mandag den 18. juni 2012

Hækklipning som det sig hør og bør


En gang i sidste uge proklamerede Gemalen, at han ville klippe hæk i weekenden. Altså den forgangne weekend.

Det blev ikke til noget.

Lørdag morgen havde det regnet om natten, og hækken var våd. Da han senere på dagen kom hjem efter at have været ude at cykeltræne, var der cykelløb i fjernsynet. Den historie gentog sig søndag ...

Heldigvis har vi ikke ret meget hæk. Kun i den ene side af vores indkørsel. Og der er er ikke ret mange andre end os selv til at kigge på den. I princippet kunne jeg godt klippe den, da det alligevel er mig, der kommer til at rydde op efter endt klipning. Men jeg synes jo, det er så udmærket, hvis Gemalen gør det. Dels går det hurtigere, dels kan han stadig løfte armene efter endt arbejde, hvilket jeg omvendt ikke kan. Det foregår nemlig pr håndkraft. Jo sgu!

Idag har det ikke regnet, men stået ned i stænger. De næste dage er Gemalen ikke hjemme, og i weekenden har vi andre planer, så hækklipningen er udskudt på ubestemt tid.

Det gør ikke så meget.

Min far vil ganske vist hæve et øjenbryn og minde mig om, at hækken bør være klippet inden Sankt Hans.

Fordi. Ja bare fordi, det er jo sådan,det sig hør og bør.

Vi lever med det.

Ikke som den gang for meget længe siden, hvor jeg boede med min daværende mand i et sødt lille rækkehus i Gentofte.

Det var en lillebitte, lukket vej med kun 12 huse.

Vejens konge hed Gertrud.

Det vil sige, det gjorde hun ikke, men hun kunne have gjort det.

Og Gertrud styrede vejen med fast hånd.

Hun var den sødeste og mest hjælpsomme dame, man kunne tænke sig. Og jeg holdt meget af at komme til te hos hende. Men hun så også gerne, at man til gengæld rettede ind og fulgte hendes anvisninger.

For eksempel med hensyn til hækklipning.

Vejen havde en fælles hækklipper, og Gertrud sørgede for, at alle fik klippet deres ligusterhæk - ja, for det var det jo - inden Sankt Hans.

Først klippede hun selv hæk. Altså, hendes søde tøffelhelt af en mand gjorde det.

Derefter spurgte hun sig for, indtil hun fik overdraget hækklipperen til en sagesløs nabo. Med besked på, at nu var der jo ikke så længe til Sankt Hans, og der var jo flere, der skulle bruge hækklipperen, så vedkommende ville nok være venlig ikke at være for længe om at klippe sin hæk, så hækklipperen kunne gå videre.

Anede hun undervejs en vis stilstand, ændrede hun taktik. Og fortalte en anden nabo - fx os - hvor vi skulle henvende os for at overtage hækklipperen. På den måde fik Gertrud skubbet til os, så vi kunne skubbe til den formastelige, der lå inde med den.

Det kunne være ret irriterende - for nu at sige det diplomatisk ...

Men det virkede jo, og havde Gertrud levet i en anden tidsalder, var hun garanteret blevet en stor kanon et sted, hvor hendes evner som organisator og indpisker kunne være kommet til deres ret. I stedet måtte hun nøjes med at herse lidt rundt med beboerne på en lille bitte vej, hvilket i bund og grund var spild af talent.

Nu sidder hun på en lyserød sky og har forhåbentlig så travlt med at drikke te og kommandere rundt med både ærke- og basunengle, at hun ikke har tid til at lægge mærke til, at vi altså ikke når at klippe hækken til tiden i år.

Inden Sankt Hans som det sig hør og bør.

17 kommentarer:

overleveren sagde ...

Fælles haveredskaber kræver nu et vist organisationstalent, så det var vel meget godt at der var én der havde TAGET overblikket.. men de der vejkonger kan altså godt rumme en vis ufrivillig underholdningsværdi, når de vil bestemme farverne på sommerblomsterne, højden på flagstænger.

Tænker tit på at de må have fået travlt efter at havetrampolinerne inkl sikkerhedsnet har indtaget haverne.

Rejen sagde ...

hehe, kan lige se den søde Gertrude for mig, men jeres villavej har sikkert været "nydelig"...;-D

Ellen sagde ...

Hehe - a pain in the ass, but a bearable pain ;-)
Vi klipper nu aldrig hæk før Skt. Hans - så skal man jo bare klippe den to gange på et år, og desuden kan der stadig være reder med fugleunger i på nuværende tidspunkt, så gad vide, hvorfor det partout altid har skullet være sådan?
Jeg synes bare I skal tage det helt roligt en måneds tid endnu og så nøjes med en enkelt sommerklipning ;-)

Madame sagde ...

Hihi, skøn historie om Gerturd - der er da gået en leder tabt i hende :-)
Jeg kan trøste dig med, at vores hæk heller ikke er klippet endnu. Hvis man klipper allerede, kan man jo begynde forfra i juli. Og her er det også med gammeldags hækkesaks, som er nemmere at bruge end end en tung elektrisk, der gør armene lamme ...

Inge sagde ...

Hihi.. Din Gertrude skal man vist indtage i små mængder.. :-)
Ingen hækklipning hos os før Skt. Hans, der er stadig reder i hækken med unger, og vi gider ikke klippe mere end en gang.. :-D

Fruen i Midten sagde ...

Overlever: Kan kun give dig ret. Godt, Gertrud ikke nåede at opleve havetrampolinerne :-)

Reje: Jep, den var nydelig ;-)

Ellen: Ingen ide. Det virker bare dumt, især fordi der stadig - som du skriver - kan være fuglereder i hækken. Måske er det en gammel overklasse-ting, der skulle signalere styr på tingene og tyende til at klippe hækken (to gange). Og ja, vi klipper helst kun hæk én gang om året.

Madame: Gertrud kunne helt sikkert være blevet administrerende direktør et eller andet sted. Desværre blev hun bare født 50 år for tidligt. Jeg kan også bedre håndtere en almindelig hæksak, men bliver nu alligevel træt i armene efter et par timer :-)

Inge: Gertrud var bestemt bedst i små portioner. Samtidg skal det dog ikke glemmes, at hun vidste alt og ikke var karrig med gode - altså velmente - råd til husejer-novicer som os :-)

Annette sagde ...

Skønne, skønne dame, den Gertrud. I længden måske lidt for meget, men hun sørgede da for at alt foregik efter de uskrevne.

Jeg kan godt huske alle de regler og min fars løftede øjenbryn, hvis ikke lige tingene var nået ☺.
Pyt, I når det jo nok og hvis ikke, ja så er der bare lidt mere til næste år.

Mia Folkmann sagde ...

Jeg har ikke hæk her, men i mit tidligere hus havde vi en hjørnegrund med hæk HELE vejen rundt... Puha, det var hårdt...

Men bortset fra det er jeg helt enig med Ellen, og vi klippede aldrig hæk før Sankt Hans - af hensyn til fuglene. Så vi havde nok ikke overlevet Gertrud... ;-)

Fruen i Midten sagde ...

Annette: Ja, Gertrud var bestemt en skøn dame - i ikke alt for store portioner. Selvfølgelig når vi det - engang ;-)

Mia: Hjørnegrund med hæk, ja, det har sandelig været hårdt. Jeg har også boet på en hjørnegrund, men der var heldigvis ingen hæk. Jeg tror, I havde overlevet Gertrud. Spørgsmålet er nok snarere, om hun havde overlevet jer ;-)

Annemor sagde ...

Slipper hekk og klipp, nå, men hadde før.
Klippet et St. Hans og den godeste Gertrude ville nok hatt det ustyrlig travelt på det området.
Ha en fin kveld :-)
Mormor på muren

Donald sagde ...

Må man grine lidt med? Tak :)
Jeg synes også det var synd for det spildte talent.

Til gengæld så jeg gerne, at min hæk blev klippet NU - men jeg sidder og fedter med andre opgaver, så det bliver nok efter Sankt Hans. Bålet er også stort nok i forvejen, og det er ikke så smart med for meget grønt på et bål :)

Fruen i Midten sagde ...

Mormor: Jeg tror nu, at der må gælde andre (uskrevne) regler i Norge?

Også en dejlig aften til dig :-)

Donald: Velkommen forbi, og ja, du må hjertensgerne grine med :-) Nu du nævner det, kan jeg godt huske nogle år, hvor Skt Hans-bålet har været helt grønt af liguster-afklip mm og dermed stort set umuligt at få ild i.

Mormor Inger sagde ...

Hihi - jeg tror nok Gertrud følger med der oppe, og når det regner og tordner er hun nok en smule irritert på noen hekker :)
Ha en nydelig onsdag, her har sommeren kommet tilbake ☼

Dortheivalo sagde ...

Nogengange er jeg glad for at vi ikke engang kan have en hæk, selvom jeg på den anden side ville ønske at der kunne gro en hæk rundt om nogen af husene her i byen.. så man ikke kunne se al deres rod og snavs.Det var vist ikke så pænt sagt, men inderligt ment :-)

Fruen i Midten sagde ...

Mormor Inger: Åh, tror du? Nu får jeg helt dårlig samvittighed ;-)

Også dejlig dag til dig. Det er også sommer i DK idag. Dejligt.

Dorthe: Velkommen forbi :-) Hm, ja det er jo lidt nogle andre problemstillinger, I har. Kan godt forestille mig, at en høj hæk kunne gøre underværker her og der :-/

Frøskuffen sagde ...

Ha ha. Jeg er nu alligevel glad for ikke at bo på Ligustervænget med Kong Gertrud. Så var min hæk nok i provokation først blevet klippet til oktober. Men i år er den ordnet før tid.... eneste ulempe er jo så bare, at vi skal over den endnu en gang og ahve snurrende fingre til langt ud på aftenen.

Fruen i Midten sagde ...

Frøskuffe: Ja, det skal du jo nok - over hækken igen altså. Det er jo også det, der er det absolut mest mærkelige ved, at 'man' har ment, at der skulle klippes hæk inden Skt Hans. For så er man jo næsten sikker på at skulle klippe to gange ...