torsdag den 11. august 2016

Moria!


Varme var der nok af i Slovenien, så vi fravalgte en tur til hovedstaden, Ljubljana, og søgte i stedet skyggen i en af de mange underjordiske grotter.

Fruen havde udset sig Skocjan Caves, eller Skocjanske Jame som de hedder på slovensk. De er på UNESCOs liste og selvfølgelig dem, der lå længst væk. Men Slovenien er heldigvis ikke større, end at man sagtens kan nå fra den ene ende af landet til den anden på et par timer. Og vi mente derfor, at vi også kunne nå lidt ekstra og enedes om at køre helt ud til Adriaterhavskysten for at kigge på en af de små kystbyer.

Det blev Koper, og vi susede afsted og kørte ned til lystbådehavnen og fandt os en parkeringsplads. Eller først en og så en anden. For mens Gemalen pænt holdt tilbage for en, der skulle ud, kom en ældre slovener fra den anden side og snuppede pladsen. Det blev Gemalen ret arrig over, så han røg ud af bilen og skældte sloveneren huden fuld. På dansk. Ikke at det hjalp, men Gemalen kom af med sin galde, og så kunne vi traske op i den gamle bydel.

Gaderne var små, snævre og hyggelige og førte op til en lille plads, Titov trg, altså Tito Torv. Desværre er jeg en - ahem - anelse blank, hvad angår jugoslavisk historie, så jeg er ikke helt sikker på, om det er lidt sjovt eller bare helt naturligt, at der stadig findes et torv opkaldt efter det gamle Jugoslaviens absolutte hersker?

Ud til det lille torv står blandt andet en flot bygning og ligner noget fra Venedig, hvilket ikke er så sært, da Koper har været under venetiansk herredømme i cirka et halvt årtusind frem til Napoleons sejr over Venedig sidst i det 18. århundrede. Der var også en kirke og et tårn, som jeg selvfølgelig måtte op i og kigge ud fra.

Fra toppen af tårnet var der en fantastisk udsigt. Over byen, hvor den gamle kerne var klart markeret med røde tegltage, og over havnen, hvor der lå et halvstort krydstogtsskib og gav forklaringen på de mange englændere i byen.

Og så var der Adriaterhavet, der lå og lyste blåt i solen og gav lyst til straks at tage ud at sejle. Men det skulle vi jo ikke, så efter en tur i et storcenter efter noget til frokosten begav vi os ind i landet igen og fandt indgangsområdet til grotterne.

Jeg havde læst mig til, at det ville være en halvkold fornøjelse, så selv om der var over 30 graders varme, iførte vi os lange bukser, trøje og fornuftige sko. Hvilket til gengæld var temmelig varmt, da vi skulle gå cirka en halv kilometer, før vi kom til selve indgangen til grotterne.

Desværre var det strengt forbudt at tage billeder - og sikkert også temmelig umuligt uden særligt udstyr - men det er ikke en overdrivelse, at der var flot. Mega-totalt-fantastisk flot. Alle, der havde set Ringenes Herre, følte sig nok hensat til Moria og ville kun være blevet middelsvært forbløffede, hvis vi havde mødt Frodo eller Gandalf. Eller - uha! - et kompagni orker.

Men det gjorde vi ikke. I stedet blev vi ført til kæmpestore drypstenshuler med stalaktitter og stalagmitter i varierende størrelser, og vi lærte en hel masse om, hvor langsomt sådanne vokser, og hvor gamle de derfor må være, hvis de er flere meter høje. Og vi hørte om, hvor skrøbelige de er. Rør man dem, dør de. Og lys kan de heller ikke rigtigt tåle. Derfor bliver lyset i grotterne og langs stierne først tændt, når der kommer en gruppe på rundvisning. Og slukket igen bagefter. Alene af den grund var det ret vigtigt at holde sig til sin gruppe, så man ikke blev efterladt i mørket ...

Senere var der ingen drypsten, men bare kæmpestore grotter. Med mere end 100 meter fra grottebund til loft. Stien, vi fulgte, var hugget og bygget ind i grottevæggen i varierende højder, og på et tidspunkt gik vi over en smal bro cirka 40 meter over grottebunden. Det var meget spektakulært, og vi var nok nogle stykker, der ikke bare gyste over afstanden ned til floden, der løb i bunden af grotten, men også ved tanken om en eventuel balrog.

Men der var ingen balrog, og der var nok heller ingen Gollum nede ved bredden af floden, selv om man sagtens kunne bilde sig selv ind at kunne se en skygge. Fantasien havde i det hele taget frit spil og gav oplevelsen lidt ekstra kant. Guiden fortalte, at der stort set altid var gæster, der snakkede om Ringenes Herre, men filmene var altså ikke optaget i Skocjanske jame. Om der var den lighed, som alle talte om, kunne hun ikke afgøre, da hun ikke selv havde set hverken Hobitten eller Ringenes Herre. Lidt en fejl ville jeg mene og overvejede et kort øjeblik at sponsere en DVD-boks til hende og de andre guider.

Ind til videre er det blevet ved overvejelserne, men hvem ved?


Turen er slut, og vi er på vej ud i lyset igen.
Se billeder af grotterne her.

20 kommentarer:

www.skøreliv.dk sagde ...

Ej, det lyder da MEGA-fantastisk! Gid jeg var med!....

Fruen i Midten sagde ...

Monster-Mor: Næh nej, du skal da afsted med dine Poder :-) Giv dem lidt substral, så er de hurtigt klar. Og sørg for at de har set Ringenes Herre - så bliver det hele altså bare lige l-i-d-t mere spændende ;-) Og Ja, det var mega-fantastisk).

Birgitte B sagde ...

Ih det lyder vildt spændende. Du er god til at finde sådan nogle steder synes jeg :-) kh. Birgitte

Fruen i Midten sagde ...

Birgitte: Det var virkelig spændende! Tak, det er altså ikke særlig svært :-)

Ellen sagde ...

Det er en fantastisk oplevelse - selv for sådan en som mig, som hader huler, men disse er store nok til, at jeg ikke får klaustrofobiske anfald.
Jeg har ikke været i 'din' grotte, men to gange i Postojnagrotten, som jeg kan se ligger bare en snes kilometer derfra, så de to er nok i virkeligheden en del af det samme system.
De slukkede lyset, da vi stod derinde - Charlotte, 3½ år, gik fuldstændig i panik, men det varede kun et halvt minuts tid, så tændte de igen. Man nåede dog at blive lidt nervøs ... var det med vilje eller hvad? Det var det heldigvis, og bagefter var det da okay at have oplevet et så totalt buldermørke.

Fruen i Midten sagde ...

Ellen: Har du virkelig, hvor sjovt. Den omtales som barok i forhold til Skocjan, der kaldes gotisk (i Lonely Planet). Jeg tror ikke, at der er underjordisk passage mellem de to grotter, og øko

Fruen i Midten sagde ...

.. øh hov! Men altså øko-systemet beskrives forskelligt i de to grotter, så også derfor tror jeg ikke, de hænger sammen. Tanken om buldermørke 'for sjov' inde i de grotter er ikke lige til mit temperament. Jeg føler med Charlotte. Forresten, hvordan gik det til, at du befandt dig øst for det gamle jerntæppe??

Lene sagde ...

Den grotte gad jeg godt at se, men Slovenien ligger ikke lige på rejseplanen herhjemme :-)

Ellen sagde ...


Nej, de hører åbenbart ikke spor sammen.
Jugoslavien var ikke et lukket land, og de ville meget gerne have turister. Tito, som du undrede dig lidt over, var temmelig anti-russisk og en ret kontroversiel kommunist. https://da.wikipedia.org/wiki/Josip_Broz_Tito
Så jo, der tog vi til både i 1980, hvor vi boede ved et hotel ved de meget smukke Plitvice-søer og i 1990, hvor vi camperede i 14 dage på øen Istrien, men det var sidste gang for vores vedkommende; derefter hed det jo ikke Jugoslavien så meget længere.

Fruen i Midten sagde ...

Lene: Den er også absolut seværdig. Altså, faktisk er der jo slet ikke særlig langt til Slovenien. I skal bare køre lidt mere mod øst, end I plejer :-)

Ellen: Tak for forklaring. Så er det nok ikke så underligt med det der Tito-torv. Det er tydeligt, at jeg ikke har den fjerneste anelse om, hvordan der var i det gamle Jugoslavien, hvor der åbenbart var ret anderledes end i de andre østblok-lande. Vi var næsten på Istrien, da Vi var i Koper. Det ligger nærmest på toppen af halvøen, hvor der vel max er 50 km til grænsen til Krostien.

Inge sagde ...

Du / I er altså super gode til at finde spændende steder.. Jeg har aldrig været i den del af verden, men det trækker sørme når jeg læser dine rejseberetninger.
Tak for herlig inspiration.

Mette sagde ...

jeg har engang været i nogle grotter/huler i Australien. Ikke noget jeg egentlig nød men flot var det. Jeg kunne hurtigt ha' pisket en stemning op, havde jeg været i de der grotter. Jeg har nemlig set Ringenes Herre og har en livlig fantasi:o)

LS ☆ sagde ...

Udsigten over Adriaterhavet lyder fantastisk. Også gemalens vredesudbrud på gammel slovener, som sikkert har været helt og aldeles ligeglad ;-) Grotten ... nej tak. Ingen fascination over din beskrivelse. Kun panikagtig skræk.

Fruen i Midten sagde ...

Inge: Selvfølgelige har vi også ind i mellem trælse oplevelser, men det har man jo alle vegne, og overordnet set er vi glade for at rejse i Østeuropa. Selv tak :-)

Mette: Hehe, ærgerligt, at du ikke var med. Det kunne vi sikkert have haft stor fornøjelse af begge to ;-)

Liv: Udsigten fra det klokketårn var SÅ SMUK :-) Den gamle slovener har allerhøjest glædet sig til at kunne fortælle sin kone om det, når han kom hjem. Nå, du vil ikke med Mette og mig på grottetur? ;-) Altså, grotterne var jo nok heller ikke blevet udforsket, hvis jeg alene havde skullet gøre det for 100 år eller mere siden, med et stearinlys i hånden. Men nu hvor der kun er min egen løbske fantasi til at skabe lidt uhygge, synes jeg, det er spændende.

LS ☆ sagde ...

@ Midterfruen og Mette
God tur til jer 2. Så bliver jeg hjemme og holder gryden varm imens. Eller hvad man nu siger ....
(Kunne selvfølgelig også bare have skrevet: Nejtak, jeg vil ikke med jer på grottetur - hverken for 100 år siden eller nu).
:-) :-) :-)

Laika sagde ...

Wow, de grotter ser da fantastiske ud.

Pia sagde ...

Jeg har ikke været i den omtalte grotte, men på Mallorca, Kreta og andre steder og set flere spektakulære af slagsen. Vi plejer at sige, at vi ikke gder se flere grotter, for de er alle ens, men det er de bestemt ikke, hvis man besøger de store af slagsen. Holland var på mange måder en oplevelse. Her kunne vi frit vælge om den guidede rundvisning skulle være på fransk, flamsk eller hollandsk. Vi valgte det sidste. (Tænk hverken engelsk eller tysk, selvom det var en vældig godt besøgt grotte, med rundvisning flere gange dagligt.

Den lille ø og kirken (forrige indlæg) var også interessant læsning, og et smukt syn.

Fruen i Midten sagde ...

Liv: Okay, så får du lov at blive hjemme. Måske kunne du sørge for boller og varm kakao? :-)

Laika: Det var (er) de altså også bare!!

Pia: Haha, så havde jeg nok også valgt hollandsk;-) Virkelig sært; hollænderne er da ellers enormt gode til både tysk og engelsk. Ja, grotter er skam mange ting - og næsten altid spændende :-)

LS ☆ sagde ...

@ Midterfrue. Deal!

Fruen i Midten sagde ...

Liv: :-)