mandag den 9. november 2015

Fornuft og fornemmelser


Alle ved jo, at når talen falder på lus, så begynder det at klø.

Sådan er det bare, hvad enten man har haft lus eller bare forestiller sig, hvordan det må være.

Men der er ingen lus.

Det er ren og skær indbildning. Og det ved man også godt. Noget pjat, som man ikke rigtigt kan styre.

Noget, der foregår mellem ørerne inden i hovedet.

Og ikke mellem ørerne uden på hovedet.

Slut. Der er ingen lus.

Man skal bare tage sig sammen, sænke skuldrene og tænke på noget andet.

Hvilket er lettere sagt end gjort.

Især når kløen føles stædigt insisterende.

Og flytter sig.

Fra bag højre øre til et sted lige oven på hovedet. Dér, hvor brillerne er parkeret, når de ikke sidder på næsen. Og tilbage igen.

Så bliver det pludselig for meget, og man er nødt til at gøre noget.

Finde kæmmekammen frem og

få syn for sagn:

Et styk sprællevende lus!

Gemalen kan ikke sættes til at kæmme. Det er udelukket.

Donnaen kunne godt, men ser bare på sin mor med ubehag i blikket.

Klokken er en halv time i apotekets lukketid, men allerede inden den halve time er gået, er jeg i fuld gang med, med tak til Helle, at fedte hår og hovedbund ind i lusemiddel.

Mens jeg bander mit kraftige hår langt væk og kortvarigt overvejer, om crew cut eller det kronragede look ville klæde mig.

Én behandling burde være nok, men det småklør stadig, og jeg er nok nødt til at tage en tur mere, før jeg kan overbevise mig selv om, at det igen kun er indbildning.

Kun indbildning.



18 kommentarer:

Stegemüller sagde ...

Åh din stakkel! Hvor I da døjer med de lus. Jeg kan lige forestille mig, hvordan det er at balancere mellem fornuft og følelse (Roman af Jane Austen), og så til sidst overgive sig og opdage, at følelsen vandt. Enhver vil jo indledningsvist sige til sig selv, at det er noget pjat. Men det var det så ikke. Godt du kom i gang med lusemidlet.

Fruen i Midten sagde ...

Stegemüller: Tænkte faktisk på præcis den titel, men syntes, det ville være at stramme den lige rigeligt at bruge den som overskrift :-) Faktisk er vi nok ikke særlig hårdt ramt - mange får lus igen og igen, selv om de kæmper en brav kamp - men mens det står på, er det overhovedet ikke sjovt. Da jeg skrev mit første luse-indlæg, havde jeg sandsynligvis ikke lus, og jeg kan ikke lade være med at spekulere over, hvornår krible-krable-følelsen er gået fra indbildt til reel. Tankevækkende, som ens fornemmelser kan køre med en!

M.S. sagde ...

Igen vil jeg slå et slag for eddike og sprit, halvt af hver. Det efterlader håret dejlig blødt. Lygter mens det er i håret men ikke når håret er vasket. Det er ikke nær så skrapt og giftigt som de dyre lusemidler jeg har købt mig fattig i, inden vi fik her husmorråd:)En lus kan leve i ca 24 nogle gange 48 timer på puder og i sengetøj. Det fortalte Google mig:) Håber I snart er færdige med de små kræ.

Mit Helle sagde ...

Hej du, her kommer luseeksperten lige ind igen :) Når du vasker olien ud, skal du vaske håret med shampoo 2-3 gange, for ellers kommer du til at gå rundt med fedtet hår indtil næste vask. Det er lidt svært at få helt ud, men når shampooen skummer rigtig godt er du ved at være der (første gang du vasker, vil du knap kunne få det til at skumme ... )

Det gode ved olien er at det ikke er et kemisk produkt, dvs ingen gift - og lusene bliver ikke resistente, de bliver bare kvalt.

Og så hold øje i en uges tid efter - for djævelskabet kan jo desværre have nået at lægge 1000 æg, som desværre kan overleve :( og så KÆM KÆM KÆM!

Hilsen en langhåret mor til tre langhårede døtre - så ved man et og andet om lus, Mulle :=)

Laika sagde ...

Du har så evindelig ret med at det klør når man tænker ... eller læser om lus, skrev hun alt imens hun kløede sig i håret :-D

Ellen sagde ...

Yrk, siger jeg bare og føler med dig - skal overhovedet ikke gøre mig klog på lus, men bare nævne, at man i Charlottes skoletid sagde, at de (lusene, altså) render fra det ene stykke overtøj til det næste, når det hænger side om side på knagerne, så det var vigtigt at huske at tage overtøj og halstørklæder med, når man er i gang med vaskeriet.

Inge sagde ...

Arghhhhh nu klør det igen.. :-)

Birgitte B sagde ...

Jeg takker for mit fine hår og nul lus. Håber de snart er smuttet hos jer. Kh. Birgitte

monica sagde ...

pyh. om ikke andet, så vid dette: du er ikke alene..
alle der har børn i huset kommer i nærkontakt med krible krable på et eller andet tidspunkt, of this I am sure.. også hos os i det fynske... vi har haft børn med lus, katte med lopper, hunde med flåt... og nu har vi også prøvet at have et styk datter-kæreste med fnat! den havde jeg så ikke helt set komme... og har virkelig haft svært ved at skjule min rynkede næse... og mine AD udtryk... men hvad, nu er også det overstået. tror jeg. håber jeg.
uf...

Fruen i Midten sagde ...

Mette: Nu håber jeg jo, at vi er lusene kvit, inden jeg løber tør for lusemiddel, men ellers må billigere alternativer overvejes. For mit vedkommende. Donnaen er ret sart mht hud og allergi, så hun skal fortsat 'bare' kæmmes med balsam i håret.

Helle: Haha, jeg tror dig, Mulle :-) Ja, hvem havde netop købt lækker, dyr shampoo, der skulle være ekstra skånsom efter hårkur? Den kom ikke i brug, og i stedet brugte jeg Gemalens billige shampoo, og så gik det faktisk meget godt med at få stadset ud. Donnaen er kæmmet en ekstra gang, efter at lusene var flyttet over til mig. Og der var - tilsyneladende - ikke sket nogen tilbageflytning. Kryds gerne fingre!

Fruen i Midten sagde ...

Laika: Ja, den er sikker hver gang. Håber, du er kommet over det igen:-)

Ellen: Ja, yrk! Den med løbelus tror jeg ikke rigtigt på. Lus er vist - og heldigvis for det - ret stationære, hvis de af vanvare har forladt deres værtshår. Men de kan sidde og vente i huer og halstørklæder såvel som på hovedpuder og i håndklæder. Så ja, der er blevet vasket og frosset i stor stil :-)

Inge: Sorry :-)

Fruen i Midten sagde ...

Birgitte: Det skal du bestemt også bare værdsætte :-) Gør jeg virkelig også!

Monica: Nej, vi er ikke alene. Hvilket kan føles som både godt og skidt. Yrk fnat!! Det er altså en tand eller to værre. Det har jeg ellers ikke hørt om, at nogen har fået. Det er forhåbentlig ikke under fremmarch? Jeg håber virkelig, at din datter undgik at blive smittet? Og at du har fået ansigtet tilbage i de rette folder :-)

Liv ☆ sagde ...

Arj altså Midterfrue. Min hovedbund har kløet lige siden dit første luse-indlæg. Nu bliver jeg måske nødt til at prøve med tættekammen. Nej vel? Det er jo kun indbildning.

Fruen i Midten sagde ...

Liv: Det er kun indbildning. I pråmiz. Altså, med mindre ... ;-)

Ellen sagde ...

Jamen hvordan smitter lus så, hvis man ikke deler sengetøj/halstørklæde/overfrakke ... hvad man må gå ud fra, at man normalt ikke gør? Selvfølgelig deler man sommetider hovedpude med ægtefællen, men da ikke med sin datter?

Fruen i Midten sagde ...

Ellen: Ved helt tæt hår til hår- kontakt. Som når man har brug for et godt kram, fordi verden er umulig. Små børn leger tit så tæt, at der er hårkontakt, og for de store ungers vedkommende er det måske fælleskigning på mobilen, der får lusene til at svinge sig til nye hår :-)

Pia sagde ...

Uf, ja det klør og klør, og man kommer på overarbejde med vask og frysekapacitet, og alt bliver nærmest levende. Jo jeg husker tydeligt hvordan det var, dengang Camilla fik lus i sit meget, meget tykke og lange hår.

Fruen i Midten sagde ...

Pia: Vi havde heldigvis ikke særlig meget i fryseren, så der var plads til både dyne og hovedpude plus det løse. Meget tykt og meget langt hår er jo utrolig flot, men noget af en prøvelse, når der skal kæmmes for lus!