søndag den 8. juli 2012

Fed fynsk karma


Mine trommehinder sidder inde midt i mit hoved.

Der endte de igår aftes, da vi var til afslutningskoncert med Donnaen og de andre. Karmaugens forrygende punktum.

Karmaugen er musikstævnets officielle titel. Og der er virkelig god karma over hele linien.

Da vi ankom, Gemalen og jeg, blev vi mødt af Donnaen, der kun lige havde tid til et hurtigt hej og et kram. For hun var mere optaget af at spille bold med en flok jævnaldrende, som hun en uge tidligere ikke kendte eksistensen af.

Efter fælles aftensmad gik det løs med koncert i den store sal.

Det vil sige; allerførste indslag foregik udenfor. Fordi det simpelthen larmede så meget.

Donnaen havde henrykt fortalt:

- Vi spiller med ørepropper! Ellers kan vi ikke holde til det. Vi står jo lige foran trommerne.

Det var stomp på programmet. Varierende mængder af lyd på primært trommer af varierende størrelser. Plus en enkelt rasledåse, som var Donnaens instrument. Og der blev gået til stålet. De stakkels trommer fik tæsk, så det gav genlyd mellem bygningerne. Men der var ingen slinger i valsen. Den totalt sprudlende og super karismatiske, kvindelige underviser havde styr på tropperne og med et meget energisk kropssprog og en fodbolddommer-fløjte guidede hun sine unger igennem to øredøvende numre til alle tilhørere til sidst havde overgivet sig og stod og klappede og trampede med.

Resten foregik indendøre. Der var sprød korsang og vild drengerock. Egne kompositioner og mildest talt alternative fortolkninger af verdenshit. Noget lød godt, andet knap så godt. (Det, Donnaen var med i, lød - naturligvis - fantastisk). Ens for det hele var, at alle var gik på med krum hals og stor entusiasme. Og nød at spille og synge sammen.

Allesammen.

Der var seje rødder på elguitar og trommesæt og bløde fyre på blokfløjte. Små boheme-typer på sax og trompet. Synge-sild i alle størrelser. Sorte, hvide, brune og gyldne unger. Endda en enkelt svensker.

Og de elskede virkelig hinanden. Allesammen.

Så da det hele var overstået, og der skulle siges farvel, blev der både småtudet og krammet i den helt store stil.

Og sagt på gensyn.

For til næste år er der atter Karmauge, og Donnaen skal selvfølgelig med.

Nåede hun lige at meddele, inden hun faldt i søvn i bilen og sov det meste af turen hjem.



Der lines op til stomp. Store drenge, store trommer ...

13 kommentarer:

Inge sagde ...

I skulle ha' haft høreværn med.. :-)

Rejen sagde ...

Børn larmer bare meget!!..Det lyder til at hun har haft en fantatisk uge og dejligt når børn går op i det med liv og sjæl..;-D

Madame sagde ...

Det lyder som en uforglemmelig oplevelse - både for tilhørerne og de unge mennesker, der spillede. Jeg har engang oplevet stomp til en fest, og det var en stor oplevelse.

Annemor sagde ...

Håper det var ørepropper til de fleste.
Hun trivdes visst, Donnaen?
Godt det.
Ha en deilig dag :-)
Mormor på muren.

Fruen i Midten sagde ...

Inge: Vi kunne bare være gået lidt væk, men det ville vi jo ikke ;-)

Reje: Ja, børn larmer. Sommetider helt utroligt meget! Donnaen har haft en skøn uge. Det er nemlig den halve fornøjelse at se ungernes entusiasme :-)

Madame: Det var det også - for alle parter. Stomp larmer - men hvis det er godt udført, lyder det også godt, og man bliver helt glad i låget af at opleve det :-D

Mormor: Nej, kun ørepropper til de aktive stomp-udøvere. Vi andre syntes jo kun at resten af musikken var høj, fordi vi er så gamle og kedelige ;-) Donnaen trivedes - og det var dejligt. Også dejlig dag til dig :-)

Ellen sagde ...

Det var vist en uge, hun aldrig glemmer :-)
Når vi andre voksne og måske lidt sartere personager oplever sådan en livsglæde, tror jeg bare, vi bliver revet med, uanset om vi ville synes det lød rædselsfuldt, hvis det kom inde fra naboen ;-)

mig & ipsen sagde ...

sikke en oplevelse,dejligt donnaen hygger sig,,

Fruen i Midten sagde ...

Ellen: Ja, heldigvis :-)

Du har fuldstændig ret: Livsglæde er voldsomt smittende. Havde det derimod været naboen, havde vi nok ringet efter politiet ;-)

Fru Ipsen: Ja, en fin fin oplevelse. Og ja, det glæder jo ens moderhjerte :-)

Pia sagde ...

Man bliver glad af sang og musik :-) Min far sagde altid: "Er man ked, skal man synge sig fra det."
Den virker, hvis altså man synger en af de mere muntre :-)
Musik har hele mit liv været en daglig cocktail. Hele vores (min) familie er afhængig af det :-)

Fruen i Midten sagde ...

Pia: Ja man gør - bliver glad altså. Med mindre man bliver fuldstændig desperat over at høre den samme melodi 17 gange i træk. Det sker nemlig også,og så må Donnaen lige have besked på, at NU skal hun altså høre noget andet :-)

Tina Liel sagde ...

Det lyder som det har været en forunderlig oplevelse♥ Og hvor skønt at I kunne være med den sidste dag. Hun er nok rigtig træt og mættet af oplevelser. Og det er godt nok at savne dem ind imellem selvom det ikke er let. Og godt at de kan klare sig uden os!!!! Lidt værre når værelset står tomt det meste af tiden som her hvor ældste jo er i hæren. Men sådan er livet jo♥ Knus

Marianne sagde ...

Det lyder som en god sommerlejr :-)

Fruen i Midten sagde ...

Tina: Der er noget særlig sydfynsk magi over det sted, og de mennesker, der færdes der. Donnaen var godt brugt, men også glad helt ind i knoglerne. Ja, man skal jo vænne sig til tomme værelser, men her varer det trods alt længe, før endelig udflytning. Men at ha' en søn i hæren, må ikke være sjovt. Slet ikke hos jer, hvor det er noget mere for alvor end her (så længe man ikke melder sig til Afghanistan). Knus tilbage.

Marianne: Det var/er det. Håber nu, at en uge med regnvejr på Ahl Hage ikke er et alt for stort antiklimaks ...