mandag den 2. januar 2017

Godt så - godt nytår, så


Så kom vi så langt.

Både jul og nytår kan beskrives i datid, og hverdagen har indfundet sig. På en mandag, gudhjælpemig, så der er en hel lang uge, før det bliver weekend igen.

Juleaften gik godt. Vi hyggede os hos Gemalens ældste datter, i godt selskab med dine, mine og vores børn og ditto bedsteforældre. Og i betragtning af den bøvlede december var det skønt at kunne nøjes med at stege en enkelt gås (der ganske vist svandt ind til ukendelighed, men smagte godt), mens de øvrige familiemedlemmer hver medbragte deres bidrag.

En overgang herskede der mildt sagt anarkistiske tilstande i køkkenet, da alle skulle bruge ovn og kogeplader på én gang, men alt lykkedes - selvfølgelig gjorde det det - og til sidst var alt varmt, samtidigt. Når man som jeg er vokset op med - og stadig ligger under for - krav om militærisk præcision i forbindelse med afvikling af julemiddagen, er det givetvis utrolig sundt for mig at opleve, at det kan gøres anderledes. Og være nok så hyggeligt ...

Julenat blev ikke tilbragt i stalden på vandrerhjem, da min søde kusine og hendes mand havde tilbudt, at vi kunne låne deres hus, da de selv var i USA i julen. Og det var jo skønt at kunne falde om i deres gode senge og bare sove, til vi gad stå op. Frokost fik vi hos min moster, der på forbløffende vis formåede at holde sig vågen, selv om hun natten inden var blevet udsat for det københavnske taxi-cirkus, når det er værst, og derfor var kommet i seng på den forkerte side af klokken to. Hvilket er sent for de fleste, men alt, alt for sent, når man er 86.

Vel hjemme igen blev Kamelen hentet hjem fra sit juleophold i det vestjyske, og vi besøgte mine forældre. Min fars slattenhed er desværre ikke blevet mindre. Faktisk er han temmelig dårlig, både fysisk og mentalt. Sidder mest i sin stol og glider hurtigt ind i sig selv. Den infektion, han blev indlagt til behandling for før jul, er stadig ikke lokaliseret, og hvorfor han er så påvirket mentalt, ved ingen. Egen læge henviser til sygehuset, som henviser tilbage til egen læge, som derpå skriver til sygehuset. Imens går tiden, og den gør ikke noget godt. For hverken min far - eller mor.

Så blev det Gemalens fødselsdag, og i lighed med foregående år, syntes jeg, at timingen var/er urimeligt dårlig. Men det kan jeg jo ikke rigtigt klandre Gemalen, så det var bare med at komme op og afsted efter morgenbrød. Fejringen bestod iøvrigt blandt andet af en bio-tur for at se Star Wars. Til totredjedele af familiens udelte fornøjelse. Jeg nøjedes med at minde mig selv om, at det jo var Gemalen og ikke mig, der skulle fejres.

Efter et par dage med arbejde på deltid blev det så tid til nytår, og Kamelen blev igen ekskluderet fra det gode selskab og sendt til Vestjylland, mens vi andre forsøgte at stå distancen til hotel-arrangeret nytårsfest med godt 400 feststemte, fortrinsvis en del ældre, midtjyder. Til det tror jeg bare, at jeg vil konstatere, at nu har jeg prøvet det ...

1. januar gik med at komme hjem. Først Gemalen og mig. Derefter Kamelen, og til sidst ankom Donnaen til Skanderborg Station, hvor hun blev hentet af sin fader. Efter aftensmad og Arvingerne i fjernsynet til tændt juletræ var det bare med at få Kamelen luftet og komme på hovedet i seng for ikke at blive ramt alt for hårdt af hverdagshammeren her til morgen.

Alligevel havde jeg nu temmelig ondt af mig selv, da jeg måtte ud af fjerene. Men nu er vi da i gang.

Må 2017 blive et godt år..

..og fyldt med gode rejseoplevelser.
Pariserhjul fra julemarked i Lübeck først i december.

15 kommentarer:

Ellen sagde ...

Hyggeligt og dejligt at høre fra dig igen!
Det lyder som en ret festlig julemadsfremstilling - og godt, at den aften endte med at ende godt ;-)
Jeg har prøvet det der storjyske nytår med mange mennesker. På Hotel Ebeltoft Strand nytårsaften 1978/79. Og jeg var alene blandt de mange - det var ikke særlig sjovt.
Det var det skrækkelige nytår, hvor Danmark sneede inde - jeg sneede imidlertid ude og kunne ikke komme hjem fra Jylland d. 30. 12. som planlagt, så jeg boede på omtalte hotel i to nætter, indtil Tirstrup lufthavn - og Kastrup - åbnede igen. Al strømmen på hotellet gik sig en tur i flere timer, men da var middagen overstået. Det var der nok en hel del personer i køkkenet, der var glade for ... men holddaop, hvor havde personalet travlt med at dele lys ud til os, så vi kunne finde vores værelser og vores senge. Det var ikke min bedste nytårsaften, men jeg glemmer den aldrig!

www.skøreliv.dk sagde ...

Ja, jeg hørte slet ikke vækkeuret i morges, så jeg er virkelig på bagkant med alting... Er for mit eget vedkommende ret lettet over, at alt det dersens jul og nytår er slut nu. Er dog rigtig ked af at høre om din far, det er aldrig rart med syge forældre. Jeg krydser fingre for jer!

Fruen i Midten sagde ...

Ellen: Tak :-) Det var det også, og med rødvin til alle kokkene og også alle køkkenskriverne gik det endnu bedre. Det nytårsaften lyder usædvanligt forfærdelig. Den vil jeg prøve st huske, når jeg om et år sikkert får nytårs-ondt af mig selv igen.

Maude: Du skulle forhåbentlig ikke nå noget? Slut er godt, synes jeg også. Nej, det er noget hø. Tak :-)

Birgitte B sagde ...

Godt nytår kære Frue - jeg er glad for, at det trods alt lykkes at få jul og nytår til at komme og gå uden for store forviklinger... Så er det tilbage til hverdagen på godt og ondt. Jeg begynder først i morgen, men jeg gruer allerede for vækkeuret. Kh. Birgitte

Lene sagde ...

Godt at I fik mad alligevel trods mange kokke involveret :-)
Det er da hårdt både for dine forældre og dig, at din far stadig er syg.
Varme og helende tanker sendes til jer

Fruen i Midten sagde ...

Birgitte: Tak i lige måde:-) Ja, det var dejligt. Hverdagen not so much. Du kan roligt grue - men også glæde dig over, at du kan skal overstå fire arbejdsdage før weekenden.

Lene: Det gjorde vi. Masser af mad :-) Det er hårdt for mine forældre, mens jeg nøjes med at have kronisk dårlig samvittighed, fordi jeg er nødt til st prioritere vores eget liv. Tak skal du ha' :-)

Mia Folkmann sagde ...

Godt i gang kommer ikke skidt igen... eller noget i den stil... ;-) Det er synd med din far, at han er blevet så svag; forhåbentlig kommer han ovenpå igen. Min mor er også lidt skravlet lige nu, så jeg er glad for, at vi er her og sammen i sommerhuset, hvor jeg dog kan holde lidt øje og være behjælpelig ind i mellem. Lad os satse på, at 2017 bliver et supergodt år :-)

Mette sagde ...

Godt Nytår kære frue:) ked af at høre din far er skudt. Det er aldrig rart når ens forældre er syge. Her i huset er mindstemanden gået ned med høj feber og hovedpine så ingen skole til ham i morgen. Go' bedring med din far.

Mette sagde ...

Er ups der skulle stå skidt, virkelig meget undskyld :/ sorry

Fruen i Midten sagde ...

Mia: Det tror vi så på :-) Ja, forhåbentlig. Jeg er lidt utryg ved, at man ikke bare finder årsagen. God bedring til fin mor, og ja, vi satser på et godt 2017.

Mette: Haha, tak for godt grin - du er tilgivet :-) God bedring til Mindstemanden :-) Og tak.

Inge sagde ...

Rigtig godt nytår til jer, jeg tænker jeres juleaften lyder rigtig hyggelig, det er heldigvis ikke altid mange kokke fordærver maden. :-)

Fruen i Midten sagde ...

Inge: Tak i lige måde. Nej, heldigvis kan mange kokke være en rigtig god ting :-)

monicastage sagde ...

Godt nytår ! og godt det hele var vel overstået til sidst.. nytårsfest blandt 400 !! holdaop..imponerende... eller noget...
Hverdagen er OK - men holdaop hvor skal man tidligt op, og hvor er det mørkt, og koldt..

Fruen i Midten sagde ...

Monica: Tak i lige måde :-) Ja, især 'eller noget' ... Det er koldt og mørkt. Nu regner det, og det skal vist også til at blæse op. Suk, januar kan godt blive lang på den måde.

/ks sagde ...

Godt nytår, kære Midterfrue. Ih hvor det glæder mig at juleaften gled igennem på den anarkistiske men gode måde. Hurra for storfamilier der trives med hinanden juleaften!
Og hurra for at du er i stand til og besluttet på at have fokus på jeres eget liv - så din far ikke fylder det hele. Håber for alle parter, at bedring er forude - på alle fronter.
Og hey hop - hvad siger Kamelen til alle de eksklusioner fra det midtjyske - og inklusioner i det vestjyske? Er det en fest?