mandag den 18. juli 2016

Kaniner og gråspurve


Egentlig var det meningen, at vi skulle køre til Bodensøen i ét hug.

Men i sidste øjeblik blev Gemalen ramt af kø-kuller, og så skulle vi pludselig afsted en halv dag før. Med en overnatning undervejs. Hvilket var fint nok, men gav Fruen lidt ekstra før-ferie-stress. For nu var der et halvt døgn mindre til at blive køreklar i.

Og Kamelen skulle også afleveres. Hun havde iøvrigt brilleret med at måtte til dyrlæge med dårlig mave kun ganske få dage før afrejse. Heldigvis fik hun det hurtigt godt igen, og heldigvis ville vores hundepasser-dame gerne give Kamelen de sidste penicillin-piller. (Og heldigvis har hun haft det fint lige siden. Kamelen. Ikke damen, for hun blev faktisk bidt i hånden af en af de andre hunde, men det kommer ikke umiddelbart sagen ved).

Alt lykkedes, og afsted trillede vi.

Uden om Hamburg i en stor bue og ned over Lüneburger Heide.

Den tur har vi gjort så mange gange før, men det er nogle år siden sidst, så da vi kørte igennem skovene og så det første mobilhome, kom vi i tanke om, hvordan vi tidligere har været ved at tabe underkæberne over, hvordan en hel række prostituerede holdt til i i skoven og betjente deres kunder i hver sin camper. Denne gang så vi dog kun ganske få campingvogne, og de så ærlig talt lidt mistrøstige ud, så af en eller anden grund må det ældgamle erhverv være trængt. I hvert fald langs dén landevej ...

Uden yderligere dramatik, eller rettere helt uden dramatik kom vi til vores hotel, som lå stille og fredeligt ud til landlige omgivelser med får og kaniner på marken udenfor.

Kaninerne kunne Donnaen dog godt have undværet, for vi andre gik lidt i selvsving, og forældre, der fjoller rundt og traller "Vi er de vilde kaniner med meget lange ører", er altså utroligt pinlige.

Næste dag fortsatte vi til bunden af Tyskland og fandt vores Gasthof, som ikke bare lå landligt, men også var ganske landligt. Så landligt, at der uden problemer kunne blive plads til både Gemalens cykel og hans cykelbom i laden.

Stedet hed Gasthof Adler, men ørne så vi nu ingen af. Til gengæld vrimlede det med vaskeægte gråspurve, og når vi var ude at køre, så vi flere gange storke, som fouragerede på marker, hvor bønderne netop havde slået græsset, så de stakkels frøer ikke kunne gemme sig.

Her boede vi i fire dage og nød at være både langt ude på landet og alligevel tæt på en hel masse ting, som vi gerne ville se.

Allerførst og ganske uden for programmet var jeg oppe at kigge på den lille, lokale kirke, der - selvfølgelig - lå på en lille bakketop med den skønneste udsigt.

Udsigten kunne nydes fra en bænk, og at der ikke sad nogen på bænken og gjorde netop det, kan kun skyldes, at de gode borgere er så vant til de mange smukke syn, at de ikke længere behøver at falde i staver over dem. I stedet gik de omme på kirkegården og nussede om utroligt velholdte gravsteder. Her var ingen kirkegårdskrise og ingen tvivl om, hvor turen ville ende; under mulde på et flot familiegravsted med fatter og mutter på samme sten. På sin vis sikkert en god og tryg fornemmelse.

Selve den lille kirke var ikke noget at skrive hjem om. Eller. Bare fordi en kirke er helt almindelig og måske en smule mindre end gennemsnittet, behøver den jo ikke at være kedelig, og denne her var faktisk udstyret med fine side-altre og nok at kigge på, hvis prædikenen skulle være lidt kedelig. Og ellers kunne man da bare læse i en af de mange billedbøger, der omsorgsfuldt var stillet i en kasse ved et af de nederste stolestader. Tydeligvis en kirke for både store og små.

Og ganske velfornøjet over dette første indtryk af den sydtyske kombination af orden og hyggelighed kunne jeg gå tilbage og afvente Gemalens tilbagekomst efter første tur i det kuperede terræn.

Gasthof Adler.

15 kommentarer:

Birgitte B sagde ...

Det er altså meget sejt, at I tager cykel med og så bare indretter ferien sådan... Kh. Birgitte

Mia Folkmann sagde ...

Jeg kan sagtens forstå det med kø-kuller; jeg er ved at få PIP, når jeg spilder tiden med at sidde fast på en motorvej og gør meget for at undgå det! :-) Jeg har set autocampere indrettet som brillebutik, men aldrig med den form for erhverv, som du nævner... ti hi...

Inge sagde ...

Slet ingen dramatik.. det må da være ret underligt for jer at prøve det også.. :-)

Fruen i Midten sagde ...

Birgitte: Tjah, det er jo bare sådan det er. Kunsten er så at få tilrettelagt ferien, så alle synes, de får noget ud af den. Og ja, netop dét kan så godt være lidt problematisk ...

Mia: Det er da også død-irriterende at sidde fast, og kan det undgås, er det virkelig langt at foretrække. Men sommetider er problemerne så minimale, at det slet ikke kan betale sig at køre de lange omveje. Det er et fænomen, vi faktisk har set flere steder.

Inge: Ja, det i sig selv er jo næsten dramatisk ;-)

Stegemüller sagde ...

Tyskland er et dejligt land med meget gæstfrie indvånere og god mad.

Det er så godt, at I har cyklen med, så der også noget for Gemalen.

Det er sjovt, at du nævner "Vi er de vilde kaniner med meget lange ører". Jeg blev helt nostalgisk og googlede lidt, alt imens jeg lyttede til den. Den originale udgivelse er fra 1984. Det var dengang, jeg gik på 2. årsprøve - det er jo en menneskealder siden, men den trives også godt i mine memoirer. Men der er ikke noget at sige til, at Donnaen ikke syntes, I var for smarte.

Fruen i Midten sagde ...

Stegemüller: Ja, det er nemlig, og det bliver vi heldigvis gang på gang bekræftet i :-) Et hit fra dengang farmor var dreng, og vi andre var ganske unge. Donnaen oplevede faktisk Gnags live for små to måneder siden og syntes, at de der gamle, svedende mænd med langt gråt hår var totalt klamme. Ak ja, det er ikke alle oplevelser, der skal (nye) billede på. Så hellere huske det, som det var :-)

Lene sagde ...

Godt at I kan forene hinandens interesser, og hotellet ser rigtig hyggeligt ud. Og nu fik du mig til at synge. Datteren og jeg er nu enige om at det er fantastisk, at et band, som jeg var til fest med på den lokale skole først i 70'erne, også kunne imponere mine børns årgang. Nu til store koncerter. Men Divaen er jo også kun halvt så gammel som min datter :-)

Fruen i Midten sagde ...

Lene: Vi prøver, men kan godt mærke, at det er blevet sværere - en hel del faktisk - også at tilfredsstille Donnaen. Det er da også en tralle-glad sang. Din datter er nok især så voksen, at hun hører musik med ørerne og ikke så meget med øjnene ;-)

Ellen sagde ...

Hehe - datteren er i den alder, hvor det er allersværest at være datter af gamle forældre. Og det har intet med jeres alder at gøre, for selv om I havde været 18 begge to, da I fik hende, ville I være gamle lige nu i hendes øjne :-)
Hun har ikke noget reelt valg? For da vi i sin tid sagde til C, at hun da bare kunne blive hjemme og bo hos sin mormor og morfar, hvis hun ikke var tilfreds med betingelserne, klappede hun i med at kommentere pinligheder, for selv om hun elskede sine morforældre, ville hun alligevel langt hellere med os på ferie :-)
Det skal lige tiløjes, at vi (som jer) altid tog hensyn til hendes behov og ønsker - det har vi gjort siden hun var lille, for det skal være en god ferie for alle. Vi gad bare ingen teenage-urimeligheder.

Fruen i Midten sagde ...

Ellen: Åh ja, i den alder er forældre generelt enten skrækkeligt pinlige eller bare tungt opfattende og kan stort set kun bruges til taxakørsel og som hæveautomat ;-) Nej, hun havde faktisk ikke et reelt valg. Hun kunne ikke - som hun helst ville - få lov at være alene hjemme i så lang tid, og at sende hende i "familiepleje" var heller ikke en mulighed. Men det er formentlig den eneste gang, vi har netop det issue. Donnaen bliver ældre, og til næste år ser verden ganske anderledes ud :-)

LS ☆ sagde ...

Åh hvor lyder det ellers hyggeligt med de kaniner (og Gnags). Smuk beskrivelse af kirkegården og roen. Går helt i stå. Og det ligner jo ellers ikke sådan mig. Nå. Men ... drømmer mig jo også ganske nemt til Bodensøens bredder, hvor jeg har mange gode minder fra. Og hvor vi, også i år, har søgt efter passende hoteller (men ikke fundet et super billigt 5-stjernet - endnu). Glæder mig til at høre mere fra 'sydtysk orden og hyggelighed'.

Fruen i Midten sagde ...

Liv: Jeg er også ret vild med vilde kaniner ((ellers ikke så meget til Gnags). Tak. Virkelig ærgerligt, at I ikke kan finde det der fem-stjernede hotel til ingen penge ;-) Det er første gang, jeg har været der, men helt sikkert ikke sidste. Arbejder på sagen :-)

Mette sagde ...

Uh, de vilde kaniner.... Her er det prinsessepigen der lærer os musik. Altså det nye:o) Hun elsker forøvrigt 80-er musik så my job is done:)

Mette sagde ...

Og der trykkede jeg lige hurtig nok.... Lyder som en dejlig tur til syd Tyskland.

Fruen i Midten sagde ...

Mette: Mit repertoire bliver også hele tiden udvidet, fordi jeg har fornøjelsen af Donnaens yndlingsmusik. Noget er rigtig godt, andet not so much ... Hmm, Donnaen er ikke meget for 80'er-musik. Jeg må have gjort noget forkert ;-) Det var det også.