Tidligt her til morgen kunne man opleve adskillige mumitrolde lufte deres hunde.
Eller sådan så det i hvert fald ud.
I virkeligheden var det bare de sædvanlige hundeluftere på morgentur. Eller bare var vi jo netop ikke, men indhyllet til ukendelighed i adskillige ekstra tøjlag for at holde til strabadserne, nu den arktiske kulde havde ramt det midtjyske.
Jeg har været i gang med at tælle lag. Det blev til 3 på underkroppen (jens lynere, lange bukser og overtræksbukser) og ikke mindre end fem på overkroppen. Plus selvfølgelig hue og både halsedisse og tørklæde, uldne sokker og termostøvler.
Bortset fra en noget hæmmet bevægelsesevne virkede det meget godt. Det er kun fingrene, jeg ikke kan holde varmen i. Trods store forede arbejdshandsker frøs jeg hurtigt fingrene, så de gjorde ondt, og blev derfor en lille smule skruphysterisk, da Kamelen for syvhundredeogsyttende gang stoppede op for liige at snuse en særlig spændende duft ind.
Jeg prøvede at forklare Kamelen, at det var alt for koldt til at stå stille, men den tossede hund var aldeles upåvirket. Hun er ganske vist også ret velpolstret for tiden. Hvilket - vil jeg gerne pointere - ikke skyldes overfodring med julelækkerier, men gement æblerov.
Hvorfor det altså kan konkluderes, at æbler feder. I hvert fald når der er tale om 3-4-5 æbler om dagen. Oven i den almindelige madration. Nu ligger der heldigvis næsten ingen æbler mere nogen steder (Kamelen har jo ædt dem), og om et øjeblik holder det op med at være så koldt og bliver forår igen, så vi kan røre os lidt mere uden at dø af kulde i processen.
Tænk, om et halvt år vil mine lufte-udfordringer forhåbentlig bestå i at finde fortovsfliser i skygge og undgå at blive ædt af myg, hvis vi går i skoven.
Det bliver nu dejligt.
![]() |
| Egen udgave af Find Holger med Kamelen en gang i efteråret. |


