tirsdag den 17. april 2012

I selvsving over selvsving over ...

 
Familien Danmark er gået i selvsving over Mærsk Mc-Kinney Møllers død.
 
Men jeg nægter.
 
Selvom det nok lige præcis er det, jeg gør.
 
Går i selvsving, altså.
 
Men det er omvendt selvsving, hvis nogen skulle være i tvivl. Og så er det jo noget helt andet ...
 
Den gamle Reder er død.
Æret være hans minde.
 
Er det ikke okay at lade det være med det?
 
Manden var en legende allerede i levende live. Men hans død er hverken overraskende eller sørgelig. Det eneste triste er, at der så ikke rigtigt findes flere af hans slags. Den gamle reder-type er hermed uddød.
 
Men behøver vi som helt almindelige mennesker at gå amok med status-updates på facebook desangående, og behøver vi at skrive stribevis af læser-kommentarer på nyhedsmediernes hjemmesider?
 
Jeg synes det ikke.
 
Det minder for meget om den verdensomspændende landesorg (vrøvl, ved jeg godt - men er der noget, der hedder verdenssorg?), da  fx Amy Winehouse eller Whitney Houston døde.
 
Men her er ikke tale om afdankede pop-stjerner,
 
Så jeg behøver ikke like-knapper, og jeg behøver ikke at dele links med alverden i forbindelse med hr. Møllers død.
 
Jeg synes nærmest, det er usmageligt.
 
Og jeg tror ikke, det er i hans ånd.
 
Det er simpelthen ikke at udvise rettidig omhu.
 
***
 
PS: Sidder og kommer ganske meget i tvivl om retningen af mit selvsving. Måske svinger jeg i virkeligheden i præcis samme retning som alle andre, Men synes bare meget bedre om min egen måde at gøre det på??

11 kommentarer:

overleveren sagde ...

Må have en anden slags venner end dig på FB - der var kun en der kommenterede på det dødsfald. Og det var faktisk sådan jeg fik det at vide igår. Kiggede hurtigt på facebook og så det og blev lidt overrasket over at jeg for en gangs skyld ikke lige var på forkant med nyhedsstrømmen :-)

Madame sagde ...

En legende er død, men jeg har ikke set nogen skrive om det på FB. Jeg fik nyheden fra et meget gammelt familiemedlem, og for hende har det nok været en helt særlig begivenhed.

Fruen i Midten sagde ...

Overlever: Ja, du har nok en anden slags venner på facebook. Og godt for det. Jeg blev ret træt af delte links og 'tryk like for at støtte' mm. :-(

Madame: Det var jo ikke Hr. Hvem-som-helst, der døde. Så selvfølgelig vækker det - helt berettiget - opmærksomhed. Men jeg synes alligevel, at det er at gå over gevind, når han pludselig tildeles afdød-popstjerne-status på de sociale medier :-(

Kong Mor sagde ...

Mine venner var heller ikke voldsomt oppe og køre over det. Tror jeg så et par stykker som jamrede.

Jeg synes IKKE hans død er trist - jeg gad godt leve til jeg var 98, arbejde, have pæren i orden og falde om og dø i et glimt mæt af dage!
DET er da fantastisk!

Og bare vi kunne få flere af den slags

Fruen i Midten sagde ...

KongMor: Nemlig!

Kirsten sagde ...

Helt enig!
Og egen selvsving er da ikke at foragte - må da rent faktisk være noget af det bedste man kan gøre!

Fruen i Midten sagde ...

Kirsten: :-)

Amrit sagde ...

Og så er der mig, der troede han allerede var død.

Fruen i Midten sagde ...

Amrit altså! ;-)

Kirsten sagde ...

Amrit, er det så ikke at man plejede at svare at nej, han lugtede bare sådan....

Fruen i Midten sagde ...

Kirsten: Fy ;-)