mandag den 19. juni 2017

Min næse klør!


Da jeg i maj var til ørelæge igen, tog det ham ikke lang tid at konstatere, at jeg hørte om muligt endnu ringere på venstre øre, end jeg havde gjort en måned tidligere.

Ikke særligt opløftende. Heller ikke hans næste træk:

- Jeg henviser dig til en MR-scanning af hovedet, så vi kan udelukke, at der sidder 'noget' og trykker på hørecentret ...


.. sagde han, sådan lidt som om, at det var da ikke noget særligt.

Det er det måske heller ikke, hvis man på daglig basis sender folk til scanning.

Jeg følte mere, at han havde jokket på panik-pedalen på orglet med dommedagsbasunerne.

For sådan er det vel, at selv om lægen siger "udelukke, at 'noget' sidder og trykker", så hører man i stedet , at der er en risiko for, at 'noget' trykker.

Jeg tog det relativt pænt, men da indkaldelsen fra det lokale sygehus kom, og jeg først kunne få tid efter sommerferien, føltes det alligevel som urimeligt lang tid at skulle vente, og jeg fik ændret henvisningen til MR-scanner Viborg, hvor ventetiden officielt var nul, men grundet papirgangen reelt var to uger, hvilket dog var klart at foretrække frem for to måneder.

MR-scanner Viborg ligger i det bygningskompleks, der danner bagsiden af den ene langside på Viborg Stadion. Selv om det ikke er så fancy som Donnaen og jeg oplevede ved Camp Nou i Barcelona, hvor man har brugt den ene langside af det kæmpemæssige stadion til en kombination af museum/udstilling om FC Barcelona og butikker med merchandise, så er det dog en ret god udnyttelse af pladsen, og jeg kunne ikke lade være med at spekulere over, hvorfor man ikke i forbindelse med det nye stadion her i byen gør noget lignende?

Jeg blev kaldt ind og fik besked på at lægge, hvad jeg måtte have på mig af metal - også bøjle-bh'en. Op på briksen, ørepropper i ørerne og nogle klodser uden for ørerne, som både virkede støjdæmpende og stabilserende, så det var sværere at ligge og dreje hovedet, hvilket jeg jo ikke måtte. Til sidst en bøjle over hovedet og en panik-ballon i hånden, så hjælp kunne tilkaldes, skulle det være nødvendigt.

Derefter en formaning om at ligge bomstille, og så fik jeg hovedet i maskinen.

Heldigvis er scanneren ikke mere lukket end, at man kan se ud, og det gør, at det faktisk slet ikke er så klaustrofobisk, som nogen vil gøre det til.

Værre var det, at min næse begyndte at klø i det sekund, jeg kom ind i scanneren, og det krævede al min selvbeherskelse at blive liggende med armene pænt ned langs siden. Det lykkedes dog, og så kørte scanneren med sine underlige lyde i nogle forløb, hvor dunkdunk-lyde erstattes af donkdonk-lyde, der igen afløses af dyb brummen og senere af noget goink-goink.

Igen syntes jeg ikke, det var så slemt, som folk har fortalt. Faktisk så lidt slemt, at jeg ved et af disse rytmeskift opdagede, at jeg da vist havde været ved at falde i søvn.

Og så var det slut, og jeg kunne køre hjem med besked på, at ørelægen ville ringe svaret til mig i løbet af nogle dage.

Det gjorde han, og der var ikke 'noget', der sad og trykkede.

Det var godt, og dagen blev lidt mere blå.



15 kommentarer:

Birgitte B sagde ...

Hvor dejligt, at der ikke var noget galt... men hvad er det så, der gør, at du ikke hører optimalt?
Håber du snart får en ende på det øre ;-) kh. Birgitte

Fruen i Midten sagde ...

Birgitte: Ja, det er jo så det gode spørgsmål, som ingen rigtigt kan besvare. Tak, det ville være dejligt :-)

Ellen sagde ...

Phew. Jeg ville også være gået i næsten-panik med sådan en besked, og jeg er SÅ glad for at høre, at du ikke har en trykken for ørerne, der ikke skal være der.
MR-skanning er ganske rigtigt ikke så slem, som man tror, men den LARM, altså! Jeg er imponeret over, at du faldt i søvn. Eller næsten da.
Håber det bedste for opklaring. Og ikke mindst helbredelse.

Fruen i Midten sagde ...

Ellen: Tak :-) Måske er mit høretab bare ret stort? Opklaring kommer der næppe, men jeg satser stadig på, at det går væk igen.

Min Servicehund sagde ...

Dejligt der intet er som trykker...
skidt øret stadig drillerier.

Fruen i Midten sagde ...

Servicehund: Ja, helt sikkert til det første. Og ja, møgirriterende til det næste :-)

/ks sagde ...

Nej hvor var det tarveligt at næsen begyndte at klø, lige på dét tidspunkt! Tarveligt!

Fruen i Midten sagde ...

KS: Jeg tror, det er en form for naturlov ;-)

kongmorsverden sagde ...

Men man kan da ikke bare miste hørelsen sådan...? Det er ikke fair. Øv øv. Håber nogen snart finder ud af hvad det er og hvad der kan gøres ved det.

Fruen i Midten sagde ...

Kong Mor: Næh, det burde være forbudt. Nogen har fundet ud af, at det er 'Sudden Deafness', og det kan man ikke gøre noget ved. Bare håbe, at det går over igen. Det er der en chance for, men bestemt ingen garanti ...

Lene sagde ...

troede egentlig jeg havde kommenteret, det foregik så åbenbart bare i min hjerne. Godt at din hjerne så fin ud, og ja næser klør altid, når de ikke må :-)
Håber godt nok at døvheden forsvinder. Og så er det typisk for vores tid, at der skal være en diagnose, også selv om der stadig er meget vi ikke ved hvorfor det opstår eller hvorfor det så forsvinder. Fordelen ved at få det beskrevet og givet en diagnose er dog, at man ved, man ikke er alene, og at det for det meste går over. Jeg kan ikke huske, fik du binyrebarkhormonbehandling?

Fruen i Midten sagde ...

Lene: Det er nok allermest tidstypisk, at jeg hele tiden tænker 'jamen, så fix det dog!', fordi jeg slet ikke kan forholde mig til, at der kan være noget, som ikke bare sådan lige kan fixes ... Ja, jeg fik binyrebarkhormon, og det gjorde ingen forskel.

Lene sagde ...

Jeg tror vi alle har den holdning, at det da må kunne fixes. Vi kan jo så meget, sende folk på månen, så hvorfor ikke også fikse sygdomme.
Øv at det ikke hjalp. Håber som sagt, at det forsvinder.

Fruen i Midten sagde ...

Lene: Tak for med-håbning :-) Håber godt nok, at Ellen ikke ser, jeg skriver sådan, for det kan man vist ikke ;-)

Tina Liel sagde ...

Pyh godt du fik en scanning hurtigt og at alt var ok. Nyd jeres ferie♥