tirsdag den 10. oktober 2017

Som en forvirret høne


Argh, altså!

Lige om lidt er det efterårsferie, og vi skal ud at rejse. Men inden da er der 8327 løse ender, som der helst skal styr på.

På arbejde er der ting, der bare skal nås, fordi der er deadline, mens jeg er væk.

Derudover skal de sidste ting undersøges, der skal vaskes, stryges og pakkes. Kamelen skal afleveres.

Vejrudsigten skal tjekkes endnu en gang i håb om, at den ombestemmer sig fra regn og regn, og hvad gør vi med fx fodtøj, hvis det hele tiden regner?

Min mobil driller, og det gør Donnaens også. Lyset over spisebordet virker ikke, og gulvvarmen er i udu.

Og der er de øvrige aftaler, blandt andet med høreklinikken, og hvor lang tid mon det tager?

Vi skal også huske at checke ind!

Hvad siger den hjemlige vejrudsigt? Er vi 300 procent sikre på, at Storebæltsbroen ikke lukker?

Og og og.

Hvilket bevirker, at jeg i øjeblikket stæser rundt som en forvirret høne i selvsving.

Derfor tror jeg bare, at det bliver sayonara herfra, og så kommer der forhåbentlig ro på igen en gang efter efterårsferien.

9 kommentarer:

monicastage sagde ...

god rejse! trods alt!

Fruen i Midten sagde ...

Monica: Tak :-)

www.skøreliv.dk sagde ...

Der er bare ALTID deadlines i efterårsferien. Har aldrig helt forstået hvorfor. Men husk lige engang, at man altid når det hele alligevel. Det kan nok højst nå at blive sådan lidt småkoldt om fødderne...

Ellen sagde ...

Som Maude siger: Du når det hele. Og det du eventuelt ikke når, forhindrer dig ikke i at tage afsted på ferie, og når du er hjemme igen, er du ladet op og mere klar til at tackle det hele :-)

Pia sagde ...

Ferie eller ej, så er der ret mange af de deadlines på et år, men rigtig god ferie. Jeg glæder mig allerede til at læse om turen og oplevelserne.

Livsglimt sagde ...

Jeg vil også ønske dig god ferie midt i det hele :)

Fruen i Midten sagde ...

Maude: Ja, hvem har fundet på det? Nogen uden børn, garanteret. Koldt om fødderne har det i hvert fald været. Gys!

Ellen: Jeg håber virkelig, at du har ret :-)

Fruen i Midten sagde ...

Pia: Ja, de bliver bare specielt iøjnefaldende, når de ligger ubelejligt. Tak og ih, hvor pænt skrevet :-)

Livsglimt: Tak skal du ha' :-)

Birgitte B sagde ...

Rigtig god ferie - det er jo lige om lidt :-) kh. Birgitte