onsdag den 25. januar 2017

Et uskyldigt julemarked


En gang for længe siden, hvor verden var mindre af lave end nu,

og før julemarkederne havde mistet deres uskyld,

var vi til julemarked i Lübeck.

Det var ikke første gang. Og forhåbentlig heller ikke sidste.

Selv om Gemalen og jeg efter terrorangrebet på julemarkedet i Berlin ikke kunne lade være med at efter-spekulere lidt over sikkerheden i Lübeck. Jeg synes, det er umådelig trist, at det skal være sådan, men jeg kan simpelthen ikke lade være.

Men dengang var jo dengang,og vi drog glade afsted uden at skænke terrorister en tanke. Vi var mere interesserede i trafikken. Og i vejret. Førstnævnte artede sig pænt, mens sidstnævnte skiftede fra en lille smule solskin i Danmark til noget, der i upassende grad mindede om rimtåge, da vi nærmede os Lübeck.

Vi kunne ikke finde betaltbart hotel i selve Lübeck, men havde i stedet booket os ind i Timmendorfer Strand, og da vi ikke rigtigt vidste, hvornår vi ville være færdige med julemarkedet, kørte vi først forbi hotellet og smed taskerne ind, før vi kørte videre til selve Lübeck.

På trods af det ret sene tidspunkt på dagen og på trods af den store tilstrømning lykkedes det Gemalen at finde en parkeringsplads tæt på hovedindgangen.

Altså, det hedder jo ikke hovedindgang, når man taler om en fin, gammel by, men der er kun én helt rigtig måde at indtage Lübeck på, og det er forbi den flotte, gamle byport, Holstentor, med de tykke tårne.

Derfra op i byen, hvor der ikke var langt til det første julemarked, hvor vi fandt et godt hjørne at kunne mødes ved og sagde farvel til Donnaen og Ungersvenden, der ikke følte noget synderligt behov for at følges med Gemalen og mig.

Vi havde til gengæld behov for noget varmt lige med det samme, for det var en hel del koldere, end hvad der var sjovt. Så vi gjorde som 90 procent af de andre julemarkedsturister og møvede os ind i en bod, hvor der blev solgt Glühwein.

- Mit Schuss? råbte barmanden hen over kødranden ved disken.

- Jaja, svarede Gemalen uden at ane,hvad han talte om.

Men så fik vi da i hvert fald varmen, og jeg trak afsted med Gemalen, for jeg havde udset mig et særligt kunsthåndværkermarked i det gamle Heiligen Geist Hospital, der selvfølgelig lå i den modsatte ende af den gamle bymidte.

Vi nåede til en anden plads med et andet marked, der var lidt mere tivoli-agtigt. Gemalen fik øje på et toilet, og mens han gik afsides, stod jeg og overvejede, hvor afskyeligt koldt det måtte være at tage en tur i det store pariserhjul. Jeg skulle ikke nyde noget, og det var der tydeligvis heller ikke ret mange andre, der skulle.

Gemalen kom tilbage, og jeg meddelte ham, at nu kunne vi godt vende om, for jeg skulle alligevel ikke på kunsthåndværkermarked. Jeg havde fået øje på køen, der var både meget lang og meget stillestående.

På tilbagevejen var vi inde i en del butikker for at kigge få varmen. Og det var så her, jeg skulle have købt mig et par støvler, hvis jeg havde vidst, at jeg ville slide de gamle op i løbet af den næste måned. Men det blev ved kiggeriet, og da vi var tilbage ved mødestedet, dukkede Donnaen og Ungersvenden hurtigt op, og vi kunne sagtens enes om at køre tilbage til Timmendorfer Strand for at spise aftensmad der.

Næste morgen, efter et solidt morgenmåltid med stort set alt, hvad hjertet kunne begære, var Fruen ikke helt færdig med Lübeck.

- Jeg vil gerne op i et tårn.

- ??

- Ja, op og se ud over byen, insisterede jeg.

Og fik min vilje.

Jeg vidste, at man kunne komme op i tårnet i Petrikirche, som ikke længere benyttes som kirke, men hvad jeg ikke vidste var, at der var kunsthåndværkermarked i kirkerummet. Det kom som en glædelig overraskelse, for så slap de tårnforskrækkede for at stå og fryse, mens de ventede på os andre. Og jeg kunne få lov at gå på marked. Med nul lungebetændelse og kun moderat kedsomhed hos de øvrige til følge.

Ungersvenden og jeg tog turen op i tårnet. Der var elevator, så det var til at holde til. Udsigten var storslået. Hele den gamle bykerne med alle de røde tegltage lå under os. Julemarkederne så bittesmå ud, og sådan en søndag formiddag var der ikke meget liv mellem boderne.

Pivkoldt var der også, hvilket ganske effektivt hindrede os i at falde i staver. I stedet skyndte vi os ned igen og ind i kirken - og varmen.


Der var mange, meget forskellige boder. Med de sødeste, filtede hatte. Med de mærkeligste figurer til haven. Med vildt flotte ting af sten eller metal, som ud over en velspækket tegnebog også krævede nogle passende rammer at anbringe kunstværkerne i. Det blev kun til meget få indkøb. Det bliver først i mit næste liv, at jeg kommer til at gå med søde, filtede hatte. Mærkelige ting til haven behøver vi ikke, og hvis jeg selv skulle være i tvivl, kunne Gemalen lynhurtigt slå fast, at vi hverken har velspækkede tegnebøger eller passende steder at placere dyre kunstværker.

Og så tog vi hjem. Eller egentlig ville vi have besøgt det store outlet-center i Neumünster, men vi havde lige glemt, at den danske lukkelov er en del mere liberal end den tyske, så der var ganske geschlossen sådan en søndag midt på dagen. Øv bøv og lang næse til Donnaen.

I Haderslev skulle Gemalen lige hente en cykel, og da vi nu havde forladt motorvejen, kunne vi da godt køre gennem Christiansfeld for dels at sætte hak ved endnu en UNESCO-seværdighed dels at købe nogle af byens så berømte honningkager. 


Så det gjorde vi. Og dermed er det meste sagt om både Christiansfeld og honningkager. Det er nok helt forkert at bedømme noget som helst sådan en halvkedelig vintersøndag, men lidt diplomatisk vil jeg sige, at wauw-effekten udeblev, og jeg var ret glad for, at det ikke var Christiansfeld, der var målet, da jeg et par måneder tidligere lokkede Gemalen til at køre 200 kilometer ud og 200 kilometer hjem for at se en attraktion ...

Udsigt fra den ene kirke til den anden.

13 kommentarer:

www.skøreliv.dk sagde ...

Altså, dig og dine tårne! Det er absolut det eneste punkt hvor jeg er lidt skeptisk omkring at blive pakket i kufferten og fragtet med på jeres ferier. Nå ja, og så det med jeres sidste-øjebliks-seancer, hvor jeg forestiller mig at mit liv ville passere revy.... Men bortset fra det, så lyder det som en hyggelig tur - nu med svigersøn? Men ja, helt klart trist at terroren er rykket så tæt på. Jeg tog de to store med ind til Kgs. Nytorv før jul, de plejer gerne at ville se D'Angleterre; og der var godt nok meget politi.
Flere kys, mere kærlighed. Siger det bare!

Fruen i Midten sagde ...

Maude: Du kan jo bare gå på julemarked imens. Jep, og kram er også godt :-) Lad os nu se, nogen er i hvert fald overhovedet ikke nået dertil mentalt, at der kan så meget som tænkes 'svigersøn' ;-)

Anonym sagde ...

ingen marcipan hjembragt så?
lød nu meget meget hyggeligt - kan lige forestille mig hvor lækkert det må have været at komme tilbage til hotellet, få varmen og tanke op med noget godt tysk mad både aften og morgen :)
ja man skal virkelig være mentalt klar til det der svigersøn noget... puh...

Fruen i Midten sagde ...

Monica: Nej, ingen marcipan. Vi gider ikke spise det - faktisk! Det var skønt at komme hjem i varmen og få god mad, masser af søvn og god mad ugen :-) Uh ja, der skal skubbes lidt rundt i nogens verdensbillede ;-)

Ellen sagde ...

Det eneste, der kan holde mig væk fra et tysk julemarked, er hvis der er en million mennesker - ellers er jeg vild med dem.
Kunne gemalen lide sit Schuss? John ville have spyttet det ud igen, tror jeg :-)
Krydser du af på den officielle verdensarv-liste? Min søster og jeg har en lille konkurrence kørende om hvem der får set flest steder. Men hun snyder, for hun planlægger sine ferier efter hvor de er. Jeg tager dem bare med i købet, hvis der er nogen der, hvor jeg alligevel befinder mig.

Mette sagde ...

Vi havde snakket om at køre til Hamborg næste år til julemarked. Da vi nemlig er i DK til julmen måske vi dropper det. Ikke taget stilling endnu. Da jeg lå indlagt i nord london og klar til at føde mit første barn, nu the tween, sprang bomberne London 2005) ikke langt derfra. Må ærligt indrømme vi ikke rigtig tænkte over det. Vi skulle være forældre lige om lidt og da vi kom hjem med hende, skete det igen. Men det var jo ikke lige uden for døren men 10 km inde i byen.... Så måske vi kører til Hamborg til december.
Elsker dine rejse-beskrivelser. Du er sjov:o)

@ sagde ...

Tak for en dejlig (og iskold) tur tilbage igennem et jule-iklædt-Lubeck. Ih altså. Vi var også oppe i Petri og så julebyen fra oven. Smukt. Og koldt!
Glæder mig til at følge lidt mere med i det der Ungersvend-noget ...

Fruen i Midten sagde ...

Ellen: Jamen, der er jo altså altid cirka en million på de der markeder. Vi har ikke oplevet andet. Hverken Gemalen eller jeg havde noget imod vores Schuss, men jeg foretrækker nu både glühwein og gløgg uden for meget alkoholsmag. Mjah, jeg skæver i hvert fald til listen, når jeg kigger efter attraktioner, hvor vi nu måtte være på vej hen :-)

Mette: Jeg har ikke været til julemarked i Hamburg, men det er sikkert også godt. Vi kan godt lide Lübeck med kombinationen af julemarked og charmerende Altstadt. Ikke sært, at du havde andet end bomber at tænke på. Tak :-)

KS: Var I også oppe i Petri-tårnet?! Tænk, hvis vi havde mødtes :-) Ja, altid en smuk by. Og den weekend virkelig iskold. Brrr. Jaja, lad os nu se ;-)

Lene sagde ...

Og hvad bestod Schuss i? Jeg kan regne ud, at det er alkohol :-)
Og her er man ikke svigersøn/datter, før man enten er flyttet sammen, forlovet eller gift ;-) Så jeg har en svigersøn, datterens forlovede, og sønnen har en kæreste. Indimellem siger jeg dog for nemhed skyld svigerbørn, men nu er mine børn også så gamle. Når de er i din datters alder er man "bare" kærester.

Fruen i Midten sagde ...

Lene: Det aner jeg ikke. Ud over, at det netop var alkohol. Det var netop pointen, at Gemalen bare sagde ja uden st vide til hvad. Måske var det en slags snaps, måske noget andet. Næppe rom, som ville have smagt igennem. Ja, de er bare et par søde kærester (og lad det bare blive ved det længe) :-) Nogle mennesker er meget hurtige til at sige sviger-, andre har endda meget svært ved at nå dertil.

Birgitte B sagde ...

Ih jeg har hørt meget godt om det julemarked. Også at det skulle være mere til at overskue end Berlin. Dejligt at I havde en god oplevelse. Kh. Birgitte
PS. Har der sneget sig en ny fast(?) person ind på bloggen, Ungersvenden???

Randi B. Jensen sagde ...

Vi elsker de tyske julemarkeder og har også besøgt det i Lübeck - vi boede i Kiel, fordi det var umuligt at finde noget til vores temperament og pengepung nær LÜbeck - i Kiel er der også et fint julemarked :)
Vi har været til julemarked i Bad Salzuflen - det var her vi fik smag for det :)
og vi har været i Schwerin og sidst i Flensburg, som vi ikke synes levede helt op til vores forventninger.
Vi bruger det som et lille afbræk i hverdagen/miniferie i den kolde tid af året.

Jeg kan ikke finde en måde at blive fast læser hos dig - kan du måske fortælle mig, hvad jeg skal gøre ?

Fruen i Midten sagde ...

Birgitte: Jeg har ikke prøvet julemarkedet i Berlin, så jeg kan jo ikke helt sammenligne, men Lübecks gamle bymidte er ikke særlig stor, så jeg er overbevist om, at det er lettere at overskue, hvad der foregår i Lübeck. Fast og fast, det kan jeg jo ikke vide, vel? ;-)

Randi: De er også bare SÅ hyggelige. Næsten altid, altså. Jeg fjernede feltet med de faste læsere for et par måneder siden, og nu kan jeg faktisk ikke finde ud af at sætte det på igen. Men jeg har sat en mail-mulighed nederst på siden, som jeg håber vil virke :-)