tirsdag den 23. august 2016

Søde Louis og andre løjerligheder


Det var let nok at finde vores logi i Salzburg.

Det var straks sværere at finde et sted at parkere. Lovligt. En grim p-bøde under viskeren på bilen bag os sad og så afskrækkende ud.

Fruen blev derfor sendt ind for dels at checke ind dels forhøre mig om parkeringsmulighederne.

Det plejer jeg godt at kunne finde ud af, men da jeg kom indenfor, kunne jeg ikke umiddelbart finde nogen form for reception. I et lokale til højre for indgangsdøren sad en mand og spillede guitar. En anden mand sad og småsov med en øl på bordet foran sig. Den spillende mand så mig godt, men spillede videre, og jeg gik derfor længere ind. Ind i restauranten og ind i et andet lokale med spiseborde. Op ad en trappe og ned igen. Ingen mennesker.

Nu lagde musikeren mærke til min søgende adfærd og spurgte, om jeg søgte nogen. Det gjorde jeg jo, og så blev den sovende fyr vækket. Han var temmelig meget rundt på gulvet, og vi skulle først lige have koordineret at tale engelsk, for tysk forstod han ikke, og så hjalp det jo fedt, at jeg førte mig frem på mit bedste skole-tysk. Så undskyldte han mange gange for sin sovende adfærd, jeg fik min nøgle og en forklaring om, at det var okay at parkere udenfor, men at man helst skulle have et parkerings-skilt/-mærke/-ur/-noget, hvilket vi selvfølgelig ikke havde.

Nå men så kunne vi skrive en seddel og lægge i forruden, så ville p-vagten forhåbentlig tage det for gode varer ...

Så jeg skrev fin seddel, vi tømte bilen. Og håbede det bedste.

Det virkede faktisk. Vi fik ingen p-bøde i de tre døgn, vi opholdt os på stedet. Men det virkede altså en anelse løjerligt bare at lægge en seddel i forruden med "Hej hej, vi holder lige her, mens vi er i Salzburg."

En anelse løjerligt var nok det gennemgående tema for Haus Wartenberg. På den venlige, imødekommende, men også ganske boheme-agtige måde. Her tog man virkelig ikke tingene så tungt. Hverken hvad angik nullermænd under sengene, rygeforbud i restauranten eller så meget andet. Donnaen havde det lidt stramt med denne mangel på Ordnung muss sein, mens Gemalen og jeg bare syntes, det var hyggeligt.

Den første aften spiste vi på en restaurant inde i det gamle Salzburg, men anden aften valgte vi at spise "hjemme". Morgenmadslokalet var en lille restaurant om aftenen, og der kom både boende gæster og lokale. Menukortet var fint. På tysk og engelsk. Og når man sammenlignede mellem tysk og engelsk, var priserne ikke nødvendigvis identiske. Nogle retter var billigst på tysk, andre på engelsk. Lidt løjerligt, men hvorfor hænge sig i detaljer?

Maden var lækker, og betjeningen var venlig. Omend ikke helt professionel. En stor dreng på Donnaens alder hjalp til og gjorde det så godt han kunne. Det var bare ikke særlig godt, og ind i mellem forsvandt han helt, og så råbte kokken tværs gennem lokalerne "Louis!", mens han undskyldte over for gæsterne og prøvede at agere tjener, ind til knægten dukkede op igen.

For eksempel ville kokken gerne hjælpe os med vin, men kunne ikke finde den rigtige hvidvin. Med det resultat at han og Gemalen i fællesskab gennemrodede køleskabet i hjørnet for at finde et godt alternativ.

Vi fandt aldrig helt ud af, om Louis overhovedet kunne tale tysk. I hvert fald gik det bedst på engelsk. Hvordan han så var endt som stik i rend-dreng i Salzburg, fandt vi selvfølgelig ikke ud af, men vi udviklede mange spændende teorier desangående og forestillede os, at hans engelske mor havde ringet til sin østrigske fætter for at få ham afsat hen over sommeren: "Du må da nok kunne beskæftige Louis i sommerferien, så skal vi nok gøre dig en tjeneste en anden gang".

Men sød var drengen jo, og al begyndelse er svær. Så vi hjalp ham med at stable de tomme tallerkener og kom glade tilbage og spiste igen den næste aften.


Nej, vi boede ikke på Schloss Mirabell,
men jeg glemte at tage et billede af Haus Wartenberg.

17 kommentarer:

www.skøreliv.dk sagde ...

Ja, al begyndelse er vitterlig svær, han lærer det nok, ham Louis. Eventually...
Heldigt, at I ikke fik en parkeringsbøde, tror næppe den slags 'Hej-hej-hilsner' vil blive tolereret af ordensmagten her på de hjemlige breddegrader....

Fruen i Midten sagde ...

Monster-mor: Det gør han nok. En gang. Og hvis han bare er sød ind til da, så går det nok :-) Næh, jeg vil nok heller ikke anbefale sådan en hilsen til p-vagterne i København ...

Mette sagde ...

Sikke fint I bare kunne skrive en seddel og så var det godt nok for parkeringsvagten:) Lyder som et hyggeligt sted og Louis er sikkert blevet bedre hen og sommeren:o)

Fruen i Midten sagde ...

Mette: Ja ikke! Det virkede sådan helt lilleput-by-agtigt, at man bare kunne gøre sådan :-) Ja måske. Eller også er han stadig bare sød :-)

Anonym sagde ...

altså - det er lige sådanne oplevelser man ALDRIG kan planlægge, men som beriger.
Primært jer selvfølgelig, men også os der får læse om det :) I love it! sagt à la Ole Henriksen.

@ sagde ...

Men bestilte I så efter den tyske eller engelske menu? Eller rettere: betalte i ift. tysk eller engelsk pris? (Når nu Louis var bedst til engelsk, kan jeg jo nok mistænke ....). Klart jeg skal skrive en seddel - hvorfor skulle de danske p-vagter da ikke respektere det? Ih gid jeg havde fået det tip noget før.
ps. Hils Donnaen og sig at jeg muligvis også var blevet lidt stram over røg i restauranten og store nullermænd på værelset. Men jeg er jo også så sippet - blot ikke over tomme vodkaflasker i sengeskuffer ;-)

Fruen i Midten sagde ...

Monica: Nej, den slags står der ikke noget om, lige gyldigt hvor godt man googler. Tak :-)

Liv: Det var vist ret tilfældigt, og vi tjekkede heller ikke efter på regningen. Det var håndører og dermed bare lidt spøjst, at der var forskel. Indrømmet, de kunne godt have støvsuget lidt bedre. Røgen var der en kinesisk (koreansk?) familie, der klagede over, men de fik at vide, at det ikke var ulovligt, så de endte med at rykke ind i det andet lokale. Vi prøvede at google, men kunne ikke helt gennemskue reglerne. Iøvrigt var vi ligeglade, så længe luften ikke var blå af røg. Vi tjekkede skufferne. Der var ingen vodkaflasker :-)

Lene sagde ...

I kommer da ud for lidt af hvert på jeres ferie :-)

Min Servicehund sagde ...

lyder hyggeligt, måske et sted jeg skulle skrive op ... hvis jeg vil på ferie... for de må da byde Zorro velkommen... s lever jeg med lidt røg hvis de lever med en lille vuf.

Fruen i Midten sagde ...

Lene: Ja, det gør vi da heldigvis. Det allermeste er jo positivt - på den ene eller den anden måde :-)

Min Servicehund: Velkommen forbi :-) Der var rigtig hyggeligt. Om man måtte have hund med, aner jeg desværre ikke. Men det må man jo ganske mange steder, så snart man kommer syd for grænsen.

A + K = ♥ sagde ...

Kæft et skønt indlæg - elsker al den tysk/engelske miskmask i både ordveksling på menukortene. Det skal ikke være ligetil, at være ude at rejse - finurligheder må der til :D

- A

Fruen i Midten sagde ...

Anne: Du har ret. Hvis alt var lige ud af landevejen, ville det slet ikke være sjovt :-)

Stegemüller: Det var nemlig en fin ferie. Der kom mange internationale gæster, så Louis havde gode muligheder for at klare sig på engelsk. Og så tror jeg iøvrigt, at han kunne forstå ret meget tysk. Bare ikke tale det :-)

Birgitte B sagde ...

Sådan nogle fine oplevelser I har. Det er jo sådan noget man husker om 10 år ;-) kh. Birgitte

Fruen i Midten sagde ...

Birgitte: Ja ikke. Jeg tænker også, at vi vil kunne smile ved tanken om Louis i mange år :-)

Ellen sagde ...

I vil aldrig glemme Louis! Han har simpelthen fundet ud af, at man kommer virkelig langt ved at være sød og flink og en lille smule klodset. Ikke for meget, bare nok til, at folk får lidt ondt af en :-)
Det der med skiltet i vinduet går altså ikke i Wales, skulle jeg hilse og sige! Men fedt, at det gjorde i Salzburg ... gad vide om det gælder i hele byen? Og om det er en fordel at sørge for ikke at skrive sedlen grammatisk korrekt?

Fruen i Midten sagde ...

Ellen: Nej. Ham glemmer vi ikke :-) Øv, har du prøvet ikke at lykkes med et skilt? Tror næppe, det gælder hele Salzburg. Vil i hvert fald ikke anbefale at forsøge. Hvad mener du dog? Selvfølgelig var sedlen grammatisk korrekt. Tror jeg da :-)

Ellen sagde ...

Selvfølgelig havde du da skrevet en grammatisk korrekt seddel - man kan jo også se på nummerpladen, at der her er tale om udlændinge :-)
Nej, jeg turde ikke engang prøve seddelnummeret i Wales, efter jeg hørte hvad vores hotelvært sagde om parkering i den lille by :-)