torsdag den 13. december 2012

Hej igen Matematik


Den gang i tidernes morgen, da jeg gik i skole, hed min matematik-bog Hej Matematik og var så let, at det var til at falde i søvn over.

Siden da er der sket et og andet, og Donnaen bliver udfordret på et helt andet niveau.

Lidt for meget, synes hun selv. Så hun efterspørger ind i mellem lektieassistance. Helt slemt var det forleden, hvor en vikar havde haft særdeles svært ved at forklare sig, og Donnaen til sidst var ganske frustreret og overbevist om, at alt, hvad hun havde lavet i skolen, var smask-forkert og lige til skraldespanden. Ikke særlig sjovt, når man skal til dans, og faderen først har tid til at hjælpe bagefter. Så kan det kun blive sent og dumt.

Det er nemlig af uransagelige årsager Gemalen, der er førstevalg, når der skal hjælpes med matematikken.

Så mens jeg bagte pebernødder gik Gemalen og Donnaen i krig med en lang række ondsindede opgaver om overflader og rumfang.

Det vil sige, det var den officielle arbejdsfordeling, men Fruen har altid mere end almindelig svært ved at holde kæft tie stille, hvis hun føler, hun kan bidrage med noget positivt.

- Jeg tror altså ikke, I kan gøre sådan, meddelte jeg derfor, mens jeg stod og trillede pølser af pebernøddedejen.

- Hvorfor nu ikke det? spurgte Gemalen.

- De der kuber er jo stablet oven på hinanden. Så I skal nok ikke have de indvendige sider med, sagde jeg og trillede videre.

- Gider I bestemme jer? sukkede Donnaen.

Alle arbejdede videre. De første pebernødder kom i ovnen, og en liflig duft begyndte at brede sig.

- Må vi låne mælken, anmodede Gemalen.

- ??

- Vi skal finde ud af, hvor mange sodavand, man kan hælde i et badekar, forklarede Donnaen.

- Sodavand fåes da ikke i literflasker, protesterede jeg.

- Nej, men det er jo bare for at illustrere, sagde Gemalen.

- Regner I ikke med centiliter? fremturede jeg.

- Det er altså kubikcentimeter, indskød Donnaen.


- Vi har både liter og kubikcentimeter, informerede Gemalen.

- Må jeg godt gå i seng nu, spurgte Donnaen opgivende.

- Nej, men nu går din mor over og passer sine pebernødder, afgjorde faderen.

Og det gjorde hun så.

De blev gode.






24 kommentarer:

Østfronten sagde ...

Det er godt, der er længe til den slags udfordringer med Bean, så jeg kan nå at læse op på mit sproglige højniveau-matematik. Det er der ikke meget tilbage af i ammehjernen! (Men dejligt med pebernødder)

BedstesBlog sagde ...

Uha, de lektier. Som regel var det mig, der hjalp vores børn med lektierne, men når jeg af og til måtte give op, var det rart at kunne henvise til faderen, der er folkeskolelærer - han skulle jo gerne kunne finde ud af det :-)

Randi

Annemor sagde ...

Matematikken er nok blitt uhyre mye vanskeligere enn da jeg gikk i skolen.
Kan det ha noe med presentasjonformen?
og peppernøtter er da alltid godt :-)
Mormorklem :)

Fruen i Midten sagde ...

Østfront: Jah, der er længe til. Men kortere end du aner ;-) Pebernødder er altid godt!

Randi: Sejt, at du tog dig af lektierne og ikke bare henviste til skolelærer-faderen :-)

Mormor: Nu ved jeg jo ikke, hvad du har lært i matematik, men Donnaen skal i hvert fald kunne mere end jeg skulle, da jeg var på hendes alder. Heldigvis, for vi kunne ikke ret meget. Måske skyldes det højere niveau, at de ikke skal bruge så lang tid på selve udregningerne, da de har lommeregner? Pebernødder er en meget vigtig del af vores jul! Klem tilbage :-)

Inge sagde ...

Hahahaaaaa... så blev du lige sendt tilbage til forklædet og gryderne.. :-)

Annette sagde ...

Haha, sikken et held, at pebernødderne blev gode ☺.
Da min datter var i matematik alderen, var det far og barn der koncentreret viklede sig ind i matematikkens mysterier. For min skyld kunne de lige så godt have snakket serbokroatisk, for jeg har aldrig rigtig fattet det mysterie ☺.
Jeg har været lidt tilbage og har læst om den/de souveniers I fik med hjem fra ferien....puha, det var ikke rart. Men det tyder heldigvis på, at du har fået bugt med skidtet.

Madame sagde ...

Matematik er ikke, hvad det har været - jeg husker tydeligt, da Sønnike bad om hjælp, og jeg kom til kort :-)

Lene sagde ...

Her har det altid været mig, der stod for lektietjansen. Og da de var små og den ene havde problemer med læsning og den anden med matematik, så var vi vist lige trætte alle tre, når vi kunne lukke bøgerne :-)
Tænk at du ikke måttte give dit besyv med ;-)

Ellen sagde ...

Det sande geni har altid været miskendt i sin egen tid!
Således er det selvfølgelig også for dig ...
Det vil desværre nok være alt, alt for sent, at man begynder at lytte til dine skarpe bemærkninger og iagttagelser :-)
Jeg var alene med C til hun var 10, så der var ikke andre at spørge.
Når hun kom og sagde, at dette eller hint forstod hun ikke, og jeg kom med min forklaring, protesterede hun og sagde, at det var ikke sådan, matematiklæreren havde forklaret det.
... Nej, men det forstod du jo li'som heller ikke, vel? Prøv nu at høre, hvordan jeg forklarer det ... Uh, det kunne være sejt indimellem, men det gik da som regel sådan, at forståelsen indfandt sig inden sengetid ;-)

Mia Folkmann sagde ...

Hi hi, jeg kan næsten se sceneriet for mig, mens jeg gumler på en virtuel pebernød. Jeg husker tydeligt, hvordan min far skulle hjælpe mig med lektierne, og hvordan det altid blev sent - for sent. Min far var meget omhyggelig, og han terpede med mig, indtil jeg kunne det hele på fingrene. Det krævede stor tålmodighed - både fra min og fra hans side... ;-)

mig & ipsen sagde ...

jeg smiler .....og løber skrigenðe væk, kan godt regne det ud , men ikke forklare mig ......
så hele sceneriet for mig ,,,,,:-)

Fruen i Midten sagde ...

Inge: Ja, strengt ikk'!

Annette: Ja, det var godt, de ikke fik for meget i kampens hede. Jeg har stadig nogenlunde styr på Donnaens matematik, men min tålmodighed lader noget tilbage at ønske. Det var et ret træls ferieminde vi fik slæbt med os hjem, men vi har vist - 7-9-13 - fået bugt med det. Til gengæld er der en bøde, der er begyndt at spøge. Er lidt spændt på, hvordan det ender ...

Madame: Nej, matematik er virkelig ikke, hvad det har været. Håber, at Monsieur kunne træde til, da du måtte sige fra?

Fruen i Midten sagde ...

Lene: Sådan er det jo tit med landmandskoner. De evigt omkringfarende landmænd har aldrig tid. (Min far havde i hvert fald ikke). Men så var det jo godt, at du kunne hjælpe. Ja, ret strengt synes jeg ;-)

Ellen: Du er en sand ven :-D Lige præcis; de er jo nødt til at lytte til, hvad man siger, når de ikke forstod lærerens forklaring. Iøvrigt er (for) sen lektiehjælp noget skrammel, for indlæringsevnen daler voldsomt op til sengetid, så har forståelsen ikke indfundet sig et pænt stykke tid inden da, så gør den det nok heller ikke.

Fruen i Midten sagde ...

Mia: Sådan var og er det jo med de arbejdende fædre; det bliver nemt alt for sent, før terperiet er overstået. At din far var en omhyggelig mand er sikkert kommet dig til gode sidenhen :-)

Jonna: Det er nemlig det med at forklare sig, der er det sværeste. Gemalen og jeg er oftest enige om resultaterne, men tit overhovedet ikke om metode og forklaring, og så er det bedst, at en af os holder mund :-)

Stegemüller sagde ...

Jeg sidder og er glad for , at jeg ikke har børn, der skal have lektiehjælp. for jeg kan sørme ikke huske ret meget af det vi lærte i matematiktimerne. Jeg kan ikke huske, hvordan man udregner arealet af cirkel, bortset fra at det vist er noget radius i 2. gange Pi, eller det er da i hvert fald noget med Pi... Jeg ville garanteret dumpe i matematik, underligt som ens viden svinder langsomt dag for dag.

Kong Mor sagde ...

Wow. Jeg får på nuværende tidspunkt krydsblik hvis en af de store taler om matematik med mig. De bruger ikke engang tal mere men de kalder det matematik.. SUK.
Men det er lidt øv at man må nøjes med pebernødder når man er så klog!!

Fruen i Midten sagde ...

Stegemüller: Jamen, det er da netop sådan, man gør! Lærdom, man ikke bruger, forsvinder, men meget kan ret hurtigt hentes frem fra 'gemmerne', hvis man en dag igen skal bruge det. Jeg er sikker på, at du lynhurtigt kunne blive en supergod lektiehjælper, hvis det var det, det kom an på :-)

Fruen i Midten sagde ...

Kong Mor: Dine store unger er jo også meget - øh - store, og jeg er alvorligt bange for, at både Gemalen og jeg får krydsblik, hvis Donnaen vælger gymnasiet og skal have hjælp til matematikken der. Det er nemlig smaddersurt at være noget så klog, men alligevel sat i bås som pebernøddebager ;-)

M.S. sagde ...

Faldt lige over din skønne blog:) Jeg overlader alle matematik lektier til faren, prinsessen går i første men synes godt ikke der er som da jeg gik skole!!!

http://hvisvindenvender.blogspot.dk/

Fruen i Midten sagde ...

M.S. Hej og velkommen på bloggen :-) Mystisk, som matematik kan forandre sig, men så er det jo godt, at prinsessen har sin far ;-)

Rejen sagde ...

Uha godt det ikke er mig der skal hjælpe, jeg kan få budgettet til at hænge sammen og beregne kørselsfradag på skattekortet, men så stopper al andet også (ja okay jeg kan så også regne kvadratmeter ud, men så har jeg virkelig også anstrengt mig!). Sjovt nok så er min søn supergod til det med matematik, det var ham der måtte hjælpe sin lillesøster med matematikken, så klarede jeg det danske og engelske..;-D

Fruen i Midten sagde ...

reje:hvis du både kan regne kørselsfradrag og kvadratmeter ud, så er det jo ikke helt galt ;-) Dejligt, at din søn kunne hjælpe sin lillesøster, når du -ligesom jeg - fortrækker at hjælpe med sprogene.

Pia sagde ...

Ha.ha. Det er godt at være god til noget, også "bare" pebernødder :-)
Jeg husker min egen skoletid, det var altid min far der hjalp. Han var tålmodig og rigtig god til at forklare.
Da vores børn var små, var det altid mig der hjalp, og det skulle altid omskrives til biler og skruer og den slags. Det hjalp på forståelsen. I dag bruger M. En lignende model, altså noget jeg kan forholde mig til, når han gerne vil have jeg forstår alt det tekniske der er i motorer og anser tekniske ting som er sort snak.

Fruen i Midten sagde ...

Pia: Det er nemlig udmærket at være god til pebernøder. Sæsonen er bare lidt kort ;-) Kender godt den der med at omskrive til noget forståeligt. Donnaen fattede overhovedet ikke princippet med at dividere, men fik hun at vide, at hun skulle dele vingummier med veninderne,så var der ingen forståelsesproblemer.