Sikken et dejligt vejr.
Det kommer så selvfølgelig lige dagen efter, at jeg har pakket alt mit sommertøj plus sandaler væk. I nogle af de flyttekasser, som jeg overtalte gemalen til at hive frem til mig i weekenden. I stedet fremdrog jeg bla lune sweatre og tørklæder.
Måske var det en fejl. En Ommer, og jeg kan få lov at pakke om igen, igen. Gemalen vil da nægte at hjælpe mig, fordi 'det er for fjollet. Nu må du finde det, du skal bruge, så vi ikke skal rode mere i de kasser.' Det kan han jo sagtens mene, for han fik li'som ikke rigtig pakket noget væk, før håndværkerne kom, men fyldte bare to skabe 150% med sine ting. Så han mangler ikke noget..
Men det gør jeg. Konstant. Og jeg fandt forresten ingen sko, da jeg kiggede i kasser. Måske har jeg slet ingen? Det er bestemt en ekstra tanke værd.
Maleren er kommet. Skønt, for så må det jo gå fremad. I hvertfald på nogle fronter.
Geoteknikeren kom også. Han konstaterede, at han ikke kunne konstatere noget.. Han skulle have været på banen EFTER funderingen, men FØR det nye gulv blev støbt. Det var han ikke. Det er så ikke helt heldigt, for hvad så nu? Hvis geoteknikeren ikke er glad, er der ingen, der er glade. Forsikringsmanden er ikke glad, og så er vi ikke glade, og så er håndværkerne det garanteret heller ikke. For så er det nystøbte, nu næsten tørre gulv.. en OMMER!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar