onsdag den 19. november 2014

Bilkrise III


Det var jo lidt bøvlet, da jeg hentede Bitte-blå hos forhandleren ude på prærien. Med blinkende lamper, ødelagt ventil, begynderfejl, manglende reservedele og en masse ventetid.

Men hjem kom jeg da, og Bitte-blå kom med.

Da Gemalen, et døgn senere, også kom hjem, konstaterede han, at Bitte-blå da forresten ikke var blevet undervognsbehandlet som aftalt og betalt for. Og gummitmåtter var der ingen af. Dem havde han også betalt for. Ingen af delene vidste jeg noget om, så jeg havde ikke undret mig.

Nu blev Gemalen ærlig talt en lille smule knotten.

Og skrev en mail til sælgeren, med kopi til salgschefen, hvori han i utvetydige vendinger redegjorde for sin knottenhed.

Sælgeren lagde sig fladt ned, beklagede og lovede bod og bedring.

Der var bare det lille problem, at de rigtige ventiler til Bitte-blå var i restordre, så vi måtte pænt vente, til de kom hjem. Men så ville der også komme en mekaniker og hente Bitte-blå og stille en lånebil til mig i mellemtiden.

Så vi ventede. Pænt. Pænt længe.

Endelig kom mekanikeren. Hentede Bitte-blå og stillede en lille hidsig Ford til mig.

Den, altså Forden, havde jeg meget skæg ud af i et par dage, og så fik vi Bitte-blå tilbage. Nu lyste advarselslamperne ikke mere, og hele bilen stank af undervognsbehandling.

Og alt var godt.

Lige til jeg et par dage senere spurgte Gemalen, hvor han havde lagt gummimåtterne, nu de ikke var i bilen?

Det er ikke for meget at sige, at Gemalen blev sur igen ...

Forhandleren ude vest på havde klaret to af tre ting, men gummimåtterne havde man glemt at bestille.

De er nu bestilt, og vi venter på at få dem leveret. For det gør vi vel? Vi har ikke fantasi til at forestille os, at forhandleren forventer, at vi selv skal hente dem.

Heldigvis er der en Bitte-blå-forhandler her i byen (som bare lige var et par tusinde kroner dyrere, den gang Gemalen handlede bil). Og hvis Bitte-blå ellers arter sig og ikke får fejl inden for garantien, behøver vi aldrig mere at sætte vores ben hos forhandleren ude mod vest.

For det gør vi ikke frivilligt.

Hvilket Gemalen også fortalte en stakkels, sagesløs phoner, der havde fået den - skulle det vise sig - utaknemmelige opgave at ringe ud og lave en tilfredshedsanalyse oven på vores bilkøb. Han, altså phoneren, endte med lettere svitsede ører og spurgte til sidst betuttet, om forhandleren, importøren, fabrikken eller eventuelt paven (det sidste passer vist ikke helt, men ser ganske effektfuldt ud) måtte ringe og høre nærmere. De måtte de, og Gemalen lovede, at han hellere end gerne luftede sin utilfredshed en gang mere.

De har ikke ringet,og det gør de nok heller ikke.

Tilbage står vi. Lettere måbende. Lettere hovedrystende. For hvad var det lige, der skete? Gemalen har aldrig været ude for noget lignende, og da han nok i gennemsnit har handlet bil mindst en gang om året, siden han fik sit kørekort, er det altså blevet til en del bilhandler.

De fleste biler har ganske vist været en del større (læs: dyrere), og så er det, at Fruen begynder at spekulere på, om der er en sammenhæng, eller det er helt tilfældigt?

Jeg håber virkelig, det er tilfældigt.



Stakkel Bitte-blå efterladt ude i regnen.

14 kommentarer:

Mia Folkmann sagde ...

Jeg kan godt forstå, at den bilforhandler er skrottet... ;-) Jeg havde engang en lille Micra (elskede den!!) - og jeg havde også lidt en fornemmelse af, at man (jeg og Micra) ikke havde helt samme "rang" på værkstedet som de større biler. Men måske var det bare en fornemmelse... Godt at du har fået Bitte-Blå hjem igen. :-)

Fruen i Midten sagde ...

Mia: Haha, ja den forhandler er lige til skrot ;-) Kedelig fornemmelse! Sådan en fornemmelse opstår jo ikke ud af ingenting.

Annemor sagde ...

En sær forhandler, jeg tror - som du - at det har noe med bilstørrelsen å gjøre.
Rangering gjøres, overalt. Bra at Bitte-blå er på plass igjen.
Klem :)

Ellen sagde ...

Jeg har kun én gang oplevet at blive gjort forskel på, så at sige, og den forhandler blev også skrottet, men absolut heller ikke 'bare lige' - de fik en tur gennem vridemaskinen som også jeres har fået. Jeg kan være temmelig nådeløs, hvis jeg bliver vred eller trådt på. Jeg er nemlig sikker på, at det var fordi jeg var kvinde og dermed pr. definition bil-dum, så det egentlig ikke havde noget med bilen som sådan at gøre.
Men dette er da fuldstændig uhørt og slår min behandling med flere længder - jeg gad godt have været en flue på væggen, da din mand gav dem tørt på :-)

Fruen i Midten sagde ...

Mormor: Meget sær! Der burde altså ikke forskelsbehandles, hverken bevidst eller ubevidst. Små biler er jo også vigtige for dem, der skal køre i dem. Klem tilbage :-)

Ellen: Det er simpelthen så irriterende (og også en grov behandling), når man som kvinde 'pr. definition' betragtes som bil-dum, teknik-dum, VVS-dum eller noget andet-dum. Det har sikkert været underholdende at lytte til, men desværre var det jo ikke bilforhandleren selv, men en stakkels phoner, der måtte lægge ører til Gemalens galde.

Inge sagde ...

Hahahaaaa... stakkels stakkels Bitte-blå, der må gå så gruelig meget i gennem før herskaberne er tilfredse og glade.. :-)

Fruen i Midten sagde ...

Inge: Ja Bitte-blå er lidt stakkels ;-) Men nu er den jo heldigvis endt hos en god familie, der ønsker alt det bedste, som fx undervognsbehandling og gummimåtter, for den. Så forhåbentlig ender den med at få et godt ophold hos os.

Liv (pladstilverden) sagde ...

Ryster på hovedet og tsk'er. Er mest bekymret for gemalens helbred. Er han okay?
Jeg selv havde nok flået hovedet af en bilhandler ude vestpå. Men jeg er også en hidsigprop. Eller noget.

Fruen i Midten sagde ...

Liv: Ja, tsk tsk! Gemalen er helt okay. Der skal mere til at slå ham af pinden end en helt igennem mærkværdig bilhandel/-levering. Han bliver sur og knotten, men det går ikke ud over hans blodtryk :-)

Susanne sagde ...

Hold nu op altså. Her i huset er vi som bekendt udstyret med Poloer. Ikke de største på gaden, men vi er altså blevet pænt behandlet ved forhandlerne. Jeg forstår nu godt, at I har fået nok. Synes bare IKKE godt om.....

M.S. sagde ...

Jamen, hvad bilder de sig ind... Håber da det er snart som det skal være. Godt Gemalen fik fortalt dem, hvad han mente om den behandling. Synes også vi har oplevet bilforhandler 'glemmer' ting og 'glemmer' og ringe....

Fruen i Midten sagde ...

Susanne: Ja, det er nu man mangler en 'synes dårligt om-knap'! Dejligt, at I bliver behandlet ordentligt. Men det burde jo være en selvfølge.

Mette: Aner ikke, hvad de bilder sig ind. Det er ud over vores fatteevne. Øv, at I også har oplevet 'glemsomme' bilforhandlere/mekanikere.

Laika sagde ...

Der er ikke noget værre end forhandlere der lover guld og grønne skove inden man køber noget af dem og så helt glemmer det bagefter. Det med undervognsbehandlingen og gummimåtterne er bare ikke i orden.

Fruen i Midten sagde ...

Laika: Næh, det skulle da lige være politikere, der gør det samme? Nej, det er bare ikke i orden.