søndag den 19. februar 2012

Spooky Hamburg


Der gik hun så - die Frau. Ganz alleine, en sen Freitag Abend langs Hamburgs havnefront.

Det var mørkt, temmelig diset, og kulden kom krybende ude fra vandet.

Die Frau satte farten op og kunne høre ekkoet af sine egne skridt forplante sig ind mellem de høje, mørke bygninger på venstre side.

Skummelt, ikke?

Det var det også. Men kun i Fruens kyllinge-fantasi.

Sagen var den, at familien netop havde spist sig mæt i pasta og hjemmelavet canneloni, da det gik op i sømmene, at den valgte ristorante altså ikke tog imod et eneste af Gemalens og Fruens tilsammen ret mange plastic-kort.

Og da aftalen var, at Gemalen betalte ophold, mens Fruen betalte forplejning, måtte Fruen afsted efter kontanter i den nærmeste hæve-automat. Og den skulle så befinde sig i en af bankerne, der lå til venstre i andet kryds og så fünf Minuten gerade aus.

Det gjorde den også. Jeg fik mine penge. Kom tilbage. Fik en gratis cappuccino for mine anstrengelser. Og alt var såre vel.

Men når man nu er lidt en kylling og absolut ikke vant til at færdes i Hamburg. Alene. Til Fods. Om aftenen. Så var det altså lidt spooky.

Lidt spooky var også hotellet.

Hvor de øvrige gæster til næste dags - i øvrigt ganske udmærkede - morgenmad var som taget ud af en svensk krimi om den østeuropæiske mafia. Her var sortsmudskede typer i slidt tøj og bare tæer i badesandalerne. Der var en enkelt nydelig ung dame (?!), og et par velpolstrede midaldrende herrer i dyre lædersko og ditto jakker.

Pigebarnet spurgte nysgerrigt, hvor de mon kom fra, men hverken Gemalen eller Fruen havde lyst til at have en mening om det, før vi havde checket ud.

Det gjorde vi kort efter, og Fruen havde så sat næsen op efter en lille bitte smule sightseeing.

Men vejret var på alle måder trist, så det ønske blev hurtigt overført til til-gode-listen.

I stedet kunne vi jo shoppe. Vi havde allerede været i butikker aftenen forinden, men havde på ingen måde fået vores lyst styret. Vi fandt frem til Europa-passage og tilbragte et par timer der med at gå i butikker. Dvs Gemalen var bænkevarmer, mens Pigebarnet forelskede sig i tusind forskellige beklædningsgenstande, fik en brøkdel, og moderens plastikkort hastigt nærmede sig nedsmeltningsgrænsen.

Således glade og posebelæssede forlod vi igen Hamburg.

Med hovederne fulde af anderledes oplevelser.

Og det der sightseeing må vente til en anden gang..

10 kommentarer:

Rejen sagde ...

hehe, tror også jeg havde været en kende nervøs ved at rende rundt på mørke gader et sted jeg ikke kender..Altid dejligt at få shoppet lidt, men noget sightseeing havde også været godt..;-D

Madame sagde ...

Haha, skøn historie og man ser det for sig :-) Forhåbentlig får I set byen en anden gang. Jeg har ikke været i Hamborg i mange år, men husker den som en spændende by.

Fruen i Midten sagde ...

Reje: normalt insisterer jeg på sightseeing, men vejret var bare rigtig kedeligt. Vi må derned igen :-D

Madame: Ja, det tror jeg også. Altså at Hamburg er en rigtig spændende by. Det bliver vi simpelthen nødt til at finde ud af en anden gang. ;-)
Og det er faktisk ikke længere væk end en tur til København..

Mormor sagde ...

Hamburg er en spennende by og at du må ned igjen er klart.
I hodet foregår det meget når man er ute på vandring alene :-)
Men du kom deg frem og tilbake igjen, og det er bra :-)
Ha en flott dag :-)

Lene sagde ...

Haha du er altså sjov, kan se dig for mig! :-D
Mærkeligt at plastikkortene pludselig duede til at betale tøj med, men sådan er der jo så mange mærkeligt ting :-D
Håber du får styr på halsen, ellers må du jo til læge - og husk at bestille ekstra tid. Bare hold på din ret til god tid ;-)

Fruen i Midten sagde ...

Mormor: Ja, sådan en alene-tur sætter gang i fantasien, men selvfølgelig skete der ikke noget :-) Og vi skal derned igen, helt sikkert. Også god dag til dig.

Lene: Tak :-) Plastickortene var der skam ikke noget i vejen med. Det var bare restauranten, der af en eller anden grund ikke var så meget for plastic..?
Iøvrigt har jeg tænkt mig IKKE at blive syg, tak.

Pia sagde ...

Godt det trods alt kun var kulden der kom krybende :-)

Fruen i Midten sagde ...

Pia: JA! :-)

kongmorsverden sagde ...

.. det havde man(d) nok ikke lige fået mig til..
Er du vimmer - du er jo modig ;)

Fruen i Midten sagde ...

KongMor: Jeg har sikkert ikke set særlig modig ud. Var også mest for at Pigebarnet ikke skulle tro, at Hamburg - sådan helt generelt - er en farlig by..