidt for godt til at være sandt.

Hvilket det selvfølgelig også var.

Lige med ét kom jeg nemlig i tanke om gulvsliberen. Som skulle komme mandag morgen, og slibe og oliere det gulv, som borebisserne for cirka to år siden spildte borevand på, da de tog boreprøver før genopretningen af vores revnede vægge.

Selv om gulvslibere som regel frejdigt påstår, at de ikke sviner ret meget, så er min (dårlige) erfaring, at det er lige præcis, hvad de gør. De sviner ad Hekkenfeldt til! Lige meget hvad man tror, så sviner de lidt værre. Og lige meget hvor godt man tror, man dækker af, så er der alligevel rødligt slibestøv over det hele bagefter.

Altså havde jeg lige pludselig en entré, der skulle tømmes for møbler, og ikke mindst en række garderobeskabe, der skulle tømmes for tøj, linned og diverse småting.

Jeg havde overhovedet ikke god tid, men travlt. Som i rigtig travlt.
Ikke desto mindre skulle Donnaen hentes og hendes fine adventskrans og julehjerter beundres. Der skulle købes ind, og finpudses på en geografiopgave. Lige pludselig var ingen af os på forkant med noget som helst, men befandt os på en kollektiv bagkant.

Gemalen kunne godt fornemme, hvor det bar hen, og inden jeg nåede at hvæse ret meget, gik han helt frivilligt i gang med at flytte spejl og møbler og hente flyttekasser op fra kælderen. Og med fælles indsats fik vi så meget styr på tingene, at vi kunne synke ned i sofaen og sammen med Donnaen hygge os med Jul i Valhal før sengetid.

Nu er Gemalen blevet ladt alene tilbage med gulvsliberen, og jeg må pænt vente med at se resultatet til i eftermiddag. 

Og så er jeg lidt spændt på, hvornår vi må gå på gulvet igen, for det har vi nemlig glemt at spørge om, og det bliver lidt dumt, hvis vi skal vente til i morgen. For så skal vi sove i stuen, og manglen på badeværelser vil jeg slet ikke tænke på ...


Donnaens fine adventskrans.
Måske vænner jeg mig til de blå bånd inden jul ...

17 kommentarer:

BedstesBlog sagde ...

Sikke da en start på ugen! Din beskrivelse får mine egne problemer med en ikke-fungerende vaskemaskine til at blegne :-)
Håber, at det går over al forventning :-)

Randi

Lene sagde ...

Se det på den positive måde: måske sliber han også grannålene væk, hvis der stadig skulle være nogen ;-)

NonnasBlog sagde ...

Det var da godt, at I nåede at nyde decemberfreden om morgenen, inden det gik løs!
Flot adventskrans med nytænkning.
Jeg er sikker på, at gulvet også bliver flot! God mandag!

Madame sagde ...

Pyha, sikke en søndag og nu håber jeg, I må gå på gulvet allerede i dag. Her har ugestarten også budt på udfordringer: ingen varme ...

Rejen sagde ...

Forhåbentlig bliver det godt, selvom det er pokkers irreterende at skulle håndværkere på besøg. Det er da en fin adventskrans Donnaen har fået lavet, og du vænner dig nok til båndene..;-D

Fruen i Midten sagde ...

Randi: Det synes jeg nu ikke. En strejkende vaskemaskine er bare ikke sjovt. Det håber jeg også :-)

Lene: Du siger noget. En skam vi ikke tænkte på det, så skulle han først være kommet efter jul :-)

Nonna: Ja, vi nød det faktisk meget. Så længe det varede. Det er nemlig nytænkning, så det vil noget ;-) Gulvet skal nok blive flot. Men hvordan mon de øvrige gulve så ser ud til sammenligning??

Fruen i Midten sagde ...

Madame: Vi har allernådigst fået lov til at gå på gulvet. Sidst på dagen. I strømpesokker. Så lidt som muligt. Åh nej, ingen varme. Det er sørme ikke sjovt. Hvad er der galt?

Reje: Håndværkere kommer sjældent belejligt. Det er en fin adventskrans. Donnaen er en dygtig kranse-binder. Og båndene er - som Nonna pointerer - udtryk for nytænkning ;-)

overleveren sagde ...

Ups. Det er ikke lige den slags aktiviteter man har lyst til efter en fin julefrokost, men håber at du i det mindste bliver tilfreds med gulvslibernes arbejde så du kan sætte tingene på plads igen. En anden dag.

Og kan I ikke hoppe ind af vinduer eller sådan noget når I skal i bad?

Ellers må I tage den på finsk maner - ud i sneen.

mig & ipsen sagde ...

først , fed stil Donnaen har, jeg kan rigtig gidt li' de blå sløjfer,
håber ikke i bliver lukket helt inde i et hjørne af stuen i alt for lang tid, jeg tror nemlig olierede gulve skal stå længe før de må betrædes, ( netop derfor har jeg bitterligt fortrudt vores olierede gulve øv )
pøj pøj ❤

Fruen i Midten sagde ...

Overlever: Ja, det bliver helt sikkert en anden dag, at tingene kommer på plads! Finsk bad - ja, det ville da give naboerne noget at tale om (og jeg ville givetvis slå en eller anden hastighedsrekord mht hurtig-rulning i sne) :-)

Jonna: Tak, det vil jeg fortælle Donnaen :-) Vi har fået lov til at gå forsigtigt på gulvet sidst på dagen. Men det ville givetvis være bedre at vente. Det kan vi så bare ikke.

Stegemüller sagde ...

Held og lykke med gulvsliberen. Du har ret i, at I sikkert får slibestøv alle vegne, og det er bare så svært at slippe af med igen, for det sætter sig i alle kroge og hjørner.

Inge sagde ...

Hmmm bedst som man tror der er god tid indhenter virkeligheden en.. Det var da lidt heldigt I kom i tanke om sliberiet før I gik i seng.. Det lyder som en omgang der fint kunne ødelægge det meste af rn god nattesøvn..

Annemor sagde ...

Det skjer alltid noe uventet, selv i de beste hjem. Men så får du da slepet gulvene.
Flott krans som Donnaen hadde ferdigstilt.
Klem i kvelden fra en travel mormor :-)

Fruen i Midten sagde ...

Stegemüller: Tak. Jeg kan ikke helt se, hvor meget der er svinet, det bliver nok først i dagslys på lørdag, at jeg kan se omfanget. Umiddelbart ser det heldigvis ikke slemt ud.

Inge: Nemlig! Det gik lige så godt med at lave ingenting, men så ... Det var ret heldigt må man sige ;-)

Mormor: Helt uventet var det jo ikke. Det var bare så længe siden, at aftalen var indgået, at vi - næsten - havde glemt det igen. Fin krans nemlig :-) Klem tilbage.

Ellen sagde ...

Det var godt ... ét er, at man ikke kan gå på vandet, men hvis man heller ikke kan gå på gulvet, er man straks i en lidt værre situation.
Se på de lyse sider: Tænk hvis I først var kommet i tanke om det, da han ringede på døren :-)

Jeg kunne ellers godt se den finske badning for mig ...

Annemor sagde ...

Så, en liten hilsen på morgenen :-)
Mormorklem

Fruen i Midten sagde ...

Ellen: Du har helt ret! For så havde Gemalen garanteret sagt, at så måtte vi nøjes med at flytte de to stole og bordet og så lade resten - på væggene og i skabene - være. Og det ville have været en katastrofe. Gulvsliberen har vist gjort sig umage, men der er da alligevel slibestøv på gulvene i alle tilstødende rum. Ja, det kunne jeg også. Men ikke med mig selv i hovedrollen ;-)

Mormor: God morgen :-) (næsten færdig)