torsdag den 7. april 2016

Slået hjem


Egentlig var vi gået lidt videre.

Vi havde været igennem det kæmpestore Galleria Vittorio Emanuele, Gemalen havde været på vej hjem, og vi andre havde insisteret på at se lidt mere. Donnaen og jeg var derfor gået ind i stormagasinet Rinascente og havde netop aftalt, at dér kunne vi da spise frokost.

Da de ringede fra hundepensionen.

At Kamelen havde det fint. Undtagen om natten, hvor hun stod og gøede.

Så kunne vi få nogen til at komme og hente hende? For det var synd for hende - og forstyrrede resten af pensionen.

Da jeg lige var kommet mig over lettelsen over, at hun ikke var blevet kørt ned af en løbsk damptromle, havde fået en nødlandet måneraket i hovedet eller på anden måde var kommet af dage, måtte jeg konstatere, at jeg syntes, det var underligt, hvis de i hundepensionen troede, at vi havde andre til at passe Kamelen og afleverede hende i pension for sjov.

Altså nej, vi havde ikke lige nogen, der kunne hente Kamelen.

Og nej, vi kunne ikke selv lige komme og hente hende. Vi stod i et stormagasin. I Milano. Cirka 1400 kilometer væk.

Det kunne hundepensionsdamen sådan set godt forstå, men det var altså ikke så godt med den Kamel, så hun ville sætte stor pris på, hvis vi kunne finde ud af noget.

Jeg lovede, at vi ville tænke os om og melde tilbage. Men faktisk stod min hjerne nok i stedet helt stille. I hvert fald inde i midten, mens titusind små ubrugelige tanker fløj forvirrede rundt i resten af min i forvejen influenzaramte knold og i dén grad forhindrede en hver form for fokus.

Sådan fandt Gemalen os, og da jeg først var ved at gå i spåner over at skulle vælge min frokost og derefter gik kold i den halvvejs, afgjorde han sagen:

- Vi tager hjem.

Og det gjorde vi så.

Først til hotellet, hvor Donnaen og jeg fik fornøjelsen af at pakke sammen, mens Gemalen tog ud for at cykle, så han dog fik tre ture ud af det ialt.

Og næste dag hjem til det midtjyske.

Gemalen havde afregnet med den flinke og (økonomisk moderat) forstående vært aftenen før, så det var bare at pakke bilen og komme mod nord.

Efter at have studeret kortet var Gemalen blevet enig med sig selv om, at han, i stedet for at køre mod syd langs Comosøen og lægge sig op på motorvejen, ville køre mod nord langs søen og tage de mindre veje ind i Schweiz, smutte over et pas og så - ta dah - i løbet af ingen tid nå den samme motorvej et pænt stykke længere mod nord.

Fruen er ikke særlig glad for bjergkørsel, så hvordan Gemalen havde fået den ide, vides ikke, og han havde da også klogeligt nok undladt at fortælle om den. Han kørte bare. Og måtte så konstatere, at det stadig var så meget vinter i Schweiz, at ikke alle pas var - ja netop - passable. Det gjaldt blandt andet 'hans' pas, og i stedet kom vi ud på en længere tur, næsten op til St. Moritz og så ind over bjergene, til vi omsider nåede ud på den anden side og kunne spise frokost i det helt samme Heidiland-motorvejscafeteria som på udturen.

Herefter gik alt fuldstændig uproblematisk. Det småregnede, og det var selvfølgelig ikke særlig sjovt for chaufføren, men Gemalen klarede det uden at blive alt for træt, og da vi lidt over klokken ti om aftenen passerede Hamburg, sms'ede jeg til hundepensionen, at vi kunne være hjemme ved et-tiden, og at jeg kunne hente Kamelen tyve minutter senere.

Det svarede hundepensionsdamen først slet ikke på, men ved midnatstid - hvor vi iøvrigt var næsten hjemme - indløb der pludselig en sms, at det blev for sent, og nu gik de i seng.

Værre stod det altså ikke til med Kamelens nattegøen ...

Næste formiddag hentede jeg en meget glad Kamel.

Hundepensionsdamen fik sin penge og kvitterede med at slette mine fremtidige reservationer. Både den til Store Bededag og den for sommerferien, som jeg bookede tilbage i september.


Hurra!

Således glad og fornøjet - eller noget - gik jeg hjem i seng og overgav mig til influenzaen.



Fruens hjerne efter samtale med hundepension?
Eller glaskuppel i Galleria Vittorio Emanuele?

21 kommentarer:

www.skøreliv.dk sagde ...

Det var da alligevel noget, sådan at blive hevet hjem fra ferie i utide af en kennel. Godt, at I var i bil og ikke havde dyre flybilletter. Jeg var muligvis blevet en kende forarget hvis nu kamelen var min hund (men jeg er også den lidt larmende type); jeg håber for jer at der er andre steder/kenneler i nærområdet i kan afsætte dyret til fremadrettet. Ak! Håber det går bedre med din influenza...

Liv ☆ sagde ...

Hvad?! Som i hvad?! Altså hvad skete der lige for den hundepension? Jeg er tom for ord! (og det ligner ikke mig). Men hvad havde de forestillet sig? Og hvor uprofessionel er man så lige? Altså. Nå. Hmmm... Gået i seng?! Jeg var nok mødt op uanset. Men nu er jeg jo også sådan en hidsigprop. Og ja, jeg var også kørt hele vejen hjem fra Milano for Møghunden. Ingen tvivl.
Nå. Helt tom for ord var jeg så ikke, men alligevel - hvad?!

monicastage sagde ...

hmf.
og kamelen har ikke gøet om natten siden? hvad så med om dagen i kennelen - hvordan havde hun det der?
umiddelbart får man indtryk af ikke særlig professionel kennel..

Fruen i Midten sagde ...

Monster-mor: Jeg var pludselig også ganske godt tilfreds med, at vi ikke var i Tyrkiet. Men havde vi været, ja så måtte hundepensionen altså have fundet en løsning. Tak, jeg er frisk nu :-)

Liv: Hvis ikke Gemalen havde været udkørt (bogstavelig talt), og jeg ikke havde været temmelig slatten, så tror jeg også. Men nu gik vi i stedet i seng og sov. Hvilket vi trængte til. Ja, alt for Møghunden - og Kamelen :-)

Stegemüller sagde ...

Sikke en hjemtur - den lyder lidt stressende eller i hvert fald forberedelserne til den.

Mærkeligt med en hund, der kun gør om natten, men måske blev savnet efter jer for stort der.

Fruen i Midten sagde ...

Monica: Ja hmpf! Nej, hun gør ikke indendørs. Hverken nat eller dag, medmindre nogen er på vej ind i huset. Om dagen var der ikke problemer i hundepensionen. Kamelen var glad og tilfreds, spiste og var yderst omgængelig. Det var kun, når hun blev forladt. Af mennesker, for det var altså ikke godt nok, at der var andre hunde i de øvrige bokse. Faktisk en pension med et rigtig godt ry. Ellers.

Fruen i Midten sagde ...

Stegemüller: Det var stressende at nå til beslutningen om at tage hjem. Selve hjemturen var ganske normal. Hun blev åbenbart utryg, når menneskene forsvandt, og lyset blev slukket.

Birgitte B sagde ...

Ej for helv... men ok, lyder ikke som en pension, jeg ville sende en hund til en anden gang. Håber I finder et bedre sted til hende, når I skal afsted igen. Kh. Birgitte

Fruen i Midten sagde ...

Birgitte: Det giver helt sig selv, for de vil ikke have Kamelen! Jeg krydser fingre for, at det er lykkedes mig at finde - god - alternativ pasning :-)

Ellen sagde ...

Jeg er nok ret enig med de højtråbende kommentatorer ... kan da også godt forstå, at I var trætte og trængte til at sove, men alligevel! Jeg tvivler sådan set ikke om, at det normalt er en udmærket kennel, og kan også snildt forstå, at de ikke gider en stor hund, der gør meget om natten. Men så må de saftsusemig også kunne blive oppe til kl. 01 for at få den afhentet!
Hrmpf.
Jeg må til slut nok indrømme over for dig, at du er den person i hele dronningeriget, der oftest bekræfter mig i, at min kategoriske beslutning om ikke at have hund er den helt rigtige :-D

Fruen i Midten sagde ...

Ellen: Hvorfor skriver I allesammen kennel? Det er da ikke det samme som en hundepension. Ja hrmpf, vi var ærlig talt også ret utilfredse, da de bare gik i seng. Og som skrevet til Liv så var vi nok også kørt derud om natten, hvis der havde været bare en lille smule kampgejst tilbage i os. Det sidste vidste jeg da godt i forvejen ;-)

Ellen sagde ...

Ren og skær uvidenhed ... men jeg skal fremover nok huske, at det hedder en pension!
Tænk, havde du regnet det ud? ;-)

Mette sagde ...

Åh, stakkels frue og Kamel:) Godt I kom hjem så du kunne pleje din influinca. Sikke da en træls hundepension. Det kan de da ikke være bekendt. Håber I kan find en anden til I skal afsted igen. Kram herfra:o)

Fruen i Midten sagde ...

Ellen: He he, det er så i orden. Men jeg studsede lige, for det er jo ikke kun dig. Jaeh, det havde jeg ;-)

Fruen i Midten sagde ...

Mette: Tak for ynk :-) Ja, det var faktisk ret rart at komme hjem i seng. Næh, man synes jo umiddelbart, at de godt kunne gøre lidt mere for ked hund. Kamelen skal formentlig passes privat i fremtiden. Jeg håber, at jeg har fundet den helt rette dame til det. Kram tilbage til dig :-)

Inge sagde ...

Tomlen ned til den pension, håber I finder et andet sted der passer til jeres Kamel, ellers må I til at holde ferier, hvor I kan medbringe kameler.. :-)

Pia sagde ...

Der er næsten altid 'drama' i en eller anden format, når I er på ferie, synes jeg ;-) At være 'hundemor' giver mange bekymringer som vi andre slipper for. Den hundepension kunne da tænde lidt lys, et tv eller en radio. Det er der vist mange hunde der falder til ro over, har jeg hørt.
Jeg håber pensionens afløser kan klare det bedre.

Fruen i Midten sagde ...

Inge: Håber jeg også. Ja, men vi vil jo gerne opleve ting og sager, når vi er på ferie, og hvem skal så sidde udenfor (i regnvejr), mens de andre oplever? Men når Kamelen efterhånden bliver lidt mere moden (gammel og sløv), så kan hun sikkert godt efterlades nogle timer hjemme på destinationerne, mens vi andre er ude. Den tid den fornøjelse :-)

Pia: Mjah, måske blæser jeg det bare op? Ja, 'mor' til levende kræ af enhver art vil nødvendigvis give anledning til ekstra udfordringer/spekulationer. De kunne have gjort så meget, synes man. Det håber jeg også. Virkelig :-)

Moster Tulle sagde ...

Hold da helt op og sikke en uprofessionel hundepension. Jeg var blevet så tosset, hvis jeg var blevet ringet op fordi de ikke kunne håndtere mine hunde - det er da for søren, det de skal være gode til. Også selvom det kunne indbefatte at lade kamelen sove inde hos dem....SÅ kunne de pænt meddele, at det nok ikke var der hun skulle hen en anden gang, men at ødelægge folks ferie, det er virkelig slemt. (Og ja, jeg var også taget hjem til mine "tøser" hvis jeg havde fået sådan en opringning, men jeg ville have nået at blive MEGET hidsig på de 1400 km hjem).Pyha, fik mit blodtryk helt op ;-)

Lene sagde ...

Jeg undrer mig også meget over sådan en pension. Vi er rigtig glade for vores pension, vores hunde har altid glade, når vi henter dem. Dog kniber det med appetitten, så i en periode købte vi lidt ekstra godter til Istvan for at få ham til at spise i pensionen, men det er heller ikke et problem mere. I og med at børnene bor i København kommer Istvan af og til på et etdøgnsophold, det kan jo også være med til at lære hunden at føle tryghed, også når man skal sove. Håber du er ovenpå igen.

Fruen i Midten sagde ...

Moster Tulle: Tjah, kan jo kun være enig. De kunne have gjort så meget, men jeg fik jo nærmest at vide, at det var min hund, der var noget i vejen med. Som Gemalen efterfølgende sagde, så har de nok for lidt konkurrence, når de ikke gør mere for 'pensionærerne' og deres ejere.

Lene: Dejligt, at I er glade for jeres pension, og at Istvan har vænnet sig så meget til den, at han spiser, som han skal. Nu kommer Kamelen på et to-døgns-ophold 'ude vest på' om små 14 dage, og så håber vi, at det bliver en succes. Et-døgns-ophold er vi faktisk blevet frarådet som introduktion, fordi hunden ikke når at vænne sig til, at nu er det altså sådan tingene foregår.