tirsdag den 22. maj 2018

Blå hænder


Nogle mennesker har grønne fingre.

Jeg har blå hænder.

Først den ene, så den anden. Den første er nu kun lidt gulliggrøn visse steder.

Fordi? - Fordi jeg er en tumpe, der ind i mellem slår øverste etage fra.

Den første hånd var den venstre, som blev blå for en uge siden.

Kamelen og jeg var på vores sædvanlige morgen tur med de to sædvanlige morgenluftekoner og deres vovser. Pludselig kommer en for Kamelen ukendt hund på banen, og Kamelen føler et akut behov for at markere sig. Hun er i snor, og i den anden ende er snoren snoet lige præcis én gang rundt om min hånd, så jeg får et maximalt tryk, da 45 kilo terrængående målrettethed trækker til af fuld kraft.

I begyndelsen kunne man kun se en rød ring rundt om hånden, men i løbet af de næste par timer svulmede hånden op. Og den næste dag var det meste af hånden blå.

Det var ikke kønt, men fortog sig heldigvis ret hurtigt, og der er nu kun en mindre, øm og altså gulliggrøn, hævelse mellem tommel- og pegefinger tilbage.

Men så..

..skulle jeg lige finde en sommerdyne frem til Gemalen.

Den, altså dynen, ligger i en af kufferterne, som ligger oven på garderobeskabene. Dem plejer jeg at kunne nå fra en trappestige, men desværre havde Gemalen stablet nogle kufferter oven på hinanden, og så kunne jeg ikke. Og da Gemalen stadig skal være bare lidt forsigtig med, hvor meget han belaster sin venstre skulder, skubbede jeg i stedet stigen fra hemsen ud, så jeg kunne nå fra den.

Det var ikke smart.

For da jeg var kommet op og rakte ud efter kufferten, gled stigen og faldt ned, og jeg faldt med.

Og landede med et ordentligt brag.

- Mor, er du okay? råbte Donnaen, der kom styrtende sammen med Kamelen.

- Nej, hent far! stønnede jeg, mens jeg lå på gulvet og overvejede, hvor mange steder jeg var gået i stykker.

Gemalen var i kælderen bag flere lukkede døre og med tændt radio, så han havde intet hørt og var også noget svær at råbe op, så da Donnaen endelig fik hul igennem, var hun så ophidset, at hun dårligt kunne forklare, hvad der var galt. Der gik derfor lidt tid, før Gemalen endelig fik bevæget sig op i garderoben, hvor jeg stadig bare lå og våndede mig.

Nu forstod Gemalen, hvad der var sket, og han reagerede helt efter bogen; han begyndte at skælde ud:

- Hvordan i alverden kunne du finde på at flytte stigen ud, hvor der ikke var støtte?!? brølede han.

- Jeg behøver ikke også få skæld ud, klagede jeg, mens jeg trak vejret i et alt for højt tempo.

Så tog Gemalen sig sammen, og vi fik i fællesskab fundet ud af, at jeg havde forfærdelig ondt i benet, som havde den eneste, på det tidspunkt synlige, skramme, og i håndleddet, men vist ikke andre steder. Gemalen mente dog ikke, at det var noget, han ville tage ansvaret for, og først ringede han i befippelse til lægevagten, men ombestemte sig og ringede så efter en ambulance.

To rare reddere var hurtigt på pletten og kunne med det samme konstatere, at jeg næppe havde brækket noget, men da jeg ikke brød mig om at stå på det ene ben, fordi knæet 'gjorde underligt', fik jeg for en sikkerheds skyld en tur til tjek på sygehuset i Viborg. Undervejs målte redderen puls og blodtryk og brugte ellers mest tiden på at småsnakke mig til en normal vejrtrækning igen. Det lykkedes til sidst, og den sidste del af turen kunne vi så bruge på at snakke om de elendige adgangsforhold, der er til netop Viborg Sygehus, hvor man skal rundt i flere rundkørsler - der tit sander til i myldretiden - før man kommer frem til sygehuset og til modtageområdet, der heller ikke er bygget særlig hensigtsmæssigt. Heldigvis bygges der på livet løs, så i 2019 bliver det meget bedre.

Jeg blev trillet ind og anbragt bag tredje gardin sammen med Gemalen og Donnaen, som begge var kørt bagefter, fordi Donnaen absolut ikke ville lades alene tilbage midt i dramaet.

Der var kunder i butikken, så der gik lidt tid, før flink, ung lægestuderende dukkede op. Han mente heller ikke, at der var noget brækket i hverken hånd eller ben, og knæet virkede heller ikke specielt løst, så alle led- og korsbånd var også intakte. At jeg hverken kunne strække knæet eller stå på benet, skyldtes formentlig alene slaget, så sød sygeplejerske fik besked på at vaske skrammen på mit skinneben og lægge en støtteforbinding om knæet, og så blev hele familien ellers sendt hjem igen med besked om, at jeg skulle tage det roligt, men alligevel ikke alt for roligt, for der skulle jo helst gang i det knæ igen.

Søndag tog jeg det derfor meget roligt og lod Gemalen lufte Kamelen, mens de blå mærker bare blev mere og mere synlige på hånd og skinneben.

Mandag var det til gengæld for kedeligt, og da jeg havde tjekket, at jeg kunne holde på mit styr, kørte Gemalen og jeg os en lang tur, der i anledning af mit sølle korpus - og Gemalens behov for stadig at passe lidt på sig selv - kun foregik på jævne, næsten flade veje.

Bortset fra, at jeg til sidst blev træt og derfor en anelse - host - pirrelig, så gik det godt. Mit knæ tog det pænt, og Gemalen var meget tilfreds med sin nye pacemaker, som tydeligvis kunne gøre ham i stand til at yde mere.

Og om et par måneder er såret på mit skinneben nok lægt og pænt igen, og ind til da satser jeg på ikke at blive inviteret til noget, hvor jeg bør optræde i kjole.


11 kommentarer:

Lene sagde ...

Puha, sikke en forskrækkelse. Godt det ikke gik værre. Det var ikke skønt at hoppe rundt med gips på arme og ben i denne sommervarme. God bedring til dig.

Fruen i Midten sagde ...

Lene: Ja, det ville have været virkelig surt. Tak :-)

Birgitte B sagde ...

Åh stakkels dig. Jeg håber virkelig at familien snart er hele igen, uden blå mærker mv. Kh. Birgitte

www.skøreliv.dk sagde ...

Av for den!! Håber du heler snart - eller hvad man nu siger, når man ikke er gået sådan rigtig i stykker....

Fruen i Midten sagde ...

Birgitte: Tak. Det håber jeg også 🙂 Heldigvis går det helt planmæssigt med Gemalen. Men jeg kunne godt tænke mig at slippe af med min skinnebensskramne, inden sommeren er ovre 🤕

Maude: Ja, av 😫 Tak, det må du gerne sige, for skrammen på skinnebenet trænger i hvert fald til at hele 🙂Men nej, jeg ved heller ikke, hvad man siger i forhold til blå mærker, der skal skynde sig at forsvinde?

Anonym sagde ...

holdaop - sikke noget drama! og forskrækkelse! Når nogen spørger hvad der er sket, så kan du jo sige det var cykeluheld- nu du jo er blevet sådan en sej cykelrytter... det er jo lidt mere sexet end sådan noget falden ned fra stigen-pjat.. ;)

Fruen i Midten sagde ...

Monica: Ja, det må du nok sige! Hæ hæ - nej, det er jo det, folk gætter på i forvejen. Så hellere lidt hjemligt drama, synes jeg ;-) Og nej, cykelskrammer er ikke sexede. Er der noget, jeg frygter, så er det asfalt-eksem :-( Så - trods alt - hellere blå mærker.

Ellen sagde ...

Altså, Frue! Du er godt nok temmelig uheldig.
Det med hunden kan ingen jo forudsige, men godt det ikke gik så slemt, som det jo sagtens kunne have gjort med den stige - det kunne være gået helt galt, jo.
God og hurtig heling - eller noget - ønskes her fra Den Stråtækte (og dog ... træk den nu lidt alligevel ... det er da ret fedt, at Gemal har overtaget kamelluftningen, er det ikke?)

Fruen i Midten sagde ...

Ellen: Ja - og tumbet🙄 Der står på side 1 i den lille hundelufterbog, at man ikke må have snoren rundt om hånden ... Ja, det kunne være gået ganske grueligt galt, så blå mærker og et skrammet skinneben er billigt sluppet. Jo tak til hurtig heling 😊 Det var kun det første døgn, Gemalen luftede Kamelen. Siden har hun måttet nøjes med kortere ture i adstadigt tempo.

Pia sagde ...

Uha, man må da sige at der er drama i det midtjyske.

Det med hundesnoren er vist en klassiker. Jeg har i hvert fald hørt det flere gange, og jeg selv er blevet trukket ud i bølgerne, af sådan en vandhund. Jeg havde jo lovet barnet, at uanset hvad der skete, måtte jeg ikke slippe snoren. Så var der jo ikke andet at gøre end følge med :-)

Det minder mig om min mor, der for mange år siden stod op på en kontorstol, en af dem med hjul. Det gik (selvfølgelig) også grueligt galt.

Fruen i Midten sagde ...

Pia: Ja, vi er gode til drama 🙄 Absolut en klassiker. Ville dog virkelig gerne have set din vandgang. Det har været et fint twist på netop den klassiker 😝 Åh åh, kontorstol med hjul er også en klassiker 😱