onsdag den 12. marts 2014

Swiishj - swiishj - farligt!


På hvalpesocialiseringskurset bliver vi belært om, hvor vigtigt det er, at vores respektive hvalpe får lov at opleve så meget som muligt, så de bliver trygge, robuste hunde og lærer at færdes i verden uden skræk for både dit og dat.

Hvad dit og dat præcis er, kan være svært at vide eller bare gætte, sagde hundeinstruktøren og fortalte en grinagtig historie om, hvordan hun selv havde stået og klappet en postkasse for at overbevise sin egen mops om, at den - altså postkassen - var rimeligt ufarlig.

Men man kan jo gøre sit bedste. Bruge sin fantasi eller følge hundeinstruktørens alenlange liste. Eller gøre lidt af hvert.

Det gør vi så. Maddie og jeg. Og Donnaen, når hun ellers kan gå på sine ben.

Og Maddie er allerede blevet meget modigere. I begyndelsen måtte hun sætte sig ned på fortovet hver eneste gang, der kom en bil forbi på villavejen. Nu går hun fint langs ringvejen, mens trafikken suser forbi. Og hun lader sig ikke kyse, når de tunge lastbiler må skifte gear lige ud for hende på vej op ad bakken, når vi skal over til dyrlægen.

Hun har kigget på traktorer og rendegravere, og forleden lykkedes det os at finde en virkelig heftigt larmende traktor ovre i skoven. En skovarbejder var ved at jævne skovstier, og det foregik ved at raspe eller fræse alle ujævnhederne ned. Og det larmede, så det kunne høres langt, langt væk.

Jeg havde forventet, at Maddie ville blive bange, men det gjorde hun ikke. Hun var bestemt opmærksom på, hvad der foregik. Men ikke bange. Og da traktoren havde passeret, lugtede den gennemraspede jord så dejligt, at Maddie fornøjet traskede afsted i traktorens spor. Dygtig hund!

Til gengæld er cykler lidt underlige. De kommer snigende og passerer lige pludselig med et næsten lydløst swiisjh-swiisjh. Måske er de lidt farlige, måske skulle man prøve at fange dem?

Og mennesker er sære. Især dem uden hund, for det er helt uforudsigeligt, hvem der vil snakke med en sød hundehvalp og hvem, der er ligeglade. Til gengæld er folk med hund ret nemme at aflæse. Nogle får overordentligt travlt med at få styr på deres kræ og hale dem uden for rækkevidde. Andre vil gerne snakke, både de to- og firbenede. 

I forhold til mennesker er det mest overraskende, at Maddie ser deres potentielle farlighed som omvendt proportional med deres størrelse. Da vi således mødte vejens søde dagplejemor på tur med fire små flyverdragtklædte unger, var det så stærk en oplevelse, at Maddie var nødt til at placere sig sikkert bag benene på mig. Det havde jeg ikke lige forudset, men måske er det flyverdragternes swiisjh-swiisjh, der virker farlig?

På hjemmebane er der også stor forskel på farligt og ikke farligt. Skovlen er farlig, mens løvriven er sjov og indbyder til leg. Hvilket, Fruen så til gengæld synes, er ret irriterende. Og indendørs er de fleste hvidevarer totalt ufarlige, mens støvsugeren kræver et vågent øje, så man trods alt ikke risikerer at sidde i det forkerte hjørne, når den nærmer sig.

Og så var der lige, da Maddie var fulgt med ud på badeværelset, da Fruen skulle i bad, og blev skræmt fra vid og sans, da Fruen bagefter uforvarende tog skraberen for at fjerne det sidste vand fra brusenichen.

Swiisjh-swiishj. Farligt!



16 kommentarer:

Ellen sagde ...

Ret uforudsigeligt, åbenbart, hvad der er farligt og hvad der ikke er :-)
Hvorfor er mon fx skovlen farlig, når løvriven ikke er det? Jeg ville tro, at det var sidstnævnte, der sagde den 'farlige' lyd?
Uforudsigeligt måske lige med undtagelse af støvsugeren - den er der vist rigtig mange hunde og katte, der synes virker vildt skræmmende :-)

Fruen i Midten sagde ...

Ellen: Totalt udforudsigeligt. Medmindre man har noget mere 'hundeforstand' end jeg. Bortset fra støvsugeren, der er en klassiker. Hvorfor Donnaen også har siddet og klappet den og sagt 'go' støvsuger', før hun startede den ;-) Det har virket så langt, at Maddie kun er moderat utryg ved den, hvilket vist er bedre end gennemsnittet.

Annemor sagde ...

Når det gjelder barn er de potensielt farlige. Det sier våre katter. Man vet aldri hva barn finner på. Og sykler er beist. Enten skal de bites eller flyktes fra. Hun blir en dyktig "etter-traktor-gåer" tror jeg. Tenk så snusbar jorden er. Nyvendt og ikke betrådt av hunde- eller menneskepoter. Yummi :)
Mormorklem :)

overleveren sagde ...

Åhh hvor kan jeg huske det... smidte øl-dåser, skraldeposer, en spand der var blæst i vinden og ikke plejede at ligge der... nøjagtig samme fremgangsmåde "skal vi kigge på den" og så hen og kigge.

Det er uforudsigeligt for os mennesker, men vi skal huske at hundens sanser er noget skarpere end vores og de kan høre lyde og frekvenser vi slet ikke opfatter.. og lugte ophidselse og angst.. Men der er ikke noget andet at gøre end at fortsætte med at vise at tingene er ufarlige..

Støvsugeren er forfærdelig for de fleste hunde (og katte) og det er sikkert noget med lyd og lugt og at den bliver tændt... for sjældent :-)

BedstesBlog sagde ...

Sikke dygtig Maddie allerede er :-) At hun er bange for støvsugeren er jo ikke så usædvanligt - jeg har ladet mig fortælle, at netop den frygt også er ret udbredt blandt voksne mænd ;-)

Fruen i Midten sagde ...

Mormor: Næh, man ved aldrig, hvad børn finder på. Men ved hunde og katte bare det på forhånd? Og nyvendt jord er bare et hit. Klem tilbage :-)

Overlever: Ja, det kan du garanteret huske ;-) Det er helt utroligt, så mange detaljer ens nærområde pludselig indholder. En støvsuger er selvfølgelig sær. Den støjer, lugter - og bevæger sig! Gad vide, hvad Maddie ville sige til en robotstøvsuger eller -plæneklipper?

Randi: Hahaha! Ja, støvsugere kan jo skræmme hvem som helst ;-D

Lene sagde ...

Her er støvsugeren absolut heller ikke yndlingskost, og er det stadig ikke. I har da fået fuldtidsarbejde :-)

Fruen i Midten sagde ...

Lene: Næh, støvsugere er nogle væmmelige nogen ;-) Jamen, er hundehvalpe ikke det?

Liv (pladstilverden) sagde ...

Åh hvor herligt altså. Men ved nærmere eftertanke, så er swiishj-swiishj da også temmelig farligt! Jeg er med Maddie her! Specielt de der cyklister der sniger sig bag på en ... ;o) Ha en god dag!

Dorte Tejsner sagde ...

Jeg tror jeg skal prøve at klappe nogle grøntsager og sige til min kæreste: "Se! Ikke farligt". ;-)

Fruen i Midten sagde ...

Liv: Jep, cyklister er nogle værre snigere ;-) Men personligt ville jeg jo have troet, at WWRROOUUUMMM!! var noget farligere, men der så bare slet ikke tilfældet ;-)

Dorte: Ahahahah!! Det er simpelthen månedens kommentar ;-D Men hvis du prøver, vil jeg altså gerne høre om det virker på mænd, for så får jeg pludselig også nogle ideer ...

NonnasBlog sagde ...

Man kan overhovedet ikke vide, hvad der skræmmer. Vi burde også være gået så pædagogisk til værks, som I gør. Kenzo blev enormt skræmt, da vi en sommeraften, lige efter vi havde fået den, sad på terrassen, og nogen i nabolaget valgte at fyre en krysantemumbombe af :-(! Det sidder i den endnu, 10 år efter. Hvad angår børnebørnene og Kenzo, så er de fuldstændig trygge ved hinanden. God weekend!

Fruen i Midten sagde ...

Nonna: Desværre er det jo forbasket svært at øve sig på fyrværkeri og torden. Dvs. der findes en CD til download med den slags lyde, men det er alligevel ikke det samme, for vi er forberedte, når CD'en spiller, men hopper selv af forskrækkelse, hvis det pludselig tordner eller nogen fyrer krudt af. Stakkels Kenzo :-(

Annette sagde ...

Hvor er det dejlig læsning at følge med i livet med "Maddie". Man undres over hvad der er farligt og ikke farligt i en hundeverden og drager sammenligninger til Misses katteverden, hvorfra lignende eksempler findes.
Sikken en oplevelse I havde på akutklinikken....grrrrrr. Selvfølgelig ved jeg godt, at det ikke hjælper det fjerneste at blive sur, gal og råbe op, men lysten må have været der. Hvordan går det med Donnaens knæ?

Inge sagde ...

Hihi.. stakkels Maddie, der er så mange farlige ting rundt omkring, men af alle, er støvsugeren den værste, den er jeg også frygtelig bange for.. :-)

Fruen i Midten sagde ...

Annette: Ja, Misse synes sikkert også, at visse ting af uransagelige grunde er smadderfarlige ;-) Det kan være svært at tøjle sit temperament, når man synes, at tingene glider så lidt godt som på akutklinikken, men det hjælper jo ikke at blive hidsig. Det går heldigvis godt med Donnaens knæ. Tak.

Inge: Jeg ved ikke, om hun ligefrem er 'stakkels', men der er nok at skulle forholde sig til. Hihi, hvis du også er bange for støvsugere, så er det da godt, at I har Emil ;-D