torsdag den 4. august 2016

Er vi der snart?


Næste dag kørte vi videre.

Ikke fordi vi var færdige med området omkring Bodensøen. Overhovedet ikke. Men Fruen havde sat sig i hovedet, at hun ville til Slovenien, og derfor var der naturligvis booket nogle dages ophold ved Bled, som både er navnet på en lille by og en sø i det nordlige Slovenien.

Google Maps og Ruth var enige om, at vi skulle køre over München og Salzburg, men det syntes Fruen var så kedeligt, at hun foreslog Gemalen at køre gennem Østrig til Innsbruck, dreje til højre ned gennem Brennerpasset og så til venstre gennem de italienske Alper, som måske nok snarere hedder Dolomitterne på det sted.

Gemalen sagde ja, og vi havde en, syntes jeg, virkelig dejlig tur. Gemalen derimod muggede lidt, da det gik op for ham, at han ikke havde tjekket, hvor meget vi skulle køre på landevej. Så mens vi kørte gennem den meget smukke Pustertal, lød det gentagne gange fra Gemalen, 5 år:

- Er vi der snart?

Hvormed Gemalen ikke mente fremme ved Bled, men bare på motorvej igen. I virkeligheden var der ikke så frygtelig langt, og vi lagde os op på motorvejen og kørte til den sidste rasteplads inden Slovenien, hvor vi fik en kop kaffe og den obligatoriske motorvejsvignet til forruden.

Nu var det spændende, om Ruth kunne finde vej det sidste stykke, for vejtavler og -skilte var pludselig noget sværere at dechifrere i farten. Vejene blev mindre og mindre og mere og mere kringlede, og skiltene til Bled viste den anden vej, men netop da vi for alvor begyndte at betvivle Ruths evner, var vi der.

Vores pension lå helt nede ved søbredden i den modsatte ende af søen i forhold til byen Bled, og der var et leben af badende og solbadende mennesker på plænerne ned mod søen og badebroerne, og vi spekulerede på, om vi var gået i en rigtig østeuropæisk turistfælde.

Svaret var både nej og ja. For egentlig var stedet meget fredeligt, selv om der var mange mennesker. Men netop dagen efter vores ankomst var der arrangeret et stort natløb rundt om søen med flere tusind deltagere. Og ikke alene lå hele det organisatoriske center som nabo til vores pension; der var også mål lige neden for vores vinduer. Så der var hektisk aktivitet med opbygning af løbscenter og målområde med mere. Der var start klokken 22, og med en rute på kun 10 km, var det til at se ende på. Tænkte vi. Og glemte, at folk selvfølgelig ikke bare gik hjem i seng efter at være kommet i mål, men både skulle have noget at spise og drikke. Og sidde og hænge ud og høre og danse til et liveband til klokken langt over vores sengetid.

Til sidst stoppede festlighederne dog. Og efter hvad der føltes som bare et øjeblik begyndte så til gengæld en virkelig ihærdig indsats for at bringe området tilbage til dets normale udseende. Allerede midt på formiddagen var man således færdig med at samle skrald, demontere telte og boder og ikke mindst fjerne alle afspærringerne i målomådet. Meget imponerende faktisk. Men også alt andet end lydløst ...

Alt dette vidste vi dog ikke noget om, da vi checkede ind.

Og vi vidste heller ikke ret meget om, hvad vi egentlig kunne forvente af værelset, men Gemalen syntes alligevel, at antallet af defekte tekniske installationer - blandt andet løse kontakter, manglende pærer, lugtende afløb og manglende holder til bruseren - var større end det acceptable, så han klagede sin nød, og så fik vi da et andet værelse, der var lidt større, udstyret med balkon (hvor Gemalens cykel meget passende kunne stå) og var nyrenoveret både vandhaner og kontakter, der faktisk virkede. Bare sådan. Altså, fjernsynet virkede ikke, og wifien duede stort set kun, når man stod på et ben lige ud for den ene seng.

Men begge dele virkede - det meste af tiden - nede i restauranten, og så kunne man jo bare gå derned ...

Det betød blandt andet, at vi så EM-finalen i fodbold i restauranten, mellem gæster, der bestemt ikke alle holdt med samme hold, men som alle havde det hyggeligt. Og det var jo egentlig meget sjovere end at se det for sig selv på værelset.


Udsigt fra balkonen.

14 kommentarer:

www.skøreliv.dk sagde ...

Jeg kan godt forstå du foretrækker landevejene, det gør jeg også til hver en tid! Mand foretrækker dog - helt som gemalen - motorveje. Han ville slet ikke gå med til at bruge så meget tid på at ligge og rutte rundt på mindre veje med mindre end hundredeogtyve i timen. Hver sin smag... Jeg synes det lyder som en dejlig ferie! Hvis Mand havde vidst noget om noget løb, der hvor I var, ku' det være vi også havde taget turen derned! ;-D

Fruen i Midten sagde ...

Stegemuller: Der var så fint, da vi først fik det gode værelse. Til gengæld var det lidt sært, at der var så markant forskel. Wifi på de mindre steder er tit noget skrammel, men det stilles jo gratis til rådighed, og vi er bare på ferie, så det er bare med at tage det, som det er :-)

Monster-mor: Det gør jeg faktisk slet ikke, men jeg vil gerne se "noget andet", og Putzertal kommer vi garanteret ikke igennem igen. Vi anede ikke noget om løbet, men skimmede deltagerlisten og fandt faktisk en halv snes danskere. Jeg tror, det er en tilbagevendende begivenhed, så nu afgør du jo selv, om du vil nævne den over for Mand ;-)

Ellen sagde ...

Hehe - de tidligere østbloklande er meget smukke, men penge har de ikke så mange af ... det varer vist længe endnu inden man helt generelt kan få den standard, man (jeg?) helst vil have. Hvad fik dig til lige at vælge Slovenien?
John vil meget gerne undgå motorveje. Ikke hele vejen til Østrig, fx, eller når man skal nå at spise middag hos Albert i Holland, men på udvalgte strækninger kan han sagtens finde på at spørge, om vi ikke skal tage de mindre veje.

Lene sagde ...

Mindre veje er gode og man oplever meget mere. Motorveje er perfekte når man skal hurtigt fra A til B, jeg elsker motorvejen helt fra Nordjylland til København, 4½ time så står vi på Nørrebro :-)
I oplever altid noget specielt, du har da vist næse for det :-)

Fruen i Midten sagde ...

Ellen: Du kan sagtens finde fem-stjernet luksus i de gamle østbloklande, men vi går gladeligt på kompromis for at strække vores økonomiske formåen, og så oplever vi sommetider, at "det jævne" nok trods alt er på et lavere niveau end forventet. Jeg ikke huske, hvordan jeg fik øje på Bled, men et eller andet sted så jeg den nuttede kirke (den kommer vi til), og så var jeg solgt :-) Normalt foretrækker vi begge motorvejene, men gør også omvendt meget for at undgå køer. Her syntes jeg bare, at motorvejen var for kedelig i forhold til alternativet, og Gemalen tænkte nok på køer omkring München, da han sagde ja ;-)

Lene: Sådan er det bare. Så længe man kan undgå køerne. Jeg synes, det er sjovt at se noget nyt og anderledes, men om jeg har specielt meget næse for det, ved jeg ikke :-)

@ sagde ...

Sikke en wunder-skøn oplevelse. Elsker alt fra defekte elektroniske installationer, lugtende afløb, manglende wi-fi, natløb, effektiv oprydning og fælles EM-finale. Det lyder ganske eventyrligt - og noget jeg somme tider ønsker, at jeg gad.

Fruen i Midten sagde ...

Liv: He he, det var faktisk ret sjovt. Noget især bagefter ... Men hvis du selv skal opleve noget lignende, bliver du nok nødt til at droppe de firstjernede hoteller. De er simpelthen alt for sjældent leveringsdygtige i defekte installationer og manglende pærer m.m. ;-)

Mette sagde ...

Jeg synes det lyder rigtig feriehyggeligt det hele. Altså jeg vil da helst alt virker men EM Finale i en restaurant og WiFi er hyggeligt. Du er også go til at beskrive så mange føler man er med jer på tur:)

Birgitte B sagde ...

Der er smukt ved Brennerpasset. Der kom jeg mange påske ferier som barn med familien. Vi boede dog i Østrig på hotel. Kh Birgitte

Annette sagde ...

Nu er jeg - efter sådan cirka 9 - 10 måneder - heldigvis igen på højde med kamelens liv og levnet, godt at vide at alt er godt hos jer.
Jeg blev helt vild af glæde, da jeg i et indlæg så, at du havde skrevet slingrevorn, det er præcis sådan et udtryk der kan få husbond til at klø sig i nakken og bede om oversættelse til hollandsk (fordi han tror det er et udtryk jeg selv har opfundet ☺) og sørme om ikke det hedder næsten det samme på hollandsk ☺ ☺. Situationen med gummiskoene, der kom fra bagest i skabet og afgav lyd ved brug fik latteren frem, jeg har lige været ude for det samme, bare sagde mine en anden lyd, fordi sålen var blevet stenhård i årenes løb ☺.
Jeg glæder mig til flere feriedage......

Laika sagde ...

Der ser skønt ud på billedet :)

Pia sagde ...

I starten af indlægget, tænnkte jeg, at I er rigtige gode til at finde de små hyggelige overnatningssteder med charme. Måske kan der, til tider blive for meget charme ;-) Personligt kræver vi bare en seng, et varmt bad og mulighed for at lave kaffe. Følger der mere med er det luksus. Noget af det andre kalder luksus, vil vi faktisk gerne betale for at slippe for, hvis det var muligt. Motorveje er gode, når man skal langt på kortest mulige tid, men en lille afstikker i ny og næ til oplevelser må der til ;-)

Fruen i Midten sagde ...

Mette: Det var det også i høj grad. Altså det pyntede selvfølgelig på stemningen at få det langt bedre værelse, men det havde nok været hyggeligt alligevel :-)

Birgitte:Ja, der er meget smukt ved Brennerpasset. Og endnu smukkere, synes jeg, når man drejer til venstre ind gennem Putzertal :-)

Fruen i Midten sagde ...

Annette: Hyggeligt at have dig med igen :-) Ja tak, alle har det fint. Slingrevorn er et godt udtryk, men jeg vil gerne give din husbond ret i, at det kan lyde lidt hjemmelavet. Flere feriedage er i trykken :-)

Laika: Der var absolut skønt :-)

Pia: Hehe, du har helt ret. Det var lige ved at blive lidt mere rustikt charmerende end godt var ;-) Vi behøver såmænd heller ikke så meget. Men jeg vil gerne have, at der lugter godt ...