torsdag den 23. oktober 2014

Næsten live fra Bremen


- Bremen!? Hvorfor vil du til Bremen? spurgte Gemalen lettere vantro.

- Fordi, svarede Fruen.

Og rablede en hel masse af sig om historisk, UNESCO, shopping-muligheder, museer og ikke ret langt væk.

Det meste prellede af på Gemalen, men han lod sig dog overtale. Og Donnaen, der pt ikke kan hidse sig op over andre rejsemål end London, Paris og Milano - og så lige USA, blev sat uden for indflydelse.

Og så tog familien til Bremen.

For at undgå en masse vejarbejde på A7 og almindeligt mylder ved Hamburg valgte vi at køre mod vest og satse på den lille Elbfähre. Det var en god ide. Måske bort set fra, at vi allerede i Danmark kørte mod vest og ned over Ribe og Tønder og på den måde fik en masse små veje og fladt landskab allerede på den danske side af grænsen. Og det var der ellers nok af også syd for grænsen.

Kort før færgen kunne vi i radioen høre, at der var en times ventetid på at komme over. Men da var vi allerede så tæt på, at det selv med en times ventetid ikke kunne betale sig at køre ind om Hamburg. Så vi fortsatte og endte vel med at vente i 40-45 minutter, før vi kom med.

Turen over Elben tog kun en lille halv time,og så var det bare at køre de sidste cirka 100 km til Bremen, finde hotellet, spise aftensmad og falde om i vores senge.

Sporvognene holdt lige uden for hotellet, og receptionisten kunne næste morgen fortælle, at ikke alene gik linie 4 lige ind til bymidten, men hun, altså receptionisten, solgte skam også billetter. Nemmere kunne det ikke være, så vi fik en familie-dagsbillet, og så var det ellers bare afsted.

Når man er så barnligt anlagt som jeg, er alene det at få lov at køre i sporvogn en oplevelse i sig selv.

Vel inde ved den gamle Stadtmitte hoppede vi af, gik rundt om et par hjørner og befandt os straks på byens centrale torv, Marktplatz. Allerførst ville Fruen have sine prebookede billetter til eftermiddagens rådhustur, og da turistkontoret så venligt var lagt lige på hjørnet til pladsen, var det en smal sag at hente dem. For de lå der jo, selvfølgelig gjorde de det.

Så en tur rundt på pladsen og et første kig på rådhuset, Roland-statuen (som tilsammen giver et hak på UNESCO-listen) og de øvrige flotte bygninger. Både selve pladsen og de andre nærtliggende pladser var på grund af noget Freimarkt-festivitas ved at blive fyldt med (primært mad-)boder og blinkende forlystelser. Det gjorde det lidt svært at se (og nyde) de flotte gamle bygninger, men var ellers meget hyggeligt.

En anden statue/figur i samme område er af meget nyere dato, men nok næsten lige så berømt (i Bremen). Det er De Bremer Stadsmusikanter, baseret på Grimms eventyr af samme navn. (Som jeg med skam at melde først har læst, efter vi er kommet hjem igen). Figuren forestiller en hane, der står på en kat, der står på en hund, der står på et æsel. Og bruges som logo på alt fra turistbrochurer til papirservietter og t-shirts.

Derefter gik vi en tur i gennem den snævre Böttcherstrasse. Oprindeligt en gade, hvor bødkerne holdt til, men i sin nuværende form et resultat af en hovedrig kaffehandlers ønske om at gøre gaden helt unik. Meget specielle bygninger og en masse kunst, blandt andet et kæmpe gyldent relief ved indgangen, præger den lille gade, der fører ned til floden Weser, som løber gennem byen.

En tur langs kajkanten senere vendte vi om og zigzaggede tilbage mod udgangspunktet. Undervejs kiggede vi lidt på butikker og forvildede os blandt andet ind i stormagasinet Karstadt, hvor vi dog ingenting købte, men endte med at spise frokost.

Der var stadig tid, før vi skulle troppe op til rådhusturen, så vi traskede hen i kvarteret Schnoor, der ligger et lille stykke på den anden side af Marktplatz. Schnoor er et virvar af småbitte, meget gamle - men dog nu gennemrestaurerede - huse i småbitte gyder. Her er caféer og butikker med alverdens mystiske finurligheder. Måske lidt til den turistede side, men det opvejedes i høj grad af, at folk rent faktisk både bor og arbejder i de småbitte huse. Og går man forkert gennem en gyde eller passage ender man nemt i beboernes småbitte, private haver. (Ja, det var altså altsammen meget småt).

Og så var det tid til rådhusbesigtigelsen.

Gemalen havde meldt fra på forhånd, mens Donnaen til sin store fortrydelse var tvangsindlagt.

- Du har kun godt af at lytte til sådan en tysk guide, mente de voldsomt irriterende forældre.

Da Donnaen så de øvrige deltagere, gad hun endnu mindre. Og det må også siges, at ikke alene trak hun aldersgennemsnittet ned; jeg gjorde det faktisk også ... 


Men Donnaen kom med, og hun overlevede. Selv om det ind i mellem var svært at følge med i guidens snak. Akustikken i rummene var ikke god, og når folk havde svært ved at stå stille og bevægede sig med knirkende sko på knirkende gulve, var det ikke kun manglende sprogkendskab, som gav huller i fortællingen. I starten prøvede vi at lytte lidt til, hvad guiden fortalte på engelsk til et sydeuropæisk par, som slet ikke forstod tysk. Men for det første var den engelske version væsentligt kortere end den tyske, og for det andet var guidens tyske version af engelsk så gebrokken, at det var svært at koncentrere sig om indholdet.

Bortset fra den slags detaljer var det sjovt at se det prægtige gamle rådhus indefra. Der var nogle pompøse sale, og selv om det som nævnt ikke var alt, vi forstod, så var der alligevel mange spændende historier; om hvalfangst ved Grønland, om kappestriden om indflydelse og rigdom med byens rige hansekøbmænd og om naboskabet med svenskerne. (Her var der lige et voldsomt hul i min historiske viden, så jeg måtte støve ørerne af en ekstra gang, for sagde guiden virkelig svenskere? Lidt eftergoogling afslørede, at det gjorde hun virkelig, og så blev jeg så klog). Der var også historien om en kvik borgmester, der indså, at noget måtte gøres, da Bremens havn begyndte at sande til. Han købte derfor et stort landområde ved Wesers munding af det hannoveranske kongedømme og byggede Bremerhaven, som således stadig i dag rent administrativt er en del af bystaten Bremen.

Oven på den anstrengelse var det tid til kaffe og (oste-)kage, og bagefter ville Fruen egentlig godt have set det indvendige af Skt. Petri Dom lige ved siden af rådhuset. Men kirken var lukket på grund af bryllup, og det passede egentlig resten af familien ret godt, så vi tog den nu propfyldte sporvogn hjem igen til hotellet.



Med sporvogn på et ikke så proppet tidspunkt.

16 kommentarer:

Fruen i Midten sagde ...

Stegemüller: Nemlig! Både hyggelig og spækket med seværdigheder af alle slags. Har du ikke. Det må du prøve, så snart lejligheden byder sig :-) Jeg kan svagt huske sporvognsture med min morfar på Frederiksberg. Vi kørte med sporvognen efter morgenbrød hos bageren. Ikke fordi vi ikke sagtens kunne gå, men fordi sådan et lille landbobarn (mig) skulle have fornøjelsen :-)

Inge sagde ...

Bremen er en by jeg har kørt forbi masser af gange, men det gør jeg ikke næste gang. Tak for en herlig Bremen anbefaling.

Mette sagde ...

Lyder som et sted man måske skal besøge:)Jeg er glad for du skriver så fyldestgørende om jeg rejsemål. Så kan vi andre få gode ideer:)

Pia sagde ...

Smart tænkt at tage færgen og spare nogle km.
Statuen husker jeg fra eventyret, som jeg dog ikke husker, men statuen kan jeg tydeligt se for mig.
Ærgerligt at du igen blev snydt, fordi nogen havde valgt at holde bryllup.

Ellen sagde ...

Jeg ville umiddelbart ikke have troet, at der var noget som helst at se i Bremen, selv om jeg nok burde via UNESCO-listen ...
Tegningen fra eventyret kendte jeg også, men vidste ikke, at den stammede fra Bremen.
Smart med den færge - den skal undersøges lidt nærmere, når vi tager bilen til UK næste gang, som jo nok bliver den vej sydover.

Fruen i Midten sagde ...

Inge: Kan kun anbefale, at I svinger en tur ind om byen, næste gang I kommer forbi. Selv tak :-)

Mette: Bremen (og Bremerhaven) har masser af tilbud til både store og små. Og de der sporvogne er altså geniale til køretøjer af din slags. De har den fineste lille lift, som vi sad og måbede over :-)

Fruen i Midten sagde ...

Pia: Det var nemlig ret smart, når vi selv skal sige det ;-) Sjovt, at du og Ellen husker eventyret, som var helt ukendt for mig. Denne gang var det lidt pyt med kirken. Den stod ikke så højt på listen.

Ellen: Det er i orden, at du ikke kan UNESCO-listen udenad - endnu ;-) Færgen er fin, men ligger jo ikke så geografisk smart for jer. Og man kan - så vidt jeg ved - ikke bestille plads.

Tina Liel sagde ...

Ej herligt at du vælger rejsemål sådan. Og gode overtaleevner har du ;-) Lyder som en skøn by! Ville også have været begejstret for en sporvognetur♥ God weekend!

Lene sagde ...

De fire stadmusikanter kendte jeg, det eventyr er blevet læst herhjemme, og da vi fejrede min 50 års fødselsdag i Paris så vi det som teaterstykke :-)

Fruen i Midten sagde ...

Tina: Denne gang lykkedes overtalelsesprojektet. Det er ikke sikkert, det lykkes næste gang ;-) Sporvogne er bare noget for sig. Tak i lige måde :-)

Lene: Hvor sjovt, at du ligefrem har se Stadsmusikanterne som teaterstykke :-) Og jeg kendte det ikke engang ...

@ sagde ...

Ja Bremen er skøn. Men jeg er jo også begejstret for langt de fleste tyske rejsemål.
Bremen har jeg dog kun oplevet på forretningsrejser. Men da jeg boede på hotel i Stadtmitte fik jeg lidt at se. Og en gang på vej hjem fra Bremen blev jeg stoppet for mistanke om hashsmugling. Jow jow. Der er meget at opleve i og omkring Bremen :)
Tak for den guidede kulturelle tur.

Ellen sagde ...

Elb-færgen ligger faktisk perfekt for os, når vi fremover skal til Calais for at få bilen med til England, så tak for det - jeg har ikke selv opdaget, at den eksisterer, men man bliver så klog i blogland :-)

Fruen i Midten sagde ...

Liv: Ja, det er Bremen nemlig. Øhm, jeg synes ikke, du skriver, OM du smuglede hash ;-)

Ellen: Selv tak, men nu ikke noget brok, hvis I havner i kø ;-) Ja, man inspireres og lærer simpelthen så mange ting i blogland. Det er sådan en fin sidegevinst.

@ sagde ...

@Midterfrue: ingen kommentarer.

Fruen i Midten sagde ...

Liv: ;-)

Laika sagde ...

Vi elsker også at rejse i Tyskland i denne familie. Særligt de små tyske byer med de hyggelige gasthäuser. Og sporvogne... Jeg bliver helt nostalgisk. Har kørt i sporvogn (linie 2) til skole i hele min barndom :-)