fredag den 13. juni 2014

Kun blå mærker


Er du en af dem, der ikke kører med cykelhjelm, fordi du 'da kører så fornuftigt, at der umuligt kan ske noget'?


Glem det!

Det holder ikke i virkeligheden.

Jeg har bevist det. På den hårde måde.

Således kom jeg torsdag morgen kørende i adstadigt tante-tempo på en af de små stier i det grønne område, der ligger som en oase mellem villakvartererne.


Og så pludselig - BUM - lå jeg og rodede på asfalten.

Under egen cykel plus andens cykel plus yngre kvinde.

Eller rettere; jeg havde lige akkurat nået at registrere, at der kom en drønende på tværs,og at det nok ville ende dumt. Hvorefter jeg - i en slow motion-udgave af det splitsekund, det tog at vælte, komme helt ned og knalde hjelmen i asfalten - nåede at tænke, at jeg bare ikke ville brække noget, om min mobil ville lide overlast, om det var et barn, der havde ramt mig, og hvor langt der var hen til børnehaven efter hjælp.

Og så et øjebliks fuldkommen stilhed.

- Av! Ej altså, det må du undskylde. Jeg kunne slet ikke nå at bremse, lød så en voksen damestemme.

Jeg var blevet torpederet af en kvindelig cyklist midt i 30'erne.

Det, og så det at hun virkede temmelig uskadt, var noget af en lettelse i forhold til at stå med et grædende barn på otte-ti-tolv år.

Vi fik rejst os selv op og konstaterede, at vi begge havde slået fingrene. Men ellers var der ikke noget at se.

Så prøvede vi at få cyklerne op at stå.

Det var straks sværere, for de var blevet viklet grundigt ind i hinanden, og det tog flere forsøg, før vi fik vredet hendes ene pedal ud af mit baghjul. Men til sidst lykkedes det, og så så hendes cykel helt pæn ud. Mens min havde et godt og vel ekset forhjul og kun lod sig flytte hen til det nærmeste træ.

Men pyt. Materiel skade er til at overskue.

- Godt, jeg havde hjelm på, sagde jeg. Jeg kunne mærke, at jeg slog hovedet i asfalten.


- Pyh, det var da godt. Så du er helt okay? spurgte kvinden bekymret.

Det mente jeg nok, jeg var. Og det var hun også. Og mens hun cyklede videre, fiskede jeg mobil frem for dels at fortælle Gemalen, hvor han venligst skulle finde og hente min stakkels cykel, dels for at meddele på arbejde, at jeg altså blev lidt forsinket grundet pludselig opstået maskinskade.

Nu er det blevet fredag, og jeg kan mærke efterveerne som ømhed i hele kroppen. Men ud over en forslået albue og diverse blå mærker - blandt andet et på størrelse med en underkop på hoften - og så altså omtalte generelle ømhed, har jeg ikke lidt overlast.

Cykelhjelmen er ridset.

Til gengæld har jeg ikke fået hjernerystelse.

Det er jeg ret godt tilfreds med.

Jeg fortsætter i hvert fald med at køre med hjelm.



19 kommentarer:

BedstesBlog sagde ...

Jamen Frue dog! Sikke noget! Hvor var det godt, at du havde hjelm på, og var det godt, at det ikke gik værre - selv om det er slemt nok med blå mærker og ømhed. Håber, at du snart er klar til at hoppe på cyklen igen :-)

Fruen i Midten sagde ...

Randi: Tak, jeg er heldigvis klar :-) Men cyklen er ikke. Jeg skal lige have fat i et nyt forhjul.

Ellen sagde ...

Det kan godt nok hurtigt gå meget galt - selv med kun cykler involveret, kan jeg se. Kom kvinden bare brasende ud fra en sidevej eller hvad? Uden overblik? Smart gjort ...
Det er en god morale, du kommer med her - man kan jo desværre aldrig vide sig sikker ... jeg stoler fx 100 % på Johns evner som god bilist, men så er der jo alle de andre, og den sidste trafikidiot er ikke død endnu.
Godt du slap uden mén.

Fruen i Midten sagde ...

Ellen: Ja, der er jo netop alle de andre. I det her tilfælde vil man kunne diskutere frem til 3. januar, om hun skulle have holdt for mig, der kom fra højre, eller om hendes sti var større end min. Overblikket var i hvert fald ikke til stede fra begge sider ...

Lotte Sallingboe sagde ...

Husk nu at skifte hjelmen ud, de kan nemlig ikke tåle at blive banket ned i jorden!!
For skulle uheldet være ude igen, (må guderne forbyde det) så flækker den bare og så risikerer man komme galt afsted. Så hop along to the cykelshop/supermarked og køb dig en ny!!
:-)

M.S. sagde ...

Godt du havde hjelm på og er uskadt altså bortset fra ømhed og blå mærker - jeg ser alt for mange uden hjelm. Værst er det når man ser forældre cykle uden hjelm sammen med deres børn som har hjelm på. Det er da bare for dumt..... Altså at køre uden hjelm!

Fruen i Midten sagde ...

Lotte: Du har ret! Jeg må se at få skiftet hjelmen ud. Sådan en fin ny Nutcase er altid godt for humøret :-)

Fruen i Midten sagde ...

Mette: Man er i hvert fald ikke nogen særlig god rollemodel, hvis man selv cykler uden hjelm. Jeg fik min første hjelm af netop sammen grund. Og nu vil jeg slet ikke køre uden :-)

Lene sagde ...

Lotte har allerede skrevet det, jeg tænkte :-) Nogle forsikringer dækker vist ny hjelm, men så skal skaden jo selvfølgelig meldes. Godt du slap med blå mærker. Min svigerinde væltede selv uden andre involveret, hun blev indlagt på intensiv til observation fordi hun var meget forvirret lige efter, hun havde ingen cykelhjelm på og har det stadig ikke i dag. Jeg er desværre for slem til de meget få gange jeg cykler ved sommerhuset at huske hjelmen. Det skal der laves om på, tak for reminderen.

overleveren sagde ...

Springer lige med opfordringen til ikke bare at skifte hjul og andet godt på cyklen men osse hjelmen... brugt én gang og så er det ud... og så kan de forresten blive for gamle :-)

Men godt du ikke kom mere til skade end som så...

Har du forresten overvejet at cykle med kamelen :-D

Stegemüller sagde ...

Der er ingen tvivl, du skal skifte hjelmen. Anden gang holder den måske ikke til det, den skal.

Jeg købte min første cykelhjelm i 1990, hvor jeg var ansat i Arbejdsskadestyrelsen og bl.a. behandlede sager med hjernerystelser. Det gik op for mig, hvilke senfølger man kan få af det, vi bare kalder en banal hjernerystelse: kvalme, synsforstyrrelser hovedpine, koncentrationsbesvær m.v. i op til et år efter.

Nu er cykelhjelmen blevet sådan en vane, at jeg føler mig sårbar, hvis jeg en sjælden gang glemmer den.

Inge sagde ...

Fir pokker da osse hvor kan det nemt gå galt, godt du havde hjelm på.
Jeg må vist hellere få fingeren ud og anskaffe den hjelm jeg burde kære med.

Liv (pladstilverden) sagde ...

Arj for filan da Midterfrue. Kører du i tantetempo? Jeg er chokeret!
Nuvel, godt der kun gik knas i maskineriet og ikke også i den øverste ;o) hjelmen sidder også på min top! Det skal den jo! :o)

Stine Kreateten sagde ...

Av, for den da!

Det lyder lidt voldsomt - man kan faktisk godt få hjernerystelse selv om man har hjelm på - jeg ved det :D

Godt der ikke skete mere!

Pia sagde ...

Uha, det kan så let gå galt, og man behøver ikke engang have en modpart i sagen. Et hul i vejen, en træstub eller en kæde der hopper af, er nok til et styrt, hvor det kan gå grueligt galt. Alligevel kører jeg uden hjelm.

Liv (pladstilverden) sagde ...

Forresten ... kan jeg mon lokke Midterfruen til at sende mig en mail på livs@outlook.dk? Har nemlig noget ganske privat jeg gerne vil dele ;o)

Fruen i Midten sagde ...

Lene: Lyder ikke rart med din svigerinde. Men du har da i det mindste en hjelm. Nu skal du også bare huske at bruge den :-)

Overlever: Hehe, synes du ikke, jeg lever livet farligt nok? ;-)Nej, det har jeg ikke. Man må slet ikke cykle med broholmere, og selv om Kamelen kun er halvt broholmer, så er det rigeligt til mig.

Stegemüller: Jeg kan lige forestille mig, hvordan du pludselig fik øjnene op for det hensigtsmæssige i at bruge hjelm! Jeg bliver også en smule nervøs, hvis jeg en en sjælden gang glemmer min hjelm :-)

Fruen i Midten sagde ...

Inge: Ja og ja! :-)

Liv: Jeps, spørg bare min datter. 'Udpræget tante-tempo' ville hun sige. Det er sandelig godt, at du ikke leder banditterne i uføre, men kører foran med et godt eksempel :-)

Stine: Velkommen forbi :-) Ja, det kan man godt, hvis slaget et tilpas voldsomt. Men måske slipper man så for kraniebrud ved at bære hjelm. Det er forhåbentlig ikke dig selv, der har prøvet at få hjernerystelse på trods af hjelm??

Fruen i Midten sagde ...

Pia: Ja, der behøver såmænd ikke at være en modpart. Bare en smule uopmærksomhed eller netop en knækket kæde, så ligger man der. Tjah, nogen vil jo leve livet farligt ;-)

Liv: Jo, det kan du da :-)