torsdag den 8. august 2013

Ren storke-idyl


Når vi lå og kringlede rundt på de polske veje, havde vi vældig god tid til at kigge på omgivelserne.

For eksempel på det polske landbrug, som er en historie for sig.

I virkeligheden er det nok mange forskellige historier, alt afhængigt af hvor i det store land man befinder sig.

Da vi kørte ind i Polen, så vi først kun skov, men derefter kæmpestore marker med korn eller kartofler.

Men nede i det sydlige Polen, i området omkring Zakopane er forholdene helt anderledes. For det første står markerne mange steder ret meget på højkant, hvilket gør det svært at gøre noget som helst med monsterstore traktorer og ditto redskaber. For det andet ser det fuldstændigt ud som om, det kommunistiske kapitel med kollektivbrug aldrig nogensinde rigtigt har vundet indpas. Udflytning af gårdene er heller aldrig sket. Bønderne bor stadig tæt samlet i landsbyerne, og så ligger alle markerne som kludetæpper udenom.

Det virker upraktisk og gammeldags - og enormt hyggeligt.

På markerne stod køer i tøjr, og Gemalen lærte at køre meget forsigtigt gennem de små byer, især sidst på eftermiddagen, hvor der pludselig kunne komme en bonde på tværs, trækkende med sine 2-4 køer, der skulle hjem og malkes. Nogle steder blev køerne ikke en gang trukket hjem, men blev malket på marken. Med håndkraft. 

Ud over køer så vi får og ganske få heste. Og grimme lænkehunde. Masser af grimme lænkehunde. Der stod og gøede og skabte sig åndsvagt, når vi passerede. Især hvis vi var til fods. Og de var virkeligt grimme. Lavbenede og - grimme. Resultatet af mange generationers hul-i-hæk-avl. Går vi ud fra. Så de står nok ikke lænket hele tiden ...

Mange landsbyer ligger placeret på toppen af bakkekamme, og fra de bedst placerede huse må der være en formidabel udsigt. Endda til flere sider. 

Hvad landsbyerne i de lavtliggende, flade områder (sådanne var der nemlig også) manglede i udsigt havde de til gengæld i storke. De første gange, vi så storke, var vi ved at falde ud af vinduerne af begejstring. Men det viste sig, at stort set alle lavtliggende landsbyer med respekt for sig selv havde en - beboet - storkerede. Den var oftest placeret på en form for stativ i anden sals højde. Eller bare oven på el-masterne. At det var en god ide ikke at have storkerederne placeret på tagene, blev indlysende, da vi så, hvor meget sådan en storkefamilie sviner! Overraskende for os var det, at storkene stort set altid boede på hovedgaden med gennemkørende trafik og mest larm og uro. Vi troede, at storke skulle have ro for at ville yngle, men det er åbenbart en skrøne.

Hvor gamle husene i de små landsbyer er, kan være svært at bedømme. Selv nye huse bliver  i området omkring Zakopane bygget i den traditionelle, lokale stil. Lille grundplan, flere etager højt, ofte helt i træ og med mange kviste i det høje tag. De helt nye huse kan dog kendes på deres meget skinnende bliktag. Rigtigt gamle huse så vi et enkelt sted, i landsbyen Chocholow. Her lå husene på begge sider med gavlene ud til vejen. Og de var helt af træ, også tagene. Nogle endda i bjælkehyttestil med råt tilhugne vægge af noget, der lignede halve træstammer. 

Det mindede om det rene frilandsmuseum, men var det absolut ikke. Køerne blev trukket hjem fra marken, købmanden havde åbent,og folk gik i kirke. Lidt besynderligt var det, at kirken i denne lille træby var en kolos af sten. De fleste steder var kirkerne af træ, og mange så små, at de sidste kirkegængere stod i en halvcirkel ved døren. Der var aftengudstjeneste hver aften klokken seks, og vi var flere steder heldige at komme forbi på netop det tidspunkt.

Vi var også heldige (jeg var heldig) at se en helt speciel UNESCO-listet kirke fra det 15. århundrede i den lille landsby Debno. Vi var kørt forbi den et par dage forinden på vej hjem fra vores flodsejlads, men da havde jeg ikke styr på mit hjemmearbejde, så vi drønede bare lige forbi. Også denne kirke er helt af træ. Lærketræ og gotisk i sin form. Står der i beskrivelsen. Kirken var åben, måske fordi en besøgende familie havde fået præsten til at åbne, måske fordi klokken nærmede sig aftenmesse? Pateren så en anelse vrissen ud (måske havde han det bare varmt), så jeg skyndte mig at sætte mig ned og lade som om, jeg var usynlig. Det var tydeligt skiltet, at man ikke måtte fotografere, men da faderen i den anden familien knipsede løs med blitz uden at blive stoppet, kunne jeg jo også godt hale mobilen frem. Billederne blev ikke særligt gode, men er sjove at have alligevel. Det lille kirkerum er dekoreret i alle mulige mønstre i alverdens farver. Og det mest fantastiske er, at dekorationerne er de originale. Mere end 500 år gamle. Hvordan farverne stadig kan være klare og fine, er en gåde - også for andre end mig.

Lige uden for var storkereden med både storkeforældre og storkebørn, og hjemme ventede varm mad og saftevand.

Ren idyl.

Et zoom og en bedre lyssætning ville have
gjort underværker, men storke var det.


13 kommentarer:

BedstesBlog sagde ...

Sikke en herlig rejsebesskrivelse! Min søster er helt vild med området omkring Zakopane, og har været der mange gange. Hun har også været der sammen med vores gamle morbror, og han sagde efter at have været der, at mange ting der mindede ham om, hvordan ting så ud og ikke mindst foregik herhjemme i DK i hans barndom.

Randi

Lene sagde ...

Du forstår at zoome med ord, så jeg føler jeg er med og kan se det hele :-)

Ellen sagde ...

Jeg takker endnu en gang for en særdeles levende og underholdende rejsebeskrivelse.
Det er, som Randi også skriver, helt som at høre min far tale om, hvordan hans barndom på gården blev levet.
Det lyder ikke som om livet er specielt stressende, hvor I har været forbi, og kravene til dagligdagen er nok også tilsvarende små.

Fruen i Midten sagde ...

Randi: Tak :-) På det punkt er din søster og jeg så helt på bølgelængde. Det må have været sjovt for din morbror at være med og genopleve sin barndom.

Lene: Tak :-)

Ellen: Selv tak :-) Jeg kunne også godt tænke mig at vise min far området. Det er svært at gennemskue, hvordan den enkeltes hverdag er. Fx ved jeg ikke, om bønderne lever af deres landbrug, eller om de er nødt til at have andet arbejde ved siden af. Men hyggeligt så det ud.

Annemor sagde ...

Deilig reisebrev.
Jeg synes det erfint at man ivaretar den lokale byggeskikk, så langt mulig og ikke skjeler for mye til "det nye". Nå er det mye i Polen som er bygget opp etter den 2. verdenskrig. Men med rot i og utføring etter de gamle bygninger.
Takk :) storker har vi lite av her på berget, men de er visst noen ordentlige "rotebøtter" og setter spor etter seg.
Ha en vakker dag og en klem :)
Mormor

overleveren sagde ...

Jeg læser med og sidder bare og tænker.. jeg vil osse afsted.. og hellere i dag end i morgen... For det ligner da vist noget af det vi skal ned til, selvom storkene nok er ved at være fløjet igen.. eller det vil sige, det ved jeg faktisk ikke for jeg har aldrig været der så sent på sommeren..

Østfronten sagde ...

Jamen, der er også illuminerede manuskrifter, der er over 1000 år gamle, der stadig er helt fine og vidunderligt klare i farverne. Det er noget med pigmenterne og med klimaet, så vidt jeg ved. Oh, skønt med den slags oplevelser.

Stegemüller sagde ...

Tak for en dejlig rejsebeskrivelse, det er jo som at være der selv! Du giver mig ganske enkelt lyst til at rejse en tur til Polen.

Det er spændende, at der tilsyneladende ikke har fundet nogen udskiftning sted - i Danmark skete det omkring 1800 og i slutningen af 1700-tallet.

Pia sagde ...

For ca. 20 år siden, havde vi teltet på taget, og sammen med et hold venner havde vi udset Zakopane som destination, men ved en "mellemlanding" på en meget ussel campingplads i Polen, som vi ikke slog op på, besluttede flertallet at vi fortsatte til Ungarn. Vi ville ikke risikere, at campingpladserne i Zakopane var lige så elendige. Vi havde hørt at hotellerne var rigtige fine, men det hjalp ikke os. Desværre har vi ikke været i nærheden siden, men det lyder bestemt stadig attraktivt efter din beskrivelse.

Fruen i Midten sagde ...

Mormor: Det er nemlig så fint, at de holder fast i den gamle byggestil. Udadtil. Meget er gammelt, bygget igen. Bortset fra Krakow, som ikke blev ramt (nævneværdigt) under 2. Verdenskrig. Storke sviner helt vildt! Tak og god ny uge til dig. Klem tilbage :-)

Overlever: Du er jo så heldig, at du, i modsætning til os andre, har ubrugt sommerferie tilbage. Så du kan glæde dig, mens jeg allerede synes, ferien ligger langt bagude. Mon ikke storkene er der endnu. I fuld gang med flyveøvelser :-)

Fruen i Midten sagde ...

Østfront: Du har givetvis ret. Men de der manuskripter har vel været gemt væk i beskyttende omgivelser? Den her lille kirke har jo været åben og brugt gennem århundreder. Jeg læste mig dog til, at man passer ret meget på den nu, så kirken er lukket, hvis luftfugtigheden ikke er i orden.

Stegemüller: Tak :-) Kan også kun anbefale i hvert fald den del af Polen. (Gdansk er nu også dejlig). På mange måder virkede området som en tidslomme, for i andre dele af Polen findes jo kæmpestore landbrug, med sammenhængende marker. Men altså ikke her.

Fruen i Midten sagde ...

Pia: Ellen har jo også nogle cirka 20 år gamle dårlige oplevelser fra Polen. Fulgtes I ad? Jeg aner ikke, hvordan campingpladserne er nu om dage. Eller hotellerne for den sags skyld. Vores lille pension var til gengæld supergod :-)

Pia sagde ...

Nej vi fulgtes ikke ad. Vi har også været i Polen efter, men det var på hotel og noget nordligere. Der var ikke noget at udsætte på det.