søndag den 4. november 2012

Og så en tur l-a-n-g-t ud på landet


Ulempen ved at have bil med på ferie kan være at komme af med den på en forsvarlig måde. Hvis man ovenikøbet har valgt et hotel, hvor receptionisten bare slår ud med hænderne og siger 'we don't have parking' uden så meget som et lille 'sorry', så kan det godt føles som lidt af et op-ad-bakke-projekt at skulle parkere.

Gemalen var dog så heldig, da han skulle parkere første gang i Bratislava, at en venlig dame henvendte sig til ham og pegede på den eneste gratis mulighed i miles omkreds. Helt og aldeles kun kendt af de lokale og kun for chauffører med den udvidede parkerings-eksamen, men absolut en brugbar mulighed for Gemalen.

Fordelen ved at have bil med på ferie er til gengæld muligheden for at komme lidt ud i landskabet.

Fruens store planer om at komme det halve Slovakiet rundt (sådan cirka) druknede i regn, så i stedet nøjedes vi med den korte udgave.

Første stop var Devinsky Hrad eller Devin Castle, ruinerne af en gammel borg, der står på en markant klippeknold netop der, hvor floden Morava løber ud i Donau. Begge floder danner grænse mellem Slovakiet og Østrig. Her har der ligget en borg stort set altid. Jeg synes, at der på et skilt stod, at klippeknolden har været befæstet siden romersk tid, men når jeg efter-googler, kan jeg kun se referencer tilbage til det 8. århundrede. Anyway, i langt mere end tusind år har der stået folk her og spejdet efter fjender fra nord og vest. Og først efter jerntæppets fald har stedet mistet sin militær-strategiske betydning.

Der er ikke så forfærdelig meget at se, blandt andet fordi den største del af borgruinen er lukket. Der er pt ikke penge til at restaurere, så publikum kan færdes sikkert. Men man kan nyde den formiddable udsigt og undre sig over, hvorfor vandet fra Morava var så grumset i forhold til Donau. Måske skyldtes det blot regnskyl i bjergene? Gemalen og jeg mente nok, at vi kunne mærke historiens vingesus blæse omkring nakkehårene, mens Donnaen var mere optaget af et lille såkaldt 'jomfru-tårn'. I følge legenden havde en ung adelsfrøken foretrukket at springe i døden fra dette lillebitte tårn fremfor at skulle leve uden sin elskede. Så sørgeligt og så romantisk!

Herfra kørte vi en tur, der førte os over den alleryderste spids af Karpaterne. Skoven stod i sin smukkeste efterårspragt og lyste både rødt og gyldent, så det gjorde ikke så meget, at reparation af autoværn ind i mellem hæmmede fremdriften en hel del.

Omme på den anden side havde Fruen tænkt sig, at familien skulle se nærmere på et keramik-fremstillende værksted i en mindre by. Det var imidlertid lukket og så aldeles forladt ud, så vi så på hinanden og blev enige om at finde noget frokost. Vi gjorde holdt på torvet, hvor vores danske nummerplader straks blev genstand for en lille drengs nysgerrighed. Det var vist ikke så tit, der kom ret mange danskere forbi netop der. I det hele taget følte vi, at vi var kommet meget langt ud på landet og meget langt væk fra fancy Bratislava. Den reelle afstand var cirka 30 kilometer, men føltes snarere som 300 kilometer lige ud i intetheden. Husene var triste og temmeligt forfaldne, bilerne var gamle skodaer og ladaer, og selv folk så lidt grå og triste ud.

Det viste sig, da vi kiggede ordentligt efter (skiltning var ikke noget, man brugte unødvendige ressourcer på), at vi holdt lige ud for et lille supermarked. Med en masse lækkert brød og en lille delikatesse-afdeling med to venlige koner, der vist nok troede, at de kunne en lille smule tysk. Vores forsøg på at få 20 gram afskåret skinke blev dog nok snarere til 200 gram, men det kunne selvfølgelig også bare skyldes ren og skær venlighed? Og så sad vi ellers der på torvet og gumlede brød og skinke, mens vi snakkede om, hvor ulige fremskridtet i Østeuropa er fordelt. Stadigvæk.

Næste dag kørte vi de cirka 70 kilometer til Wien ad landevej, og kontrasten var slående. Her var velordnet velbjærgethed med pæne huse og sirlige haver, og velnærede bønder kørte rundt på store traktorer og med ordentlige markredskaber.


Hvis det er overvældende nu, hvordan må det så ikke have været for 10, 25 og 50 år siden?

Hvis man klikker billedet stort, kan man måske både se det
lille jomfru-tårn og det grumsede vand fra Morava til højre
.

18 kommentarer:

Stegemüller sagde ...

Det er spændende at læse om jeres tur til Bratislava. Jeg kan godt forestille mig, hvordan det hele var for bare 25 år siden. Det har garanteret været fattigt og øst-gråt.

Lene sagde ...

Tak for turen, jeg elsker at komme vidt omkring gennem jer andre :-)

Kong Mor sagde ...

Ih hvor spændende - den slags oplevelser er gerne sådan nogen langt uden for lands lov og ret ture, værd..
Det var ikke Limpopoflodens grumsede vande men Morava. Jeg er sikker på at mudderet skyldtes regnen!

Fruen i Midten sagde ...

Stegemüller: Tak. Ja, der harnok været frygteligt øst-gråt. Super-udtryk :-)

Lene: Selv tak :-) det gør jeg også, altså elsker at læse om andres rejseoplevelser.

Kong Mor: Jeg foretrækker også helt klart, at den mørke farve skyldtes regn.Og hvis jeg nogensinde står ved Limpopo-flodens bredder og ser dens grågrønne grumsede vand, får du (og alle andre) et fyldigt referat :-)

NonnasBlog sagde ...

Jeg synes også, at det er spændende at læse om jeres tur, også fordi du fortæller om steder, man ikke bare lige kommer forbi. Det må tage flere generationer at få de tidligere østlande på nogenlunde niveau med de vestlige. Fortsat god søndag aften!

Rejen sagde ...

Spændende at komme andre steder hvor det måske ikke er så turistpræget, og jo man kan godt se jomfrutårnet..;-D

Annemor sagde ...

Takk for reisebrev og undringer over rikenes tilstander.
Og et lite pip til deg, det ligger noe her:
http://www.starbear.no/mormor/2012/11/05/bloggen-min-er-stolt/
Til deg :-)
Mormorklem på en mandagsmorgen :-)

Fruen i Midten sagde ...

Nonna: Tak :-) Ja, du har nok ret, uligheden mellem øst og vest - sådan helt ude på landet - er ikke noget, man sådan lige 'fikser'.

Reje: Altså, jeg elsker jo også de 'store' steder, hvor der kommer en trilliard mennesker, men det er tit, at det er på de ikke så turistede steder, man oplever de sjoveste og skæveste ting. Godt, du har gode øjne :-)

Mormor: Selvtak :-) Spændende, jeg vil straks kigge!

Madame sagde ...

Det er spændende at læse om jeres rejse, og at I har været hensat til tidligere tider. Jeg husker selv med en let gysen mit besøg i Budapest for cirka 12 år siden, hvor gamle koner i sutsko gik og fejede sporvognsskinner ...

Inge sagde ...

Tak for turen, du beskriver det så godt, så jeg føler jeg er med på bagsædet..
Den der tur til Limpopo-flodens grumsede vande, vil jeg gerne med på IRL.. :-)

Inge sagde ...

Tak for turen, du beskriver det så godt, så jeg føler jeg er med på bagsædet..
Den der tur til Limpopo-flodens grumsede vande, vil jeg gerne med på IRL.. :-)

Fruen i Midten sagde ...

Madame: Tak :-) Gamle koner i sutsko har vi heldigvis ikke set.

Inge: Tak for ros. Måske skulle vi arrangere en blog-udflugt til Limpopo :-D

Pia sagde ...

Ud fra din beskrivelse, lyder det som om Slovakiet slet ikke har forandret sig de sidste 20 år. Vi har godt nok aldrig opholdt os i landet, men kørt igennem et par gange.
Jeres udflugt lyder da spændende, selvom det i længden måske bliver lidt kedeligt med alt det øde, grå og triste. Godt naturen kan pynte lidt på landskabet :-)

Fruen i Midten sagde ...

Pia: Måske har du ret, at der ikke er sket de helt store fremskridt de sidste tyve år. Slovakiet er jo kendt som Tjekkiets fattige lillebror. Eller også tegner jeg et for dystert billede, og den besøgte lille by var slet ikke repræsentativ. Eller måske noget helt andet ... Jeg ved det desværre ikke, for vi nåede ikke længere ud på landet, da den ene dag med regnvejr spolerede mine ellers så fine planer.

Annemor sagde ...

Så skal vi se.
Om du skal legge lenke i kommentarfeltet kan du ikke bruke lim inn, men må bruke taster - Ctrl og V, samtidig.
Om det er desembersaken, under bildet av klagemuren min (egentlig Hadrians Wall i UK)er det noen faner. Ved siden av der det står OM står det Desembersiden. Klikker du der er det et kontaktskjema under alle datoene. Der fyller du ut navn og e-post og gjerne emne (må ikke sette emne) og legger lenken i meldingsboksen og klikker send.
Om du heller vil det, kan du be meg hente lenken :-)
Ha en flott kveld :-)
Og sov søtt

Annemor sagde ...

Jeg skrev litt feil Ikke ved siden av OM men ved siden av Hjem.
Beklager

Anonym sagde ...

Fantastisk rejsebeskrivelse , tusind tak for den 🌹

Fruen i Midten sagde ...

Jonna: Selv tak :-)