torsdag den 13. februar 2014

The Eagle.. øh Bette.. altså Maddie er landet


Så skete det!

Maddie er hjembragt til matriklen.

Det er temmelig verdensomvæltende.

Huset er på den anden ende.

Familien er på den anden ende.

Vi er nu en familie med hundehvalp!

Det er sjovt. Det er lidt hårdt. Det er ret trættende (mere for nogen end for andre). Men mest af alt er det smadderhyggeligt.

Nu skal vi så lige vænne os til hinanden.

Maddie skal finde ud af, at vi faktisk er ret rare, selv om vi har bortført hende fra hendes vante rammer. Det tror jeg faktisk, hun har forstået. Hun ser ret tilfreds ud, lader sig nusse og tørre de særeste steder. Det der pote-tørreri er lidt overdrevet, synes hun, men finder sig i det uden de store sværdslag. Og hun dejser om og sover, hvor det nu lige passer hende. 

Vi skal finde ud af, hvad det vil sige at have det lille kræ rendende. Vi skal helst ikke træde på hende og heller ikke falde over hende.

Mest akut lige nu er at lære at aflæse hendes kropsprog, så vi har en teoretisk chance for at nå at få hende ud af hoveddøren, før hun tisser på gulvet. Lad os bare sige, at vi på det punkt har en del at lære endnu ...

Og nu vi er ved det med renligheden. Nogen havde glemt at spørge til hendes - ahem - natlige rutiner. Så der var kun én vej frem; nemlig en madras på gulvet. Det gav i det mindste nogenlunde ro. For ganske vist havde Gemalen tænkt, at Maddie da sagtens kunne sove selv i sin kurv i sin hvalpegård på køkkengulvet. Men vi var ret hurtigt fire, der alligevel ikke syntes, det var nogen god ide.

Spørgsmålet var så bare, hvem der skulle have madrasfornøjelsen?

Fruen syntes, at i og med hun faktisk ikke havde ferie, men skulle op og på arbejde, så måtte en anden tage tjansen. Donnaen, der ellers tidligere havde ligget på gulvet med en trygt sovende hvalp ved sin side, blev noget bleg ved tanken om at skulle op og udenfor midt i den sorte nat. Gemalen sagde ikke ret meget, men hans ikke helt velfungerende hofte ville gøre ham ude af stand til at rejse sig fra en madras på gulvet bare nogenlunde hurtigt.

Så derfor. Ja, gæt selv, hvem der landede på madrassen?

På den måde lærte Fruen på den hårde måde, at Maddie langt fra kan holde sig en hel nat. Hun lærte også, at det er omsonst at tro, at man kan nå at sno sig ud af sit nattøj og iføre sig både bukser, bluse, sweater, strømper, jakke og støvler, før Maddie har givet efter for det indre tryk.

Bare at lukke hoveddøren op og håbe, at Maddie løber ud, mens jeg stadig kæmper med de genstridige beklædningsgenstande, er muligvis vejen frem, men da det sidste nat var både mørkt, koldt og vådt, syntes Maddie ikke, der var grund til at forhaste sig. Så hellere vente på mig. Og dermed give efter for det indre tryk. Igen.

Tredie gang var det faktisk blevet morgen. I hvert fald efter hundehvalpe-standard. Hvad jeg mente, var sagen uvedkommende. Men da var jeg allerede blevet klogere, så ud røg Maddie. I tide.

Klokken nærmede sig nu halv syv, og Maddie syntes ikke, der var grund til at sove mere. Så hun begyndte i stedet at bumle rundt med et tyggeben. Altså kunne vi lige så godt stå op. Og det gjorde vi så. Gemalen, der havde sovet fra det hele, blev purret, og Donnaen, der bestemt ikke havde sovet fra det hele, men sødt havde hjulpet ved begge 'uheld', kom traskende og meddelte søvndrukkent, at næste nat ville hun altså sove et andet sted.

Det får hun så lov til, mens jeg belært af første nats erfaringer nok vil anlægge en anden strategi. Noget med et vækkeur, så det er mig, der vækker Maddie og ikke omvendt. Jeg håber, det vil virke. Der er i hvert fald plads til forbedringer.

Farlig pind bekæmpes.

PS: Og undskyld til dem, der ikke gider at læse om hundehvalpe, men det kommer nok til at fylde en hel del fremover ...


20 kommentarer:

Inge sagde ...

Hihi.. Der er meget som skal læres, når man får en hvalp i huset, både for Jer og for Maddie..

Hvor længe kan du holde til at sove på gulvet..?? :-)

Kisser sagde ...

Ih, hvor vil jeg glæde mig - rigtig meget - til at følge med i lille Maddies liv sammen med jer :-)

Annemor sagde ...

Herlig lite nøste. Hun kommer til å skaffe deg skrivestoff for fremtiden. Jeg gleder meg alt.
NU er det klem til fire :)
Mormorklemmer :)

Ellen sagde ...

DU godeste. Jeg er ikke i tvivl om, at hvalpen er noget af det sødeste, men jeg indrømmer blankt, at jeg ikke er misundelig :-)
Hvad er mon tidsperspektivet for en hund, der kan holde sig fra kl. 22-23 til kl. 6-7 stykker?

Liv (pladstilverden) sagde ...

Åh hun er da skøn. Og opfører sig vist lige som en hvalp skal... sov godt! :o)

Mai-Britt, den danske slikmund sagde ...

Tillykke med det nye familiemedlem. Hihihi Maddie får det vel lært?!!
Da vores venner fik hundehvalp var de oppe og ude med hvalpen en gang i timen...døgnet rundt! Tror bare jeg nøjes med, at LÆSE om hundehvalpe!! ;-)

NonnasBlog sagde ...

Tillykke med Maddie! Den kommer til at give jer en masse glæde og fornøjelser. Jeg sov også på madras den første tid. Ligge alene i et rum, ville den ikke. Senere fik den en kurv i soveværelset. Hvis den skulle ud om natten, peb den. Det fungerede godt og gør det fortsat!

Rejen sagde ...

Bare kom med indlæggene, jeg glæder mig til at følge jeres liv med den skønne Maddie. ;-D

jonna Ipsen sagde ...

kæmpe stort tillykke med Maddie, jeg elsker at læse hundehistorier,
god strategi med vækkeuret, pøj pøj med det hele,,,,

Fruen i Midten sagde ...

Inge: Ja mon ikke! Altså, det håber jeg, at jeg ikke behøver at finde ud af ;-)

Kisser. Tak :-)

Mormor: Ja, det er hun. Og det vil hun :-) Klem og vuf tilbage.

Fruen i Midten sagde ...

Ellen: Er det ikke bare skønt ikke at behøve at være misundelig? ;-) Det er meget individuelt - siger de kloge. Men inden for et halvt års tid vil langt de fleste kunne 'sove igennem'.

Liv: Det er hun nemlig. Og det gør hun nemlig :-) Tak!

Mai-Britt: Tak :-) Selvfølgelig gør hun det. Ja, det har jeg også læst om, at nogen er nødt til. Så vi er da allerede på vej. Nogle ting er helt fine bare at LÆSE om ;-)

Fruen i Midten sagde ...

Nonna: Tak :-) Så du har altså været samme tur igennem. Det har de fleste hundeejere vel? Hvor Maddie ender med at sove, må tiden vise.

Rejen: He he - tak - det gør jeg så ;-D

Jonna: Tak :-) Godt, at du kan lide hundehistorier, så falder du jo nok ikke så nemt af undervejs. Det gik allerede - lidt - bedre med vækkeuret. Og tak.

BedstesBlog sagde ...

Jeg er ikke misundelig!
Jeg er på grund af allergi slet ikke til kæledyr, men min ældste søster har en hvalp, som hun elsker over alt på jorden - den er lige blevet renlig. Det er et stort arbejde at passe og opdrage sådan en lille hvalp, kan jeg forstå på min søster, men der er ingen tvivl om, at glæderne er langt større end besværet. Tillykke med jeres nye familiemedlem :-)

Fruen i Midten sagde ...

Randi: Næh, med din allergi kan du jo desværre ikke en gang vælge, om du vil have husdyr. Men altså, klokken tre en kold og mørk februarnat kan jeg også godt spørge mig selv, hvad jeg har gang i ;-) Dejligt for din søster, at hun nu er nået til at have en renlig hvalp, så er det straks lidt lettere, og glæderne markant større end bøvlet. Og tak :-)

Stegemüller sagde ...

Hold da op et arbejde med den lille hvalp. Der er det lettere med katte; de har en sandbakke, som de let finder ud af at tisse i, så man slipper for det natteroderi.

Fruen i Midten sagde ...

Stegemüller: Ja, det er rigtigt; i forhold til hvalpe er kattekillinger nærmest selvkørende :-)

Johanne sagde ...

Hjertelig til lykke. Jeg elsker også at læse om hundehvalpe, så bare fortæl. Har selv været der engang og husker tydeligt de (mange) nætter på gulvet.
Men til lykke alligevel, for man er da glad for bæstet :-)

Fruen i Midten sagde ...

Johanne: Tak ! Ja, det er man jo - altså glad for bæstet ;-)

Lene sagde ...

Her i huset sov gemalen sammen med hvalpen på køkkengulvet de første fire nætter, og han tog den ud på faste tidspunkter, så vi havde faktisk ingen uheld der, det havde vi så senere :-)

Fruen i Midten sagde ...

Lene: Så du slap for madras-tjansen :-) Ja, ro og regelmæssighed er sikkert afgørende for successen. Maddie viser allerede gode takter, men bedst som jeg tror, at nu begynder vi at få styr på det, har hun hel række 'uheld', hvor vi simpelthen ikke når at reagere på det splitsekund, der går fra tissetrang til 'uheld'. Så det ...