onsdag den 6. maj 2015

Tre ugers kedsomhed


Det går ikke særligt hurtigt lige for tiden.

Synes Kamelen.

Hun synes vel nærmest, at tiden står stille.

For Kamelen er blevet idømt tre ugers kedsomhed. Uden pardon og uden mulighed for strafnedsættelse ved god opførsel. Og ikke en gang den første uge er helt gået endnu.

- Suk! tænker hun og kigger forurettet på mig, når hun får sin sele på inden luftetur.

Kamelen er nemlig kommet i løbetid.

Og det er præcis det, hun gerne vil. Altså løbe, og det er præcis det, hun ikke må.

Vi har desværre ikke en indhegnet løbegård på et par tønder land, så hun må nøjes med at gå. Nogenlunde pænt. I en sele, der er konstrueret til at afholde endda meget frembusende vildbasser fra at trække armene af deres ejere og spæne ud i intetheden.

Det er tarveligt, skulle jeg hilse at sige.

For alting lugter super-interessant, og alt, hvad der bevæger sig, er endnu mere spændende end til daglig. For måske gemmer der sig en hanhund bag de to damer, der kommer gående bag os. Eller måske er den raslen, vi kan høre i hækken, ikke bare en solsort. Eller måske ...

Mulighederne er mange, og Kamelen er ganske rundt på gulvet og i sin hormonforstyrrede krops vold.

Det gør lufteturene til noget anderledes oplevelse end til daglig. Hvor vi da for det meste opfører os nogenlunde civiliseret.

Nu er det enten fuld fart frem eller fuldt stop.

Mest det sidste.

Ethvert lille duftindtryk skal undersøges. Omhyggeligt. Og det gøres bedst ved at stå helt stille. Og snuse. Længe og saligt.

Hvis vi har nogenlunde god tid, får hun lov til snuse.

Og så har jeg det med sommetider at falde lidt i staver.

Derfor vil man for tiden kunne se mig stå og glo tomt ud i luften, mens kun Kamelens bagkrop er synlig og forkroppen forsvundet langt ind i en tilfældig, men uden tvivl fantastisk godt lugtende hæk.

Til andre tider, især om morgenen eller under indtryk af truende regnbyger, skal det helst gå lidt hurtigere.

Desværre har Kamelen gennemskuet, hvad jeg ikke kan. Heller ikke med den særlige sele.

Jeg kan ikke tvinge hende til at gå fremad.

Så hvis hun ikke vil, så vil hun ikke, og så bliver hun stående. Med alle fire poter plantet så solidt på fortovet, at man næsten kan se kløerne arbejde sig ned i fliserne.

Eneste mulighed for mig er så at trække hende rundt, for det kan jeg nemlig, og så håbe, at hun har glemt, hvorfor hun ikke ville gå frem.

Det er okay at gøre en enkelt gang, men når vi har lavet den manøvre fem gange og kun er nået halvvejs hen ad gaden, så begynder det at føles lidt dumt.

Egentlig er vi nok ret enige, Kamelen og jeg.

Det er træls, og de næste fjorten dage må gerne gå lidt hurtigt.


8 kommentarer:

M.S. sagde ...

Håber de næste uger går hurtigt og det ikke regner:)

Fruen i Midten sagde ...

Mette: Det gør jeg også :-) Og regnvejr er bare ikke sjovt, hvis Kamelen kun vil stå stille!

monica sagde ...

hehe
skulle gerne komme tilfældig forbi med Bundy, så kunne hun gennemsnuse et stk kastreret hanhund... hvis hun gad... Han ville nok syns hun var sød, og lade hende snuse i to minutter... men så ville han hjem...
Har hun så trusser på ?

Ellen sagde ...

Fnis - godt, at det hele kun er en overgang :-)

Henriette Laidlaw sagde ...

Held og lykke
Vi var igennem dette en gang hvorefter hun fik operationen og nu er det kun kaniner og fasaner der jages

Moster Tulle sagde ...

Ha-ha - du er sikker på hun ikke er et æsel? Lyder næsten sådan. Men vi er også midt i løbetid(erne) for med 2 hunde synkroniseres det og de ellers så rolige hunhunde forvandler sig til et par lesbiske bæster, der konstant går stønnende rundt, slår halen til siden og prøver at parre hinanden. Tiden må gerne gå lidt stærkt i øjeblikket....

Fruen i Midten sagde ...

Monica: Det ville Kamelen ææælske at få lov til. Hun vil gerne snuse til hvem som helst, hvad som helst, når som helst ;-) Nej, det har hun ikke. Endnu. Det går nogenlunde med at holde sig selv ren, men ændrer det sig, må vi helt sikkert ud og investere.

Ellen: Det er i sandhed godt, det kun er en overgang. Og kun denne ene gang!

Fruen i Midten sagde ...

Henriette: Ja tak skal du ha'! Men du kender jo rutinen og ved hvor træls, det er. Jeg har snakket med dyrlægen, som siger, at der lige skal gå tre måneder, før Kamelen skal under kniven. Det bliver også træls, men så er det overstået. For good :-)

Moster Tulle: Joh, måske er hun i virkeligheden et æsel. Jeg har altid bedømt hende ud fra farven, og så er hun altså Kamel ;-) Haha, 'et par lesbiske bæster' - det lyder godt nok som en prøvelse! Så er vi flere, der gerne vil trykke på fast forward lige pt. :-)