tirsdag den 30. august 2016

En gammel borg og et nyt tempel - og slut


Den sidste dag i Salzburg startede også regnfuldt og indbød ikke rigtigt til dasketure i den gamle bydel, men vi kunne godt holde til at gå hen til den lillebitte bjergbane, der fragter turister og andet godtfolk op til den gamle borg eller fæstning Hohensalzburg, der, næppe særligt overraskende med det navn, ligger på en klippeknold højt hævet over byen.

På vejen derhen kom vi forbi Sankt Peters kirkegård. Tænk, at han har sådan en! En lille, fin og gammel kirkegård, der egentlig var værd at kigge nærmere på, men det var vejret og folkestemningen ikke rigtigt til (læs: to tredjedele af familie kan virkelig ikke se nogen som helst grund til at glo på kirkegårde), så vi fortsatte bare hen til bjergbanen.

Nede fra den gamle bymidte ser Hohensalzburg kæmpestor ud. Det gør den også, når man kommer op til den. Det er da også en af de største bevarede middelalderborge i Europa, og der er virkelig meget at se på. Er man tilpas interesseret, vil man sikkert sagtens kunne bruge en hel dag på at komme igennem alle udstillingerne.

Det gjorde vi ikke, og vi er generelt gode til at finde springe frem-knappen på vores audio-guider, hvis vi keder os lidt. Men nogle ting var alligevel så tilpas interessante, at vi andægtigt hørte forklaringerne helt til ende, før vi gik videre. Blandt andet udstillingen om borgens udvikling gennem tiderne. For selvfølgelig nåede borgen først sit nuværende udseende efter århundreders til- og ombygninger. 
"I begyndelsen var et lille skur" kunne meget vel have været indgangsreplikken til historien, om hvordan man for små 1000 år siden påbegyndte det første byggeri af et fæstningsværk til beskyttelse af biskoppens residens.

Med en hel række modelbyggerier havde man anskueliggjort udviklingen, og ved hver ny model var de nye dele malet hvide (i modsætning til resten, der var i naturtro farver), så man ikke var i tvivl om, hvor man skulle kigge, mens man lyttede til audio-guiden. Det fungerede virkelig fint, og kunne i langt højere grad end ane-gallerier og lignende holde familiens interesse fangen.

Ud over at være en fæstning til beskyttelse af byen og biskoppen blev Hohensalzburg også brugt som blandt andet fængsel, og det har sikkert ikke været særlig sjovt at sidde i fangehullet der. Langt sjovere har det været at lade sig underholde af biskoppen oppe i de repræsentative lokaler, der var meget flotte og indrettet med henblik på at opnå størst mulig imponator-effekt. Hvem biskoppens også meget flotte sovegemak har skullet imponere må stå hen i det uvisse ...

Der var også en række udstillinger, der ikke specifikt relaterede til borgen, men fortalte om krig og ufred i al almindelighed. Der var en frygtelig masse våben, som jeg altid lynhurtigt bliver træt af at kigge på.Der var en masse dukker - både små og store - klædt i skiftende tiders uniformer, der i mange tilfælde må have været decideret uhensigtsmæssige i forhold til praktisk krigsførelse.

Og så var der en del, der specifikt omhandlede Første Verdenskrig, hvilket især jeg brugte tid på, men til sidst lykkedes det dog at få mig halet videre, og da vi også havde beundret udsigten, som selv i regnvejr var helt fantastisk, kørte vi ned i byen igen.

Efter frokost brugte vi eftermiddagen i et af nutidens templer, et outlet-shoppingcenter i udkanten af Salzburg.

I betragtning af, at konceptet var outlet, var der virkelig flot. Flere af butikkerne var da også outlet-udgaven af mærkevarer i den dyre ende af skalaen, så selv om der blev skiltet med nedsættelser på både 40 og 50 procent, var de alligevel uden for kategori i forhold til vores økonomi. Helt anderledes forholdt det sig tydeligvis for den ret store andel af kunder med mellemøstlig baggrund. Mange mere eller mindre tildækkede kvinder storslæbte afsted med deres bugnende poser, mens mændene tilsyneladende især var beskæftiget med at bære kreditkortene.

Lidt fik vi dog shoppet, og glade og tilfredse tog vi tilbage og forhåndspakkede mest muligt, inden vi gik ned og lod Louis stå for aftensmaden.

Næste morgen var det slut, og vi kørte hjem. Turen gik fint. Vi startede godt nok med at ramme en spærret landevej og derefter blive en lille smule væk for os selv, da vi skulle ud på en længere omkørsel. I stedet for at køre over München kørte vi nemlig direkte mod nord for først at møde motorvejen kort før Regensburg. Derefter Hof - Leipzig - Magdeburg - Wolfsburg - over heden til Lüneburg og over Elben ved Lauenburg - næsten til Kiel og så over til A7 på det rigtige sted.

Da vi nåede til den danske grænse, undrede vi os endnu en gang over, om det virkelig kan være nødvendigt med så voldsomme blinklys, at man føler, man passerer med synet som indsats. Alle de øvrige grænseovergange, vi havde passeret på turen, var - i modsætning til tidligere og fredeligere tider - bemandede og ofte udstyret med chikaner for at få trafikken helt ned i fart, men ingen steder så vi noget, der bare lignede det overdimensionerede danske katastrofeblink.

Gemalens syn klarede udfordringen, og vi kørte hjem i den lyse sommeraften.
Salzburg under regntung himmel.

10 kommentarer:

www.skøreliv.dk sagde ...

Husk skyklapperne næste gang i kører over grænsen. Eller meget store solbriller. Jackie O-store. Ham, Louis, han må da mangle jer, når nu I er kørt fra ham?....

Fruen i Midten sagde ...

Monster-mor: Skyklapper tager mig bekendt kun lys fra siden, men Jackie O-solbriller er absolut en mulighed. Også smaddersmart til Gemalen. Kl 21 om aftenen ... Jeg tror, vi savner Louis mere, end han savner os :-)

Ellen sagde ...

Jeg ved ikke, hvordan det var med biskopper, men for de kongelige var det at gå i seng og stå op igen nærmest en offentlig forestilling gennem en del år. De tog også imod, liggende i sengen, og hvis det samme gjaldt for biskopper, kan det være en del af forklaringen på pragten. Eller måske var han bare lige så forfængelig og elskede at blære sig som alle andre med magt :-)
Vi må på kirkegårdstur engang, Frue - jeg elsker at gå rundt og kigge på gravsten og selv digte videre på de historier, mange af dem fortæller med ganske få ord - eller bare årstal.

Fruen i Midten sagde ...

Ellen: Du siger noget; måske var det bare for at følge moden med liggende selskabelighed, der gjorde, st biskoppens sovegemak skulle være så fint. Min tankegang gik - jævnfør historien om Schloss Mirabell - i helt andre retninger ;-) Det må vi da. Altid rart med en interesse-fælle :-)

Lene sagde ...

Jeg går nemt død i mange oplysninger på museer, så det skal virkelig være spændende formidling for at jeg får det hele med. Der skal helst være menneskelige historier involveret .
Hørte lidt a P1 på vej hjem og hørte her om en fantastisk vej i Rumænien, Transalpina tror jeg den hed, den tror jeg I skal prøve. Er kåret som en af verdens bedste køreveje, ikke på grund af vejtilstanden, men pga hårnålesving og udsigt

Mette sagde ...

Ih, har endnu engang nydt din feriefortælling:o) bare så hyggeligt at læse. savner allerede Louis. Jeg er ikke videre stolt over at køre over den danske grænse længere... De andre steder vi kørte i sommer, var der ingen blinkende lygter eller personer. Bare et skilt der fortalte os vi var i Belgium eller Frankrig eller Holland eller Tyskeland. Og så dyttede vi som altid gør, når vi krydser en grænse:) Altså bare ikke grænsen til Danmark mere for det tør vi ikke med de der grænsevagtermænd der står der:o)

LS ☆ sagde ...

Jeg tror ... at det er første gang jeg er stødt på tilsnigelsen af plastic-kulturelle-anekdoter i dine ferieberetninger. Et Outlet-shoppingcenter?! Det glæder mig at du kun lige sneg det ind imellem middelalderborg, biskop, kirkegård, bjergbane, regnvejr og Louis.

Fruen i Midten sagde ...

Lene: For mit vedkommende kommer det meget an på emnet. Jeg taber hurtigt interessen for fx våben, mens jeg kan få meget tid til st gå med andre ting. Jeg tror, jeg har googlet mig til den vej, du hørte om. Den ser helt fantastisk ud. Nu skal jeg lige se et Top Gear-afsnit for at se, om den virkelig er så vanvittig, som den umiddelbart ser ud til :-)

Mette: Ja, vi savner lidt Louis :-) Ingen personer ved jeres grænseovergange? Det var der ved alle vores. Men jeres lå jo heller ikke (bortset fra havneanlægget i Belgien måske) på den typiske flygtninge-rute. Sjov ting at dytte ved grænse-kryds, men jeg ville heller ikke turde ved den dansk-tyske grænse. Hmm, det er noget øv, at det er blevet sådan.

Liv: Ikke det? Så må det være før din tid på min blog, for jeg har helt sikkert skrevet om shoppingcentre før. Men ja, det må selvfølgelig sniges ind mellem noget mere fin-kulturelt :-) Indsæt selv mere passende fnise-smiley.

Birgitte B sagde ...

Ja, det er vist første gang vi har hørt om et shoppingcenter på ferien ;-) det er der som regel en del af på mine ferier, hvis det altså er uden børn. Fik I slet ikke købt noget spændende ? Kh. Birgitte

Fruen i Midten sagde ...

Birgitte: Det mener Liv jo også, men det er det slet ikke. Det ligger bare lidt tilbage i tiden. Se selv: http://fruenimidten.blogspot.dk/2012/11/mens-regnen-stod-ned-i-stnger.html
Vi fik købt lidt, men ikke det helt store. Jeg må erkende, at jeg ikke er ret godt til at købe ind til mig selv, hvis jeg har resten af familien med på indkøb ...