fredag den 12. februar 2016

Den dag Verdensfirmaet gik i sort


Dagen begyndte egentlig ret almindeligt.

I Verdensfirmaet passede enhver sit.

Eller det gjorde de sikkert ikke. Der var nok nogle stykker, der stod og ævlede om ferieplaner, golfbaner, børnepasning og andre ikke særligt arbejdsrelaterede emner. Men overordnet set var alt, som det plejede.

Så gik strømmen.

Og fordi Verdensfirmaet består af teknikere - og så mig - gik der ikke syv sekunder, før alle mand stod og gloede ind i en el-tavle for at finde fejlen. Dér var den ikke, fejlen altså, hvilket man - som jeg stilfærdigt gjorde opmærksom på - hurtigt kunne forvisse sig om ved at kigge ud af vinduet og se, at hele nabolaget var mørkelagt.

De næste ti minutter blev brugt på at konstatere, hvad man ikke kunne og heller ikke kunne, når der ikke var strøm.

Det var det meste. Bortset fra at gå på toilettet (i mørke), tømme postkassen og skynde sig at drikke kaffen, inden den blev kold.

Så kom strømmen igen, og roen sænkede sig over Verdensfirmaet.

Indtil det stod klart, at stilheden skyldtes fejl på telefonerne ...

En enkelt fik travlt med at genoprette forbindelsen til omverdenen, mens vi andre blot nød at arbejde nogenlunde uforstyrret så længe.

Det varede, til en af de udfarende teknikere kom hjem med en kaffeautomat, som skulle stilles op, tilsluttes og - selvfølgelig - afprøves.

Det var der mange, der gerne ville hjælpe med. For dels var det jo teknik, og dels havde en kaffeautomat længe stået højt på ønskelisten.

Sådan en kaffeautomat koster jo spidsen af en jetjager og kunne ikke rigtigt forsvares i det lille firma, men nu havde pågældende tekniker pludselig set, hvordan tre fine brugte, men fuldt funktionsdygtige, kaffeautomater blev kørt i kælderen på en af de offentlige institutioner, han servicerede. Der var ikke andet i vejen med automaterne end alderen, og derfor havde institutionen bevilget sig selv nye ...

De gamle automater kunne, viste det sig, købes for en tiendedel jetjagerspids og var derfor nu et opnåeligt gode i Verdensfirmaet, hvorfor en blev købt og hjembragt i triumf.

Opstilling og tilslutning blev klaret, forbløffende nok uden at nogen blev trådt over tæerne i kampen om at hjælpe til og kloge sig på teknikken.

Nu var bæstet klar til at brygge,og det var bare med at vælge mellem kaffe og chokomælk og alt der i mellem.

En alvorlig opgave, som alle straks valgte at give førsteprioritet fremfor alle mulige andre projekter.

Og sådan gik resten af den dag.


14 kommentarer:

Stegemüller sagde ...

Sikke en dag; nu med kaffeautomat - herligt.

Det var vist godt du var der til at kigge ud ad vinduet under strømafbrydelsen, ellers kunne de have stået foran eltavlen i lang tid :-)

Fruen i Midten sagde ...

Stegemüller: Heldigvis ikke en gennemsnitsdag. Sådan er teknikere bare. De er så løsningsorienterede, at de ind i mellem glemmer alt andet :-)

www.skøreliv.dk sagde ...

Man skal altid tage sig i agt for dage, der starter 'helt normalt' .. Man skal være på vagt, ja, jeg siger det bare :-). Men sålænge der er kaffe, og det kom det jo, så er alting godt. Uden vand og kaffe, duer helten... Bum-bum... Nå, what ever! Rigtig god weekend!

Mette sagde ...

Jamen sådan en kaffeautomat der laver mange slags kaffer, er da også bare så lækkert. Og så er det jo fredag og strømmen havde været gået hos jer - det giver jo anledning til en ekstra kop ovenpå påstyret sådan en strømafbrydelse medføre:o) Go' weekend herfra:o)

Ellen sagde ...

Hahaha - teknikere i en nøddeskal - åh, jeg elsker den slags :-D
Og så er du jo (stadig) en eminent fortæller - du burde have en klumme et eller andet sted.

Moster Tulle sagde ...

Så håber jeg i har clearet, hvem der skal stå for rengøringen af sådan en fætter - vi fik en i et firma, jeg var i, primært fordi kaffedrikkerne simpelthen ikke længere kunne drikke den skrækkelige kaffe-maskine-kaffe, men, men, men ingen gad gøre den ren og så var man jo lige vidt, for sådan en kræver kærlig rengøring, hensyntagen, snakken og hvad ved jeg (eller i hvert fald den vi blev udstyret med)

Fruen i Midten sagde ...

Monster-mor: Du har ret; man bør tage sig i agt og udvise lidt sund skepsis, når en dag starter "helt normalt" ;-) Tak i lige måde :-)

Mette: Jamen, det er så fint og så lækkert. I hvert fald ind til videre. Interessen daler vel om et par uger? Og god weekend til jer også :-)

Lene sagde ...

Godt at der nogen, der har begge ben på jorden. Løsningsorienteret er også et ord, der hæftes på sygeplejersker, vi er klar med det samme :-)

Fruen i Midten sagde ...

Ellen: Ja, sådan er de bare ;-) Tak, det kunne jo være sjovt, og så kunne jeg tjene vildt mange penge på det. Og sige mit job op - og løbe tør for inspiration. Nå, det går nok ikke :-)

Moster Tulle: Se, det har jeg tænkt på, så jeg har med vilje holdt mig langt væk, hver gang bæstet blev åbnet, så jeg ved overhovedet ikke, hvordan man gør noget som helst mht. påfyldning og rengøring ;-)

Fruen i Midten sagde ...

Lene: Ha ha, er I også løsningsorienterede ;-) Det kan jo være meget godt, at I ikke skal tænke for længe, hvis nogen skal hjælpes sådan lidt akut.

Liv ☆ sagde ...

Griner. Tak for et stort smil - hils i Verdensfirmaet!

Inge sagde ...

Hahahaa.... Se det var en stor dag i dit verdenfirma.. :-)
Her i firmaet er vi mange der er trætte af vores multi-kaffe-maskiner, det tager en krig at lave en kop kaffe.

monica sagde ...

Godt at høre man ved at prioritere - også i verdensfirmaer!

Fruen i Midten sagde ...

Liv: Selv tak :-)

Inge: Det var det bestemt :-) Tænk, det anede mig, at det vil kunne komme til at gå præcis, som du skriver. Men den tid, den sorg ...

Monica: Man har helt klart styr på prioriteringerne. Til enhver tid og lejlighed ;-)