tirsdag den 3. september 2013

U U - Uhyggeligt!


Vi var til forældremøde i aftes.

Det var ikke uhyggeligt. Det var næsten hyggeligt. Kun 'næsten' fordi Donnaen går i en sammenbragt klasse, hvor forældrene kun i beskedent omfang kender hinanden, og derfor er hyggeniveauet bare lavere.

Men altså, lærerne var helt generelt godt tilfredse med klassens unger. Og alle glæder sig til den forestående tur til Berlin. Det bliver så spændende, så spændende.

Inden klasse-forældremødet var der samlet orienteringsmøde for alle 8.klassernes forældre. Hvor en kommunal UU-vejleder fortalte om vejledningsforløbet i forbindelse med ungdomsuddannelserne.

Og det var uhyggeligt.

For det første føles det temmelig uhyggeligt, at vi må se i øjnene, at Donnaen ikke længere bare er en lille tulle. At hun er blevet stor og ret så teenage-agtig i sin opførsel er ikke forbigået vores opmærksomhed, men derfra og så til at skulle til at forholde sig til, hvad hun skal efter grundskolen, er der rigtig langt. I mit hoved. Knapt så langt i virkeligheden.

For det andet er det ret uhyggeligt så bureaukratisk, så detaljeorienteret, så tidskrævende processen er. Der skal orienteres og vejledes, skrives op - og ned, ønskes og vælges, udfyldes skemaer og lægges planer, og følges op og rettes til. Og og. Jeg bliver helt træt på forhånd.

Det er jo fint, at man i den grad har styr på de store unger, så der ikke er nogen, der falder gennem systemets masker og ikke rigtig får begyndt på noget som helst efter 9. eller 10. klasse. Men behøver man at gøre det til en videnskab? Og hvad nu hvis man ikke lige kan finde sin drømme-uddannelse eller -job i en eneste kasse i et eneste skema, er man så på forhånd dømt ude? Det var nemlig sådan, at vi blev præsenteret for fine power points med mulighederne her i kommunen. Samt lidt henvisninger til uddannelsesmuligheder i nærmeste udland (læs: Aarhus). Det føltes lidt 'take it or tab det, vi opererer ikke med andre muligheder'. Noget, der faldt meget lidt i tråd med den kække indgangsreplik om, hvor vigtigt det var, at de unge bliver gjort bekendt med alle deres muligheder ...

Allerværst, allermest uhyggeligt var det dog, at den gode UU-vejleder tilsyneladende kom direkte fra en session, hvor hun var blevet udsat for et massivt overload af regeringsfabrikerede holdninger med dertil hørende retorik og one-linere. Det hele drejede sig om, hvor evigt saliggørende erhvervsuddannelserne er, og vi sad tilbage med næsten dårlig samvittighed over, at Donnaen ikke overvejer at blive hverken mekaniker eller maler. 

Og det er jo ikke, fordi jeg har noget imod erhvervsuddannelserne. Flertallet af medarbejderne i Verdensfirmaet har en erhvervsuddannelse som ballast. Jeg har tidligere selv arbejdet på en teknisk skole, og jeg har den største respekt for disse uddannelser. Som så mange andre mener jeg faktisk også, at samfundet som sådan har satset forkert ved bevidstløst at sende så mange i gymnasiet. Men derfor behøver man jo ikke at vende 180 grader og sætte alle de gymnasiale uddannelser i skammekrogen.

Gemalen og jeg skubbede lidt til hinanden og rullede med øjnene. Og da vi kom hjem og skulle aflægge referat, prøvede vi at nedtone vores indtryk en lille smule. Det er jo meningen, at Donnaen skal til vejledningsmøde og i en eller anden udstrækning samarbejde med denne UU-vejleder, så kunne vi nu undgå at gøre Donnaen alt for negativ på forhånd, var det nok smartest. Men da Donnaen kom hjem fra skole idag, kunne hun fortælle, at andres forældre havde været ved at udvandre i protest, så det kan godt blive en kamp at få både Donnaen og hendes kammerater til at møde op med ja-hatten på.

Hvilket er træls.

Og også ret uhyggeligt. For det er jo for pokker deres fremtid, det handler om.







23 kommentarer:

Liv (pladstilverden) sagde ...

Gys!

Lene sagde ...

Tja, vinden blæser. Vores datters lærer i 9.klasse blev helt forfærdet over at vi ikke tænkte gymnasium. Vi syntes det vigtigste var at datteren fandt det, som passede til hende. Nu blev det gymnasium alligevel, da 10. klasse på efterskole var over, men jeg har tit undret mig over lærerens attitude. Det vigtigste må være at finde ud af hvad det unge menneske har lyst, evner og mulighed for, og ikke blot lade hvad der lige nu er oppe som hot styre retningen.

Fruen i Midten sagde ...

Liv: Ja, synes jeg også!

Lene: Præcis! Det gælder da om at finde ud af, hvad den unge har lyst og evner til. Jeg er ret ligeglad med, om Donnaen bliver astrofysiker, smørrebrødsjomfru eller cirkusartist, bare det er noget for hende.

M.S. sagde ...

Uh, jeg glæder mig ikke til vi når så langt....

NonnasBlog sagde ...

Selvfølgelig handler det om, hvad de unge mennesker har lyst til og evner for.
Min erfaring er, at 8.-9. klasserne udmærket ved, i hvilken retning deres ønsker går.
Men vejlederens job er at gennemgå ALLE muligheder på en fair måde og ikke tage stilling.
God onsdag!

Fruen i Midten sagde ...

Mette: Det er også underligt pludselig at være nået så langt. Men du kan jo håbe på en mere afbalanceret præsentation af mulighederne, når det bliver jeres tur :-)

Nonna: Hm, jeg synes nu mest, Donnaen ind til videre er klar over, hvad hun IKKE vil ;-) Selvfølgelig skal en vejleder gennemgå ALLE muligheder - og må meget gerne åbne de unges øjne for muligheder, de ellers aldrig havde haft fantasi til at drømme om. Men som du skriver, det skal være fair. Ikke totalt farvet af seneste vindstød fra 'borgen'. Og god onsdag også til dig :-)

jonna Ipsen sagde ...

jamen jamen gys og skræk,,,,,,det hele lyder noget broget,,,,
godt det ikke er mig der skal vælge og vejlede her,,,
vores ældste, tog på efterskole i 9 kl. går nu på gymnasiet, 2 g nu... jeg syntes ikke det var så broget da vores barnebarn gik i 8 kl.

pøj pøj jeg er sikker på Donnaen vælger det rette ❤

Pia sagde ...

Åh, ja. Jeg husker det også. Mads havde fået nok af skole, og ville bare have et arbejde. Kommunen ringede flere gange, for at følge op. Jeg blev ærlig talt lidt lang i ansigtet første gang de ringede. Mads var så glad for sit arbejde og trivedes. Har dog senere taget flere korte uddannelser.
Camilla anede ikke hvad hun ville. Ikke en eneste stilling i bogen "Hvad kan jeg blive" tiltrak den unge dame. Lærerne ville have hun tog gymnasiet, men de skulle ikke bestemme, mente hun. Så vi var lidt omkring, og hun droppede ud af det hun startede på, og tog rengøringsjob og andet, indtil hun en sen nattetime fandt ud af at hun ville læse, samme dag som skolerne startede året efter. Vi kørte fra skole til skole, for at få hende optaget, og heldet var med os. Hun endte med at vælge helt rigtigt. Hun fik elevplads for 11 år siden, og er stadig i samme virksomhed. Har dog skiftet stillingerne ud hen ad vejen.

Annemor sagde ...

Det er lett å helle babyen ut med badevannet i slike tilfeller. Det vil si at man snur og forkaster Alt man tidligere har prediket fra de alvorstunge byråkratiske kammere.
Det er fint at de unge skal veiledes, men man legger neppe løpet for sitt liv i 8. klasse. Tror jeg.
Håper det ikke blir for mye styr for Donnaen og opphavet :)
Mormorklem :=)

Susanne sagde ...

Vi var også til forældremøde den anden dag. Og rigtig uu hyggeligt. Der var bare lige det, at UU havde meldt afbud, så vi måske får info en anden gang...
Jeg forstår godt de unges forvirring i 8. klasse. Det er ikke let.

Fruen i Midten sagde ...

Jonna: Jeg ved ikke, hvor meget systemet kan have ændret sig på de år. Der er jo meget fokus på ikke at 'tabe' de unge, og det er jo meget godt. Men samtidig gør det også hele processen enormt bureaukratisk og indviklet. Lige nu er Donnaen rt pas på det hele ...

Pia: Intentionerne om ikke at 'tabe' de unge er fine nok, men det skal jo ikke være for enhver pris. Hvilket dine historier jo er et godt bevis på :-)

Fruen i Midten sagde ...

Mormor: Det er nemlig præcis, hvad man gør lige nu: Vender 180 grader og synes nu det modsatte af hvad man gjorde før. Lidt mere balance ville være en fin ting! Vi finder jo nok ud af det, men lysten til at gå positivt ind i forløbet skrumpede en lille smule. Klem tilbage :-)

Susanne: Ja ikke? Det virker stort og uoverskueligt. Afbud fra UU-vejlederen var da ikke så smart, men så slap I da for en politisk tale. Hvis ellers jeres UU vejleder er til den slags. I kan jo håbe, det ikke er tilfældet :-)

Ellen sagde ...

Der er allerede sagt så meget klogt i dette, at jeg vist ikke rigtig har noget intelligent at tilføje.
Som ofte er principperne fine nok, men de afspejler ikke nødvendigvis virkeligheden.
Det vigtigste er, at barnet, undskyld, den unge ;-) vælger med hjertet, men der er også mange trends og modeuddannelser, er gør, at adgangskaraktererne bliver skruet uhensigtsmæssigt i vejret.

Fruen i Midten sagde ...

Ellen: Det er jo det; hensigten er god nok, men det hele bliver så bøvlet. Det, vi stod af på, var i høj grad, at UU-vejlederen var så farvet af de seneste politiske udmeldinger om, at 'nu skal vi altså have flere unge ind på erhvervs-uddannelserne'. Hvilket i sig selv også er fint nok, men lad os lige få lidt balance og nogle nuancer, ikk'? Nu stod vi som forældre helt af, hvilket ikke kan undgå at påvirke ungerne negativt i deres forholden sig til selvsamme dame. Og det er både dumt og uhensigtsmæssigt - og dermed uhyggeligt. Sgu ;-)

Mette sagde ...

Ved et møde med min Podes UU vejleder i 10. klasse bekendtgjorde barnet med klar røst, at hun ville være stripper når hun blev voksen.

UU vejlederen have lidt svært ved finde en grimasse der ku' passe :-)

PS: hun er ikke blevet stripper ;-)

Fruen i Midten sagde ...

Mette: Sagde hun virkelig det ?! - He he, hvor super skønt :-D

Tina Liel sagde ...

Lyder som det er meget tidligt at ungerne og forældrene skal tage nogen store beslutninger. Nok en meget god proces at hun lige så stille finder ud af hvad hun IKKE vil! Her går størstedelen i gymnasiet hvor der er mange niveauer og plads til de fleste. Hernede er både pigerne jo i militæret i hhv. 2 og 3 år fra de er 18 år så de tænker over de mere langsigtede valg senere end i DK! Knus

Stegemüller sagde ...

Jeg kan godt huske, da jeg selv skulle vælge, og det gik op for mig, at det kunne være livsvalg - det var skræmmende.

Jeg valgte at gå i 10. og dernæst at tage studenterkursus, hvilket jeg ikke har fortrudt en eneste dag siden.

Stegemüller sagde ...

Jeg kan godt huske, da jeg selv skulle vælge, og det gik op for mig, at det kunne være livsvalg - det var skræmmende.

Jeg valgte at gå i 10. og dernæst at tage studenterkursus, hvilket jeg ikke har fortrudt en eneste dag siden.

Mia Folkmann sagde ...

Du godeste! Sådan var det heldigvis ikke i min ungdom. Min far spurgte mig sødt, om jeg havde lyst til at læse videre, for så ville han (selvfølgelig) betale min uddannelse. Men jeg havde på ingen måde lyst til at sidde med næsen i bøgerne i årevis og valgte erhvervslivet. Det har jeg ALDRIG fortrudt! Man kan altid læse selv og lære mere om de emner, der interesserer - jeg læste f.eks. biologi ti år senere, bare fordi jeg syntes, det var sjovt. :-)

Fruen i Midten sagde ...

Tina: Jeg synes også, det er tidligt at skulle tage stilling til ret meget. Og ved man ikke, hvad man vil, må man jo gøre det modsatte og finde ud af, hvad man IKKE vil ;-) Der er lige pt utrolig meget fokus på, at for mange bare helt ukritisk har valgt (og fået lov til at vælge) gymnasiet, så nu blæser der andre vinde,og der prædikes erhvervsskoler, så man bliver helt blå i hovedet.

Stegemüller: Det ER lidt skræmmende for både forældre og barn, at der skal træffes beslutninger allerede nu. Dejligt for dig, at du føler, at du valgte rigtigt :-)

Mia: Ja ikke! Nogle blev selvfølgelig tabt, den gang vi var børn/unge, fordi de ikke fik den fornødne hjælp til at vælge uddannelse og erhverv. Men nu er det så i den anden grøft med utrolige mængder bureaukrati. Meget kan man indhente senere, hvis man vil. Men man kan også komme til at hægte sig selv af, hvis man ikke ser sig godt for. Det er en opgave i sig selv at pejle sig gennem gymnasiet, fordi der er så meget at vælge i mellem. Og vælger man noget til, må man nødvendigvis også vælge noget fra. Suk.

kongmorsverden sagde ...

Jeg tror måske - uden at vide det - at UU vejlederne netop har fokus på erhvervsuddannelserne fordi mange af de børn der vil på gymnasium har en plan for bagefter.
For vores UU er også frygtelig håndværkerminded. Og ikke et ondt ord om håndværkere i øvrigt.

Fruen i Midten sagde ...

Kong Mor: Det tror jeg faktisk ikke - men jeg ved det heller ikke. Jeg tror, at gymnasiet for mange blot er en måde at udskyde sit valg længst muligt. Næh, jeg har bestemt heller ikke noget imod håndværkere, tværtimod! Men jeg har noget imod ensidige vejledere :-(