tirsdag den 31. juli 2012

Ferie i Normandiet


Vi ankom planmæssigt til Normandiet og indlogerede os et fint lille sted, som Gemalen havde fundet på nettet.

Det er altid enormt spændende at finde ud af, om virkeligheden lever op til de forventninger, nettet har givet anledning til. Nogle gange har vi været ude i noget hmmm-okay-godt-så, men ikke denne gang, hvor alle forventninger til fulde blev indfriet. Og lidt til.

Vi fik et stort værelse med plads til fire. Med en delvis afskærmning mellem de to dobbeltsenge. Donnaen lå så og prinsessede den i den ene, med eget fjernsyn og det hele. Wifi var der også, men da nogen havde glemt at medbringe en adaptor til computerstikket, måtte vi nøjes med mobilerne. Selv Donnaen måtte indrømme, at det var til at leve med.

'Vores sted' ligger i Houlgate. Midt på Côte Fleurie, blomsterkysten. Eller rettere lige oven for byen. For selve Houlgate ligger nede på/ved stranden, mens vores sted ligger oven for klinten. Og jeg skulle hilse og sige, at der er en absolut mærkbar forskel, når man tager turen til fods ... (Jeg har senere googlet mig til, at der faktisk er over 120 meters højdeforskel).

Byen er dog det hele værd. Blandt andet med nogle fantastiske huse, der dels vidner om tidligere tiders popularitet og dels ville have gjort Pippi Langstrømpe grøn af misundelse med alverdens - ofte asymmetriske - krummelurer, tårne, kviste, spir, tagpynt, mønstret murværk og træudskæringer. For nu bare at nævne nogle få ting ... Her har eliten siddet for godt og vel 100 år siden og nydt udsigten over en fantastisk strand. Selv var jeg ustandseligt ved at gå ind i nogen eller noget, fordi jeg skulle prøve at holde trit med resten af familien, samtidig med at jeg skulle studere hvert eneste hus, vi kom forbi.

Inde bagved ligger gaden med småbutikker og restauranter. Her fyldte vi os flere aftener i træk med muslinger, madpandekager og salat. Til rørende priser.

Dejligt, når man nu er grundigt sulten. Og det var vi altid.

For når vi er på ferie, spises der næsten altid efter følgende koncept: Morgenmad på hotellet, hvor vi fylder os til bristepunktet. Til de priser er man jo nødt til lige prøve at klemme en ekstra croissant ned. Til frokost, hvor vi er ude, spiser vi ikke ret meget. Ofte kun en baguette købt hos en bager og tre skiver skinke fra en slagter. Plus måske en banan og så flaskevand ad libitum. I løbet af eftermiddagen glider der nok en is ned, men til aften, når Gemalen er tilbage fra sin cykeltur, er appetitten i top.

Det er nemlig også en del af vores ferie-koncept, at Gemalen skal 'have lov' til at komme ud at cykle. Først oplever vi ting og sager sammen, spiser frokost og oplever lidt mere. Så kan hverken Gemalen eller Donnaen kapere flere museer, katedraler, udsigstpunkter eller monumenter, og Gemalen bliver sat af et eller andet sted ude i landskabet for at cykle et par timer eller tre. Imens kører Donnaen og jeg hjem for at flade ud eller gå en tur.

På den måde er vores ferier altid en kunst udi kompromisser. Fruen er til museer og katedraler. Donnaen til shopping og forlystelsesparker. Og Gemalen vil helst bare cykle og sove. Hvis det virker temmelig umuligt, vil jeg bare bemærke, at vi faktisk er blevet ret gode til det. Efter mange års hård træning.

Vi fandt også en forlystelsespark til Donnaen. Eller rettere, det gjorde hun selv, for hun var vågen, da moderen stod og studerede små turistfoldere, og snuppede lige folderen om Festyland i Caen. Og selv om vi alle tre var enige om, at stedet ikke er på højde med hverken Tivoli, Djurs Sommerland eller Legoland, tilbragte vi alligevel 3-4 timer med at få kludder i placeringen af alle vores indre organer ...

Således forlystede kunne vi sætte næsen mod Brugge i Belgien.

Hvad vi egentlig oplevede, når Fruen trak afsted med familien, kommer i et separat indlæg.


Snart.

Håber jeg ...


Lidt Houlgate. Lidt sjove huse, lidt højdeforskel (men slet ikke det hele), lidt strand.


9 kommentarer:

Inge sagde ...

Sikke dog et skønt sted I har fundet, tak for en herlig beskrivelse.
Øvelse gør mester og ferie med kompromiser der samlet tilfredsstiller alle er en super god måde at være sammen på.

mig & ipsen sagde ...

skøn beskrivele af jeres ferie sted, og det lyder som om i fordeler, så alle får noget ud af ferien.. glæder mig allerede til næste afsnit.

Lene sagde ...

Som barn kørte vi til Italien et par år og det var de bedste ferier pga. af kørerturen. Dejligt at I kan finde ud af det selv om der er forskellige interesser, sådan er det vel ofte.

Madame sagde ...

At holde ferie sammen som familie er vist altid en øvelse i kompromiser - men det lyder som en dejlig ferie, I har haft! Jeg glæder mig til at læse fortsættelsen.

Rejen sagde ...

Kompromiser er altid godt og sikke et herligt sted I har været, det lyder spændende...;-D

Fruen i Midten sagde ...

Inge: Ja, det er virkelig et skønt sted :-) Man skal jo have enderne til at nå sammen, hvis alle skal være glade for ferien. Og det skal alle altså helst!

Fru Ipsen: Vi prøver at tilgodese alle. Her lykkedes det nogenlunde :-)

Lene: Sjovt, at du husker jeres køreture som det allerbedste. Mange synes, det er absolut skrækkeligt at skulle køre langt. Ja, ofte har man jo nok forsllige interesser, men sommetider tænker jeg på, hvor fantastisk det ville være, hvis vi alle ville være helt vilde med fx museer og shopping ;-D

Madame: Du har helt sikkert ret, at kompromis er et nøgleord, når familien er på ferie. Og ja, det var en helt fin ferie :-)

Reje: Her i familien vil alle godt bestemme alting selv. Men vi har dog efterhånden lært, at sådan kan det altså ikke blive ... Ja, herligt sted :-)

Ellen sagde ...

Herlig beskrivelse :-)
Komprimiser er man nødt til, når interesserne er forskellige, men i lyder som om I er lige så gode til dem, som vi også synes, vi var i sin tid. Bortset fra, at John ikke cyklede ;-)
Houlgate lyder meget som det Deauville, vi besøgte for ni år siden - bortset fra højdeforskellene ... Normandiet er et rigtig dejligt sted.

Mia Folkmann sagde ...

Kunne rigtig godt tænke mig at komme til Normandiet og forestiller mig, at det er et perfekt rejsemål for en autocamper. Når den tid kommer...

Det med madlysten genkender jeg fra os selv. Jeg elsker at sidde længe over morgenbordet og spise alt, hvad der er - og så kan man klare sig det meste af dagen. Indtil middagen... ;-)

Fruen i Midten sagde ...

Tak :-) Jamen, Houlgate ligger da også bare cirka 15 km længere mod vest end Deauville/Trouville. Houlgate er bare slet ikke kendt, og det hele er derfor mere afslappet end inde i fancy-pansy Deauville. Normandiet er skønt.

Mia: Der er i hvert fald rigtig mange autocampere i området. Inde i de små byer er der tit meget snævert, og man når lige at tænke 'oh shit', når der kommer en rundt om et hjørne. Men alle (næsten alle) kører langsomt og hensynsfuldt, og så er der jo alligevel plads til alle. I kan roligt vælge Normandiet som autocamper-feriemål :-)

Og ja, man kan holde længe på en god, fyldig morgenmad ;-)