onsdag den 19. oktober 2016

Templer for enhver


Der var MTB-O-løb alle dagene i Kaunas, og den eneste dag, Gemalen kunne lokkes til at være chauffør, var lørdag, men først skulle formiddagen dog bruges, og efter morgenmad med havregrød gik jeg ud i byen.

Ja, man kunne få havregrød, i Vilnius vistnok endda boghvedegrød. Den stod på buffetten ved siden af scrambled eggs og små pølser, og hvad man nu traditionelt har i varmekasserne. Selv om de andre gloede vantro på mig, måtte jeg selvfølgelig smage, æælskede det og endte med at spise mig trefjerdedele mæt i grød og kun i beskedent omfang levne plads til noget fra resten af buffetten.

Første stop var den smukke kuppelkirke, Church of St. Michael the Archangel, som ligger for enden af Kaunas' brede hovedstrøg, og som vi kunne se en bid af fra vores værelse.

Da der er en allé ned ad gaden, er der ikke frit syn til kirken, som i stedet ligger og gemmer sig, så man bag de efterårsgul-grønne træer kun kan se lidt af den hvide kirke med lyseblå kupler mod en flot efterårs-blå himmel. Det ser til gengæld også rigtig flot ud, synes jeg.

Omkring kirken er der spærret af, fordi man er i gang med at renovere pladsen. Det bliver flot - og dejlig jævnt.

Kirken er katolsk, men dens flotte kupler fortæller tydeligt, at den oprindeligt er bygget som en russisk-ortodoks kirke. Til den russiske militærforlægning, der skulle holde litauerne i ave i slutningen af attenhundredetallet. Under Første Verdenskrig besatte tyskerne Litauen, og klokkerne blev taget ned og fragtet til Tyskland. Man kan vel kun gætte på, at de endte som kanoner?

I mellemkrigstiden røg russerne ud, og kirken blev katolsk, men så kom krigen og russerne igen. Denne gang troede de, altså russerne, dog ikke på noget, og kirken blev omdannet til galleri. For blyindfattede vinduer står der et sted. Og nu er kirken igen katolsk.

Denne omskiftelige tilværelse har de fleste af de litauiske kirker været ude for. Desværre har det været lidt tilfældigt, hvor meget jeg har kunnet læse mig til om russernes brug af de enkelte kirker. Men om en har jeg læst, at den blev brugt til sportshal for en teknisk skole, mens en anden har været autoværksted og en tredje fungerede som radiofabrik.

En ældre kone havde en del bøvl med at få halet sin indkøbstrolley op ad trappen til kirken, men lykkedes med projektet, netop som jeg kom, og så kunne jeg nøjes med at holde kirkedøren for hende.

Hun skulle til messe, fandt jeg ud af et splitsekund senere. Og det var så anden, men ikke sidste gang, at jeg gik ind i en kirke, hvor der var messe. Jeg listede ind efter konen, og mens hun fandt sig en plads oppe midt i kirken, satte jeg mig på den bagerste bænk for at kigge og lytte. Jeg forstod selvfølgelig ikke et pluk, men kunne bare nyde, hvad jeg oplevede som både afslappet og inderligt. Afslappet, fordi det tilsyneladende er vigtigere at deltage end at komme til tiden. Folk blev ved med stille at sive ind, uden at det på nogen måde forstyrrede koncentrationen eller de kirkelige handlinger. Inderligt, fordi alle deltog meget aktivt i det, der foregik. Både sang, bønner og nadver.

Ved netop nadveren opstod der naturligvis en vis uro, som jeg benyttede til at liste ud igen.

Jeg satte kursen mod et andet tempel, det lokale storcenter. Der af uvisse årsager hedder Acropolis. Jeg har siden fundet ud af, at der ligger flere Acropolisser rundt om i Litauen, men hvorfor de hedder netop sådan, ved jeg ikke. Det, altså storcentret, ligner alle andre storcentre. Med en lang række kædebutikker, som man kan finde i både Aarhus, Madrid og Bratislava. Og et supermarked i stueetagen, der, som det ofte er tilfældet, når jeg kommer ind i et supermarked i udlandet, straks gav mig lyst til at emigrere. Det var stort og meget mere interessant end de hjemlige. Billigt var det også. Jeg købte boller, et par kager, yoghurt og frugt til vores frokost - og betalte under 4 Euro.

Turen tilbage til hotellet blev forlænget lidt i det gode vejr.

Fra en lille grøn ø i floden var der god udsigt tilbage mod byen, med nye smarte bygninger, gamle huse, der dårligt kan hænge sammen og en kæmpe klods trist beton, der viser, at her er endnu et prestigeprojekt kuldsejlet. Man kan undre sig over, at der ikke er nogen, der viderefører sådan et byggeri, der ligger på første parket ned til floden. Der burde være penge i det, men det er der øjensynligt ikke. Og nu er det bare grimt.

Hvilket altså er synd, for der ellers så rart i Kaunas.


15 kommentarer:

LS ☆ sagde ...

Sikke en omskiftelig tilværelse ærkeenglen Michaels tempel har haft. Og ja du kan nok bilde mig ind at kirkerum gennem tiderne har været brugt til lidt af hvert. Herhjemme er jeg også stødt på ny anvendelse af 'nedlagte' kirker. Dog aldrig et autoværksted ;o)

Fruen i Midten sagde ...

Liv: Skriver du dermed indirekte, at du har været ude for en kirke, der blev brugt til radiofabrik?? ;-)

randiglensbo.dk sagde ...

Jeg er vild med dine rejseberetninger! De er både sjove og informative. Tak!

Ellen sagde ...

Det sagde Randi bare så godt - også tak fra mig :-)
Herhjemme kunne man vist godt inddrage nogle kirker til andet formål end det oprindelige ...

Mette sagde ...

Ih, altså frue hvor vil jeg gerne se den by. Dine beskrivelse er så fin. Især det der shoppingcenter som nok ville være min - og prinsessepigens - faste 'kirke' :o)

Fruen i Midten sagde ...

Randi: Tusind tak :-)

Ellen: Også tusind tak til dig :-) Ja, herhjemme er det lidt med omvendt tegn med kirkeanvendelsen. For min skyld kan man fint anvende tomme kirker til noget andet. Bare det sker med en vis respekt over for de gamle bygninger.

Fruen i Midten sagde ...

Mette: Jeg tror også, at du og Prinssespigen kunne få meget tid til at gå i shoppingcenteret. Der er også sørget for cafeer til dig, så du kan hvile fødderne, mens andre shopper løs :-)

www.skøreliv.dk sagde ...

Altså det vejr, du beskriver, det kunne vi da godt bruge lidt af på de hjemlige breddegrader! Og indkøbstrolley og kirketrapper? Det lyder bare ikke som et godt match... Tak fordi du tager os med på ferie :-)

Lene sagde ...

Jeg elsker at rejse til andre lande gennem dine ord :-)
Og så elsker jeg grød

Fruen i Midten sagde ...

Monster-mor: Vi var bare så heldige med vejret. Som nu også er slået om derovre og er blevet kedeligt og køligt. Nej, meget dårligt match, men hvor der er vilje osv. Og der er masser af vilje i de ældre litauiske koner. Tænk på, hvad de har oplevet - og overlevet.

Lene: tak :-) Så er vi to, der elsker grød. Jeg vil ikke påstå, at Gemalen eller de to andre delte min begejstring over at finde grød på buffeten ;-)

LS ☆ sagde ...

@Midterfrue
Nej nej, ikke lige en radiofabrik ;-)
Yoga-center, badminton-bane og sådan kinky pent-house.agtig-noget ...

Fruen i Midten sagde ...

Liv: Det der penthouse-agtige-noget er det den der kirke i Rostock, som vi (også) så på afstand for et par år siden?

Birgitte B sagde ...

Åh jeg elsker også havregrød. Jeg spiser det altid til morgenmad på hotellet i Norge (skiferie), trods en meget stor og lækker buffet. Kh. Birgitte

LS ☆ sagde ...

@ Nej det er en 'nedlagt' kirke på Nørrebro ;-)

Fruen i Midten sagde ...

Birgitte: Uhm, jeg vidste ikke, at man også kan få havregrød på de norske hoteller. Det var nyt for mig, da vi var i Litauen :-)

Liv: Ha ha, måske jeg skulle tage lidt på sightseeing på Nørrebro? ;-)