onsdag den 20. juli 2016

Men vandfaldet var flot


Når man nu ikke lige kan finde ud af at organisere en udflugt til Niagara Falls, må mindre gøre det, og derfor drog vi afsted til Rheinfall, som er Europas største vandfald. Største skal i den forbindelse forstås som volumen og ikke højde, for det er kun beskedne 23 meter højt.

Rheinfall ligger i Schweiz, ganske få kilometer fra den tyske grænse, og da vi allerede i påsken havde følt os snydt betalt en helårsvignet for kørsel i Schweiz, slap vi heldigvis for at gøre det igen. Så vi skulle bare betale for at komme ind. Det kostede ialt 15 penge at komme ind. De fleksible schweizere lod det nemlig være op til en selv, om man ville betale i schweizerfranc eller euro. Pænt af dem. Altså bortset fra, at man betaler cirka 60 øre for meget, hver gang man betaler en euro ...

Man kunne også betale med plastic, hvilket Fruen tænkte, var ganske smart, indtil hun så skiltet med, at mindstebeløbet var 20 penge uden mulighed for at få penge retur ...

Med billetterne i hånden kunne vi bevæge os ind eller rettere ud og ned. Ad en masse trapper, mens vi kom tættere og tættere på vandfaldet. Så vi til sidst næsten kunne røre det og flere steder blev indhyllet i en fin spraytåge af vand.

Flot var det. Og stort. Kaskader af vand væltede ned over klipperne. Det larmede og kogte, så det var en fornøjelse, og da vandfaldet var utrolig fotogent, tog vi - og alle de andre - en million billeder. Heldigvis blev der taget hensyn, så alle kunne komme til, og ingen fik andres selfie-stænger i næsen.

Da vi havde gloet os mætte på vandfaldet, var det blevet midt på eftermiddagen, og vi besluttede, at vi - som også oprindelig planlagt - godt kunne nå en tur til Zürich. Ruth var enig. Ifølge hendes beregninger ville det tage cirka en time at køre derind.

Men hverken hun eller vi havde taget højde for trafikken, som var mildt sagt intens. Derfor tog det i stedet cirka to timer at nå midtbyen, og så opstod de virkelige udfordringer endda først da.

For vi skulle jo finde et sted at parkere. Lovligt. Det lykkedes at finde ledige parkometer-pladser, men det tog alle Gemalen og Fruens samlede åndsevner at greje, hvordan det lige var, man skulle betale. Og så havde vi endda ikke forstået det hele ... P-båsene havde numre, og hvert parkometer kunne bruges til fire eller fem båse. Man skulle så angive båsen og betale. Med 0,50 penge - schweizerfranc eller euro - for en halv time.

Godt så. Men vi ville jo gerne holde i mere end en halv time, og jeg have kun en enkelt 50 cent. Vi var stoppet lige ud for et posthus af den gammeldags slags, hvor der sidder folk bag skranker, og man skal trække et nummer for at blive betjent. Der gik jeg ind i håb om at få vekslet nogle euro til schweizerfranc. Jeg trak mit nummer, ventede pænt i køen og nåede frem. Nej, man kunne desværre ikke veksle fra euro til schweizerfranc. Ikke en gang i forholdet 1:1. Men man ville gerne veksle schweizerfranc til andre schweizerfranc, altså til mønter, hvis jeg kom med sedler. Og der var en automat lidt henne ad gaden, fik jeg at vide.

Altså gik jeg hen og hævede schweizerfranc og kom tilbage, trak et nummer, stod i kø og vekslede til en lille portion mønter. Vel ude på gaden igen skulle jeg prøve parkometret, men ligegyldigt, hvad jeg gjorde, kunne jeg kun få en halv times parkering. Og det var jo ikke nok. Gemalen blev dirigeret over på den anden side af gaden for at holde ved et parkometer, der virkede. Og så var det, at det dæmrede: Man kunne kun holde på det sted i 30 minutter!

Så det gjorde vi. Og gik på jagt efter en bro, som Gemalen mente var interessant. Den fandt vi ikke, og i mellemtiden var klokken blevet så mange, at den kirke, jeg gerne ville have set, i mellemtiden var lukket.

- Vi kan da se den udefra, sagde Gemalen.

- Det er glasmosaikkerne, der er det interessante ved den kirke, meddelte Fruen en anelse vrissent.

Og så var den halve time iøvrigt gået, og vi gik tilbage og flyttede bilen over på den anden side af floden. Til et sted, hvor man gerne måtte holde lidt længere. I mellemtiden havde Donnaen fået så ondt i sin - desværre nok permanent skadede - fod, at hun ikke ville gå mere, så hun og Gemalen satte sig på en bænk og lod mig om at se nærmere på det iøvrigt ret hyggelige kvarter fyldt med sære butikker og små restauranter. Men nu var der jo ikke noget ved det, så det var hurtigt overstået, og vi gik tilbage til bilen, sneglede os ud af Zürich og skyndte os tilbage til Tyskland.

Hvor vi både kunne finde ud af at parkere og finde et ledigt bord ved på en udendørsrestaurant lige ned til Bodensøen.

Tyskland, det ved vi, hvad er!


21 kommentarer:

Inge sagde ...

Hihi.. Hurra for tysk orden og grundighed.. og tEuro der virker overalt.. :-)

Fruen i Midten sagde ...

Inge: Ja, det må du nok sige :-) Euro virker jo godt nok i Schweiz. Det er bare så ganske afgjort på schweizernes præmisser ...

randiglensbo.dk sagde ...

Uha ja, parkering kan være noget værre noget. Sidst vi var i København, var den sædvanlige parkeringsbilletautomat ikke længere at finde, der hvor vi ville parkere. Min bedre halvdel måtte pænt lægge en app ned på sin telefon og betale via den. Sikkert mægtig smart men svært at hitte ud af på stående fod - især fordi han ikke havde sine læsebriller ved hånden :-)

Fruen i Midten sagde ...

Randi: Uf, de der nymodens betalingsapps kan jo tage pippet fra selv den bedste. Godt, din mand kunne hitte ud af det hele. Endda uden læsebriller :-)

Birgitte B sagde ...

Åh altså, det var da ærgerligt med den kirke - og Donnaens fod. Kh. Birgitte

Fruen i Midten sagde ...

Birgitte: Det med kirken er jeg kommet over. Med foden er det straks værre :-(

Pia sagde ...

Sikken masse bøvl for at få lov at parkere lovligt. Jeg har ikke været i Schweiz siden jeg var teenager i 1973 og det var med bus og rejseselskab, men jeg husker det som et meget smukt sted og vandfaldet så vi også.
Det med at nå ind til storbyen og finde p-plads OG betjene automater er noget af en opgave, også i Kbh. hvis du spørger os, men da vi (også) for mange år siden, skulle en tur til Amsterdam forsvandt dagen som din i trafik, parkeringsproblemer helt uden at finde det vores rejsevenner ville se. Det var dem, der så frygtelig gerne ville til storbyen.

Fruen i Midten sagde ...

Pia: Ja, er det bare utroligt, at det mange steder skal være så bøvlet?! Jeg er stor fan af de steder, hvor man bare stikker sit betalingskort i ved ankomst og afgang og aldrig betaler hverken for lidt eller for meget. Øv med dage, der forsvinder i trafikale genvordigheder af enhver slags. Schweiz ER smukt. Men det kan sommetider være svært at få øje på for bare irritation.

LS ☆ sagde ...

Fedt med vandfaldet. God oplevelse. Det vil jeg også se. (Har været ved Niagara flere gange - hilser og siger at parkering er noget man har tænkt på derovre). Og det glæder mig at i fik lidt mere 'lovlig kørsel' ud af jeres vignet! ;-) og i øvrigt blev mindet om at hvor dejligt der er i Tyskland. Jeg stemmer i. (Og Østrig og sikkert også i Schweiz, hvis vi kan betale).
God bedring med Donnaens fod, altså. Øv og noget. (Håber at dine fødder i øvrigt også er begyndt at tale samme sprog, eller blot at blive enige om et par passende sko).

Fruen i Midten sagde ...

Liv: Ja, det må du/I gøre (og bo på den tyske side som os). Det har jeg også, en enkelt gang, men det var i bus, så det der med parkering tænkte jeg ikke så meget over. Med den vignet burde vi jo have kørt Schweiz tynd i flere uger, men et par timer hist og her er vel bedre end ingenting. Tak mht Donnaens fod. Det ser desværre lidt sort ud. Så ja, øv! Mine fødder kan godt lide varme og tørvejr og gode sko, har jeg fundet ud af :-)

Mette sagde ...

Hi hi ja, tyskland er nemmere end mange steder:o) Da vi var i Holland for snart et par uger side, skulle vi parkerer i Scheveningen. Der var masser af handikappladser men de havde nummerplader så kun en bestemt bil kunne holde der. Vi fandt en plads til sidst men manden min måtte lede længe! Det gik dog:o) Træls med Donnaens fod:/

Fruen i Midten sagde ...

Mette: Det overrasker mig egentlig, at det er svært at finde handicappladser i Holland. Holland er jo ellers på mange måder langt fremme mht. stort set alt. Ja, det er træls.

Stegemüller sagde ...

Tyskland er et dejligt land - især Bayern med de mange vandremuligheder. Og i øvrigt kan jeg godt lide en stor schnitzel med det hele...

Hold da op et bøvl i Schweiz for at komme til at parkere - og hele cirkusset med at få vekslet nogle penge til parkometeret. Det er sørme da ikke videre venligt overfor folk "udefra"

Fruen i Midten sagde ...

Stegemüller: Ja, Tyskland er dejligt, og jeg synes, der er virkelig mange fine steder. I denne omgang boede vi fx i Baden-Württemberg :-) Gemalen er også ret glad for de store schnitzler, som han fik ind til flere af på denne ferie :-) Nej, det virker bestemt ikke som om schweizerne er specielt interesserede i at gøre det nemt for udefrakommende.

LS ☆ sagde ...

*mums* schitzel ... nu er jeg lækkersulten. Aber natürlich ;-)

LS ☆ sagde ...

Okay, jeg er så lækkersulten, at det ikke kan lade sig gøre, at få alle bogstaver med.
Vil også gerne til Bayern. Nu. Helst.

Fruen i Midten sagde ...

Liv: Hehe, en mere, der er til schnitzel :-) Og Bayern :-)

Annemor sagde ...

Tenk at man slipper å dra langt for å se hurtig fallende foss. Det er godt :) Men man får jo ikke fornøyelsen av å se andre land eller finne seg nye matretter eller beale fro mye for noe og ergre seg over det etterpå.
Turen var nok verdt både det ene og det andre, tror jeg.
Klem :)

Fruen i Midten sagde ...

Mormor: Turen var helt sikkert det hele værd. Men en gang i mellem kan man jo godt ærgre sig lidt alligevel ;-) Klem tilbage :-)

Ellen sagde ...

Rhinfaldene har vi også set et par gange - den ene gang boede vi i Schweiz og den anden i Schwartzwald. De er meget betagende. Rhinfaldene ...
Parkeringsproblemer havde vi ikke, men selv den sidste gang var før Euroen, så måske derfor? (1989 :-)
Der var sikkert heller ikke nær så mange turister dengang.
Niagara skal vi se til september!
Noget hø med Donnaens fod. Er det slut med balletten, så? Virkelig øv.

Fruen i Midten sagde ...

Niagara Falls ER større og en hel del flottere, men Rheinfall er nu heller ikke at kimse af :-) Der var først parkeringsproblemer, da vi nåede Zürich. Det har desværre været slut i cirka 15 måneder nu, og de kloge kan ikke finde ud af at gøre noget. Så ja, det er noget værre øv.