onsdag den 25. april 2012

Sat af


Der trampes indædt i pedalerne.

Pulsen stiger.

Der huves efter vejret, og sveden springer.

Lige lidt hjælper det; afstanden til den foran-kørende rytter øges.

Om et øjeblik vil der være hul.

Sat af ...

Minder meget om en scene fra en bjerg-etape under Tour de France, ikk'?

Det er det ikke.

Det er bare Fruen, der følger - altså, forsøger at følge - Pigebarnet i skole. I stedet for Gemalen, der er midlertidigt indisponeret.

Og det er et ømt syn. Pigebarnet tonser afsted, mens moren halser bagefter.

- Mor - er du med? lyder det fra Pigebarnet.

- Ja-a-a, puster jeg.

Mens jeg synes, jeg har det hårdt.

For jeg er i dårlig form.

Min cykel har færre gear end Pigebarnets.

Og ikke mindst er der generne. Pigebarnet ligner sin cykelrytter-far. Hun tror, at en hver tur på cykel er et væddeløb. Et væddeløb, der helst skal have hende som vinder.

Heldigvis går det en lille smule ned ad bakke det meste af vejen. Og vi skal holde for rødt indimellem.

Så jeg står distancen.

Og cykler tilbage mod mit arbejde med rød-lilla kinder, en puls på 250 og rystende ben.

Og synes, det er fint, at Pigebarnet selv cykler hjem ...

15 kommentarer:

Inge sagde ...

Er sikker på hun elsker at presse sin mor.. og sætte hende skak-mat på cyklen.. :-)

Annemor sagde ...

Noen morer seg og det er vel neppe deg. Tror jeg.
Pigebørnet, kan hende?
Ha en fin tur hjemad.
Hilsen mormor på muren

Fruen i Midten sagde ...

Inge: Åh ja, det gør hun :-) Men hun tonser også afsted, når faren følger på vej. I en grad, så han er nødt til at lægge sig bagved for at hun ikke skal sætte farten yderligere op ...

Mormor: Pigebarnet morer sig helt sikkert med at køre moren agterud. ;-) Men hun kan slet ikke lade være med at køre stærkt. Hele tiden.

Kirsten sagde ...

Helt klart noget at gøre med antallet af gear!
Når nu hun selv kan køre hjem, kunne hun så ikke køre i skole selv også? Hvis hun alligevel køre i forvejen og I ikke rigtigt følges ad, kunne du da nå en ekstra kop kaffe i fred og ro....

Rejen sagde ...

Frække unge, håber du har fået pusten igen..;-D

Madame sagde ...

Hihi, er det helt sikker på, at det er sundt for dig?

Fruen i Midten sagde ...

Kirsten: Hihi, ja det er helt klart gearene ;-)

Det arbejdes der henimod, at hun kan. Men turen hjem er lidt lettere end udturen, så derfor ...

Reje: Frækheden er faktisk sekundær. Hun kan ikke lade være med at køre stærkt. opad formiddagen plejer det at hjælpe ;-)


Madame: Ja helt sikkert, jeg satser da på, at jeg kommer i god form og får faste lår :-D

Margith sagde ...

Tak for grinet :-) Sikke en form du får inden din mand er klar igen. Det er da ikke så dårligt.

Susanne sagde ...

Uh, det er hårdt, når man ikke er i træning. Det kan jeg huske et eller andet om. Men man får faktisk rimelig hurtigt grundformen hævet

Kong Mor sagde ...

.. sådan en har jeg også.. Man skal holde sig væk fra dem.
De hoverer endda indimellem!

Men du gjorde det!!! :-)

Lene sagde ...

Ha, ha, ja den er god den med gearne, dem kan man altid give skylden ;-D
Du skulle gøre som jeg: min den ældste ville følge sin kammerat hjem, men da det var næsten mørkt og de havde 10 km. på landvej, fulgte jeg med dem .... i bilen bagefter :-)

Mia Folkmann sagde ...

Åh stakkel; jeg kan sagtens sætte mig ind i, hvordan du har haft det - jeg ville have pustet og stønnet lige så meget... ;-)

Fruen i Midten sagde ...

Margith: Selv tak ;-)

Susanne: Ja! - Jeg håber inderligt, at du har ret :-)

KongMor: Har du også sådan et tonser-barn? Det er ret anstrengende, ikk'?

Lene: Ha ha, det var snyd ;-)

Mia F: Tak for medynk :-)

Østfronten sagde ...

Suk - hvad er der nu galt med at cykle i tempo, så man kan tale sammen? De hurtige ture - i løb, på cykel etc. - kan man jo tage i eget selskab. Men sejt, at du fulgte med.

Fruen i Midten sagde ...

Østfront: Ikke noget - åpust - tror jeg - støn. Her til morgen var den ekstra skrap med strid modvind. Ja, jeg regner med at blive enormt sej/fit, inden maj måned er omme :-)